Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 2067 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Museernes bedste billeder – Fra Skagen til Bornholm – Bind 2 – 122 sider – Blåt lærredsbind - Smudsbind - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
Denne bog er en tur gennem Danmarks kunstmuseers samlinger og deres bedste billeder. Hos dem, der aldrig gør det, er den en fin begyndelse med sine næsten 150 illustrationer og en tekst, der hylder mottoet: Om smag bør man diskutere. Bogens synspunkt er, at billeder er for hvem som helst med et godt øje til synet.
- Pris ex forsendelse - B1735 -13 –11057
Typisk '60er indbinding grønne shirting-rygge med titelfelter i sort og guldskrift. Rigt illustreret i farver og sorthvid, 3 x 21x13cm, bd 1 408sider, bd 2 352sider, bd 3 411sider.Labels over ejerstempel på flyveblade.
ET MUST FOR ENHVER BOGSAMLER OG -LÆSER. Dekameron af Giovanni Boccaccio, 1313-1375. Denne danske udgave er med de berømte tegninger af Arne Ungermann. 718sider. 27x22cm og tykkelse 4cm. Stort solidt halvbind med brun læderryg og hjørner. Ophøjet ryg og titel i guldskrift. Mørkt mønstret overtrækspapir og 3 boblemønstrede snitte. Lette brugsspor på ryggen.
2 papbind i rødt helshirting med mørkere rød dekoration og rygskrift. Som nye. Rigt illustrerede i sorthvid. 2 x 25x17cm. Bd 1 263sider. Bd 2 279sider.
3 ens papbind med gult omslag og brun shertingryg med orange etiket med guldskrift, lette brugsspor, 3 x 24x16ck, 14 hyldecm, rigt illustrerede i sorthvid. De 3 bind fra hhv 1976, 1977 og 1980 udsendt i Gyldendals Bogklub i 1981. Bd 1, 1945-53, Fred og nye farer, 599sider. Bd 2, 1953-61, Velfærd på afnetaling, 666sider. Bd 3, 1961-72, Opgang og nedtur, 737sider.
3 ens papbind i rødt sherting helbind med guldskrift på ryg. 3 x 24x16cm, 12 hyldecm. Som nye. Rigt illustreret i sorthvid. Udklip med informationer fra smudsomslag indklæbet i hvert bind. Bd 1, Hårde tider forude, 520sider. Bd 2, Det går ufattelig godt, 525sider. Bd 3, Danmark dejligst, 589sider.
3 illustrerede papbind som nye, 3 x 24x16cm, illustrationer i teksten i sorthvid. Udkom første gang i 1985 på Høst & Søns Forlag. Bd 1, blå, 289sider, Dagen derpå. Bd 2, grøn, 297sider, Lunt i svinget. Bd 3, gul, 292sider, Hallo, du er på.
8 ens illustrerede papbind med brun shirtingryg med guldskrift og sorte bånd, lette brugsspor, 8 x 24x16cm, 24 hyldecm, rigt illustreret i sort-hvid, udklip med informationer fra smudsomslag indlagt i hvert bind, udg 1 er fra 1964 på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Bd I,1620-1720, Herren tugter de ustyrlige, 398sider. Bd II, 1620-1720, I fløjl eller vadmel, 365sider. Bd III, 1720-1790, Nyttige kundskaber og honnet ambition, 333sider. Bd IV, 1720-1790, Bedre tider-bedre vilkår, 357sider. Bd V, 1790-1870, Menigmand får mæle, 336sider. Bd VI, 1790-1870, Flid og foretagsomhed, 358sider. Bd VII, 1870-1964, Velfærdssamfundet formes, 361sider. Bd VIII, 1870-1964, Bylivets goder til alle, 388sider.
Evangeliernes mirakelberetninger har spillet en væsentlig rolle i europæisk kultur og malerkunst. Teologen Niels Christian Hvidt og mag.art. i religionshistorie Elisabeth Assing Hvidt sammenstiller malerier af Rembrandt, El Greco m.fl., som skildrer nogle af disse beretninger (bl.a. Bebudelsen og Brylluppet i Kana) og ser på, hvordan disse værker har været med til at udbrede kendskabet til og dyrkelsen af miraklerne. Illustreret.
Antal sider: 199 - Indbinding: Halvshirting. Stort format
Hardback, 523 sider. Velholdt.
En lang række af Danmarks bedste fortællere skildrer overgangen fra barn til voksen..
H. C. Andersen, Tove Ditlefsen, Anders Fogh , Margrethe II, Ghita Nørby m.fl. ......
Udgivet i forbindelse Tivolis 175 års jubilæum.
Introduktion til Tivolis historie og skildring af forlystelserne, traditionerne, musikken samt de medarbejdere, som får det hele til at fungere. Illustreret med en række fotografier som indfanger øjeblikke fra årets gang i den gamle have.
