Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1874 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Hukommelsens skæbne – Et kulturhistorisk perspektiv - 229 sider – Papbind med flapper - Sprog: Dansk.
Kulturhistorisk gennemgang af hukommelsens rolle fra oldtiden til nutiden.
- Pris ex forsendelse - B1746 -08 -10901
Hardback, 523 sider. Velholdt.
En lang række af Danmarks bedste fortællere skildrer overgangen fra barn til voksen..
H. C. Andersen, Tove Ditlefsen, Anders Fogh , Margrethe II, Ghita Nørby m.fl. ......
Uldis Germanis (1915-1997) var en lettisk forfatter og historiker, der i sine værker under den sovjettiske besættelse fremhævede Letland ret til uafhængighed. Denne bog er en oversættelse til engelsk. Det er et historisk videnskabeligt arbejde, men skrevet næsten som en roman, og illustreret med fotos og kort. Bogen blev færdig i 1958 og var en inspiration til generationer af letter, der opnåede uafhængighed i 1991. Der er tilføjet et supplement af en tidligere USA-ambassadør i Letland Ojars Kalnins, som fører historien op til nutiden. Indbundet, med smudsomslag bevaret. God stand.
Paperback, en historisk redegørelse for udviklingen for undersåtterne under de to alsiske hovedgårde Rønhave og Sønderborg Ladegård i tiden fra ca. 1640 til ca. 1770.
Indbundet, med smudsomslag. Illustreret.
Magnus Magnussen fortæller hvordan resultater fra udgravninger i Israel , Irak , Jordan, Syrien og Ægypten belyser berømte beretninger som Noahs Ark, Salomon og Dronningen af Saba , Saul og David, jødernes trældom i Ægypten - og mange andre.
De seneste arkæologiske udgravninger kaster overraskende nyt lys over de tidlige kulturer i dette område.
Udgivet i forbindelse med udstilling.
Om den fynske kunstmaler Niels Hansen (1880-1946) som kunstner og menneske. Med gengivelse af mange af hans værker.
Antal sider: 187 - Indbinding: Hardback
185 sider. Indbundet / hardback. Norsk & engelsk tekst. Rigt illustreret med fotos i farver og mønsterark. Bogen er uden læseriller i ryggen, uden nævneværdige brugsspor. --------- If you don't already know Nille Gl æsel, you might yet know her clothes. Through years creating reconstructions for museums and re-enactment, she has made outfits for many of today's best-dressed Vikings. Her clothes are always distinguished by their elegant design and excellent workmanship. But this book is more than just a wonderful showcase for Nille's beautiful clothes. Through simple, easy-to-follow instructions, Nille shows how you can create these garments for yourself. In doing so, she puts her experience as a seamstress at your fingertips. Her careful instructions show the same attention to detail that makes her own work look like real clothes rather than mere theatrical mock-ups.
50 danske fortælleres erindringsglimt om tiden i overgangen mellem barn og voksen. Om bumser og den første kærlighed, om en betydningsfuld lærer eller mentor, om modstandsbevægelse, om at bo hjemme - eller flytte hjemmefra.
Bidrag af bl.a.: H. C. Andersen, Tove Ditlevsev, Anders Fogh Rasmussen, Ole Grünbaum, Johanne Louise Heiberg, Hanne-Vibeke Holst, Knud Lundberg, Margrethe II, Henrik Nordbrandt, Ghita Nørby, Villy Sørensen.
Antal sider: 523 sider - Indbinding: Hardback
Fortællinger om jazzen - dens vej gennem Statsradiofonien, Danmarks Radio og DR
Del nr. 1 af All that jazz - bidrag til dansk jazzforskning
Om DR's jazzformidling i perioden 1925 til i dag. Desuden giver bogen en generel allround viden om jazzen og dens placering på Danmarkskortet.
Antal sider: 210. Indbinding: Hardback.
Med udgangspunkt i originalt kildemateriale beskrives Aalborg Katedralskoles elevforening, Ydun og foreningens samarbejde med andre nordiske elevforeninger i tiden fra 1860'erne til 1940'erne.
