Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1789 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Museernes bedste billeder – Fra Skagen til Bornholm – Bind 2 – 122 sider – Blåt lærredsbind - Smudsbind - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
Denne bog er en tur gennem Danmarks kunstmuseers samlinger og deres bedste billeder. Hos dem, der aldrig gør det, er den en fin begyndelse med sine næsten 150 illustrationer og en tekst, der hylder mottoet: Om smag bør man diskutere. Bogens synspunkt er, at billeder er for hvem som helst med et godt øje til synet.
- Pris ex forsendelse - B1735 -13 –11057
Hardback, som ny
Teksterne fortæller om landskaber, geologien, plante- og dyrelivet og de kulturhistoriske forhold. Indeholder færdsels - og Fredningskort .
Paperback, en historisk redegørelse for udviklingen for undersåtterne under de to alsiske hovedgårde Rønhave og Sønderborg Ladegård i tiden fra ca. 1640 til ca. 1770.
Indbundet, med smudsomslag. Illustreret.
Magnus Magnussen fortæller hvordan resultater fra udgravninger i Israel , Irak , Jordan, Syrien og Ægypten belyser berømte beretninger som Noahs Ark, Salomon og Dronningen af Saab, Saul og David, jødernes trældom i Ægypten - og mange andre.
De seneste arkæologiske udgravninger kaster overraskende nyt lys over de tidlige kulturer i dette område.
Indhold, Myter og legender ; Stenalderens gåder ; Ældgamle civilisationer ; Grave og forsvundne skatte ; Oldtidens skrifter ; Civilisationernes fald mm
indb, kan sendes m DAO for 52 kr oveni til nærmeste udleveringssted
De 85 måder at binde et slips på er en bog om historien om den knudrede halsbind, det moderne slips, og hvordan man binder det.
hardback, kan sendes m DAO for ca 43 kr oveni til nærmeste udleveringssted
Ved at inddrage en lang række kunstværker fra oldtiden til i dag i et globalt perspektiv viser forfatteren, hvordan kunst er et produkt af vores fælles erfaringer og som et spejl afbilder menneskets vilkår og grundlæggende kulturelle interessefelter.
Antal sider: 496 - Indbinding: Hardback med smudsomslag.
Hardback, 523 sider. Velholdt.
En lang række af Danmarks bedste fortællere skildrer overgangen fra barn til voksen..
H. C. Andersen, Tove Ditlefsen, Anders Fogh , Margrethe II, Ghita Nørby m.fl. ......
Indhold: Bo Bjørnvig: Voldelige var de. Ditlev Tamm: Da Danmark blev en del af Europa ; Arven fra enevælden ; Grundlovssikring? ; Et juridisk galehus? Henrik Gade Jensen: Det dages atter i Danmark ; Storsind, mådehold og overbærenhed ; Løgnens og bedrageriets ministerium. David Gress: Den danske revolution ; Stormagten ; Det evige nederlag. Bent Blüdnikow: Det første ungdomsoprør. Sven Hakon Rossel: Den store manipulator og det knapt så moderne gennembrud. Christopher Arzrouni: Kanslergadeforliget : myten om velfærdsstatens oprindelse. Da jøderne reddede Danmark / Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson og Bent Blüdnikow. Lars Hovbakke Sørensen: Trekantregeringen. Mikkel Plum: Fra flower-power til POWER! Mikael Jalving: Altid ved din side : velfærdsstatens krise og konsolidering. Forståelsesbrevet / Kasper Elbjørn og Anders Wivel. David B. Karsbøl: Borgerlig kulturkamp i bakgear.
Antal sider: 413 - Indbinding: Hardback med smudsomslag
Fortællinger om jazzen - dens vej gennem Statsradiofonien, Danmarks Radio og DR
Del nr. 1 af All that jazz - bidrag til dansk jazzforskning
Om DR's jazzformidling i perioden 1925 til i dag. Desuden giver bogen en generel allround viden om jazzen og dens placering på Danmarkskortet.