Antal sider: 223 - Indbinding: Hardback
Helt ny, stadig I plastik. "Iconographic images from Berlin are well known and in different tonalities: Sarah Eick now succeeds in the great feat that still demands admiration even from Urberliner: innen who have seen a great many photographs of their hometown: her photos undoubtedly reproduce Berlin motifs, but at the same time they are works of a great, translocal, abstract-poetic quality. Peculiarly contextless, almost like UFOs, the familiar buildings and city views appear. Without any form of historicizing or nostalgic pathos, Eick gives them great dignity. "Even a snack booth looks sublime in her work." - Tanja Dückers, writer, publicist and art historian. Well-known places, whether Fehrbelliner Platz, Kino International, the water circulation tank at the zoo, the Charité high-rise, the Old Congress Hall or Teufelsberg, are always unpopulated in her work. One has hardly ever seen Berlin like this. This bare representation makes the city appear different. Text in English and German.
Indhold, Myter og legender ; Stenalderens gåder ; Ældgamle civilisationer ; Grave og forsvundne skatte ; Oldtidens skrifter ; Civilisationernes fald mm
indb, kan sendes m DAO for 52 kr oveni til nærmeste udleveringssted
HERREGÅRDEN BRAHETROLLEBORG
har gennem 500 år været beboet af fremtrædende danske adelsfamilier, og Maria Helleberg fortæller her en perlerække af gode historier om livet på og omkring godset.
Århundredernes gang kan aflæses i bygningerne, der stadig står fuldt synlige i det sydfynske landskab og har dannet rammerne om kærlighedseventyr, store drømme og truende fallit.
Bogen er rigt illustreret og kommer hele vejen rundt om godsets beboere, begivenheder og bygninger. Vi hører bl.a. om Birgitte Trolle, som her holdt sine stævnemøder med Griffenfeld under Birtes Ro, en stor eg, om Anna Sophie Reventlow, der stak af med kongen, og om Johan Ludvig og Bille Reventlow, som stod i spidsen for bonde-reformerne.
Hardback med omslag - som ny - flot stand. 176 sider, illustreret.
Fremtidssans lærer dig at spotte trends, holde fokus på målet, overkomme frygt, træne nye fremtidsorienterede egenskaber og visualisere din fremtid med magiske øjeblikke.
Hardback i helshirting - 80 sider. Gennemillustreret i s/h og farver.
( 30 x 22,5 cm ).
Indhold :
De første år. Giersings Skole.
Bornholm, Oluf Høst og Lemvig.
Somre på Sjælland.
Asminderødtiden begynder.
Andre beskæftigelser.
1948 - et afgørende år.
Skovarbejdere. Martsudstillingen.
Solnedgange.
Nattehimlen.
Væddeløbsbanen, Hagens Mølle og andre motiver.
Badende.
Om arbejdsmåden.
En bibliografisk oversigt ved Henrik Bramsen.
Bind l : Byens tid før landboreformerne. Fæstebonden - skatter og hoveri. Bønder og husmænd købte ejendomme fri af Jægerspris Gods o. 1856. Bogen bringer læseren rundt på Lyngerups gårde.
Bind ll : I Bind 2 om landsbyen Lyngerup vender vi øjnene mod de mange erhvervsdrivende og håndværkere. Størst var Horns Herreds Andelsmejeri, som fra 188i til 1970 var en travl virksomhed. Det fortsatte, da mejeriet blev overtaget af Frederiksborg Is,nu under navnet Hansens Flødeis.
En anden stor virksomhed var Lyngerup Molle, hvis vinger drejede fra 1858 til 1952-53. Mindre kendt var Lyngerup Bryggeri pả Lyngerupvej 51, som var i drift fra 1889 til 1901, 0g jernstoberiet, som lả pả Lyngerupvej 61 fra 1880 til 1910. I 2013 besøgte vi smedene, og i år vender vi blikket mod de andre erhvervsdrivende. I flæng kan navnes skomagere, købmænd slagtere, bagere, karetmagere, sadelmagere, tømrere, snedkere, tækkemænd, baberer, mekanike chauffører, postbud og handelsmænd.
Sidst, men ikke mindst, var der daglejerne og lonmodtagere, som tjente til livets opretholdelse v at gà til hànde pả gảrde og virksomheder. Sả tag med til Lyngerup.
To flotte softbacks 100 sider + 164 sider ( 30 x 21 cm ) gennemillustrerede med interessant billedmateriale fra arkiverne.
Nordens barbarer -162 sider – Paperback - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
INDHOLD: Den antikke etnografi; Hippokrates fra Kos; Racediskrimination i antikken; Cæsars Germanerbillede; Cæsars Kelterbillede; De første Germanere; Tacitus om Germanernes oprindelse; Tacitus om Germanerne; Tacitus' racekriterier; Tacitus og Poseidonios ; Pomponius Mela; Germanernes levevis; Livets betingelser i Germanien; Idealiseringen af Nordens Barbarfolk; Germanernes samfund - struktur og organisation; Den germanske kvinde; Germanernes tro og overtro.
– Pris ex forsendelse -G3 -14 -10445
Populær kunsthistorie omfattende den vesteuropæiske kultur, billedkunst og arkitektur fra de forhistoriske tider til vort århundrede.
Antal sider: 686. - Indbinding: Hæftet.