Antal sider: 210. Indbinding: Hardback.
Fotomodellen Rikke Namunyak Marott (f. 1967) fortæller om sin rejse gennem nogle af de fattigste miljøer i 23 amerikanske stater sammen med fotografen Jacob Holdt
245 sider: ill. i farver
Historien om fundet af Qumran-rullerne 1947-1956, og hvorfor op mod 75 procent af de 800 hebraiske og aramæiske manuskripter muligvis blev holdt skjult for offentligheden, så kun en snæver kreds af forskere havde adgang til dem. Forfatterne præsenterer en alternativ fortolkning af kristendommens oprindelse og læren i Det Nye Testamente.
Antal sider: 352 - Indbinding: Helshirting med smudsomslag.
Om både kvinden og maleren Marie Krøyers (1867-1940) historie, med 60 hidtil ukendte oliemalerier, pasteller og tegninger af kunstneren.
Antal sider: 160 - Indbinding: Kartonbind. Illustreret (stort format)
Barrison feberen - historien om Sisters Barrison - det dansk-amerikanske popfænomen, der rystede 1890'ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og moral.
Om de fem dansk-amerikanske søstre der satte fokus på kvindefrigørelse og udfordrede kønsmoralen i 1890'ernes Europa med deres på én gang seksuelt æggende og uskyldige dansenumre, samt om den europæiske forlystelsesindustri på tærsklen til det 20. århundrede.
Antal sider: 423 - Indbinding: Hardback
Barrison feberen : historien om Sisters Barrison - det dansk-amerikanske popfænomen, der rystede 1890'ernes europæiske storbyer og udfordrede synet på køn, krop og moral
Om de fem dansk-amerikanske søstre der satte fokus på kvindefrigørelse og udfordrede kønsmoralen i 1890'ernes Europa med deres på én gang seksuelt æggende og uskyldige dansenumre, samt om den europæiske forlystelsesindustri på tærsklen til det 20. århundrede.
Collecting Contemporary Art (Engelsk).
Whether you´re an art fan, aficionado, or collector, this book intends to teach you what you ever wanted to know about the contemporary art market. It explains the ABCs of buying art on the primary and secondary markets, at auction, and at art fairs and gives an overview of the world art scene and its social circles. Illustrations
Antal sider: 298 - Indbinding: Hardback med Smudsomslag
Lutz Volke (f. 1940) fortæller om den gennemkontrollerede hverdag i DDR, om Stasis overvågning og magt, længslen efter frihed og demokrati og de velmenende danske socialister, der kom på besøg. Desuden om forholdet til Danmark og mødet og venskabet med Klaus Rifbjerg, samt om de nye muligheder, der fulgte efter murens fald i 1989.
Antal sider: 258 - Indbinding: Hæftet.
Udgivet i forbindelse med udstillingen Her i Italien på Statens Museum for Kunst.
Forfatteren er fulgt i fodsporene på H.C. Andersens (1805-1975) store udenlandsrejse til Rom 1833-34 og ser på det Italien, der var som et varmt og frodigt paradis for H.C. Andersen. Gennem tegninger, malerier og fotos, beskriver Nørregård-Nielsen de veje, som førte de danske kunstnere til Rom og videre rundt i Italien.
Antal sider: 433 - Indbinding: Lærredsbind med smudsomslag
Journalistisk fortælling om udviklingen i borgerkrigen i Syrien siden 2011, der giver et indblik i hvordan historien ser ud fra syrernes side. Vi følger tre syrere inden og under borgerkrigen og deres flugt til Danmark i 2015 og efterfølgende oplevelser her.
Antal sider: 278. Indbinding: Hæftet
I ord og billeder fortælles historien om Far til fire-filmene herunder om alle de kendte personer foran og bag kameraerne.
Antal sider: 222 - Indbinding: Hardback