Antal sider: 202. - Indbinding: Hardback
50 danske fortælleres erindringsglimt om tiden i overgangen mellem barn og voksen. Om bumser og den første kærlighed, om en betydningsfuld lærer eller mentor, om modstandsbevægelse, om at bo hjemme - eller flytte hjemmefra. Bidrag af bl.a.: H. C. Andersen, Tove Ditlevsev, Anders Fogh Rasmussen, Ole Grünbaum, Johanne Louise Heiberg, Hanne-Vibeke Holst, Knud Lundberg, Margrethe II, Henrik Nordbrandt, Ghita Nørby, Villy Sørensen. Antal sider: 523 sider - Indbinding: Hardback
Lutz Volke (f. 1940) fortæller om den gennemkontrollerede hverdag i DDR, om Stasis overvågning og magt, længslen efter frihed og demokrati og de velmenende danske socialister, der kom på besøg. Desuden om forholdet til Danmark og mødet og venskabet med Klaus Rifbjerg, samt om de nye muligheder, der fulgte efter murens fald i 1989.
Antal sider: 258 - Indbinding: Hæftet.
Påske, pinse, sankthans og jul.
Kyllinger, lam, hekse og nisser ...
I Danmark findes et utal af fester, traditioner og ritualer. Men ved vi i grunden, hvor de stammer fra? Hvorfor fejrer vi pinse? Hvor kommer päskeharen fra, og hvorfor spiser vi varme hveder aftenen for store bededag?
Foruden at give svar pà disse sporgsmäl og mange andre forklarer bogen ritualernes baggrund i religion, folketro og årstidernes skiften.
Hardback - 95 sider - illustreret.
( 18,5 x 18,5 cm )
Hardback. Stor format. Med smudsomslag. Illustreret.
Historien om Danfoss er historien om en iværksætter, der erobrede verden. Mens Danfoss vokser, forvandles Als , Sønderjylland og resten af Danmark …
Typisk '60er indbinding grønne shirting-rygge med titelfelter i sort og guldskrift. Rigt illustreret i farver og sorthvid, 3 x 21x13cm, bd 1 408sider, bd 2 352sider, bd 3 411sider.Labels over ejerstempel på flyveblade.
Tidligere biskop Jan Lindhardt (f. 1938) og skuespiller og skribent Farshad Kholghi ( f. 1971) sætter ord på fællesværdier og dansk kultur eller mangel på samme ved at tale om alt fra fundamentalisme, tro og ligestilling til motorcykler og Facebook.
Antal sider: 236 - Indbinding: Hardback
NOK IKKE EN ANTIKVARBOG, MEN I HVERT FALD ET KURIOSUM. FOR BOGNØRDER OG SAMLERE. Halvbind med slidt lysebrun skindryg og hjørner, Mørkt boblemønstret omslagspapir på for og bagperm. Bindet virker lakeret. Simpelt hvidt forsatspapir. 29x23cm, 480 spalter (2 pr side). Det med farvetryk er vist pral, jeg har ingen fundet. Indhold : Sydamerikanske indianere. Nordamerikanske indianere. Polar-folk. Afrikas befolkning. Negere. Avstral-Asien. Malajer. Polynesiere. Melanesiere. Avstralnegere. Asiatiske folk. Centralasiatiske nomader.
Pragtværk i 3 bind udgivet i anledning af Ny Carlsbergfondets 100 års jubilæum den 10. januar 2002. Helbind i mat shirting med pressetrykt tekst på ryg og forperm. Bind 1 er lilla, B2 er orange og Bd 3 er grønt. Lav fals og såkaldt løs ryg med kapitælbånd. Snittene står i blank hvidt. Forsatsspejl og flyveblad i karton ens i de 3 bind med kunstnerisk vandskjoldsmotiv. Format 3x 28x24cm.
Trykt på kraftigt glittet kartonagtigt papir. Bd 1 393sider. Bd 2 429sider. Db 3 464sider. Værket er udstyret med mange flotte farvefotografier. Udklip fra smudsomslagene er indlagt i hvert bind. Heraf fremgår at Bd 1 går fra 1902 til1935, Bd 2 går fra 1935 til 1970, og Bd 3 går fra 1970 til 2002 og omfatter også præsentation af forfatteren.
3 store halvbind med rød fablearyg og hjørner, dyb fals og såkaldt løs ryg med kapitælbånd, stormønstret blågrønt overtrækspapir og 3 brunnistrede snitte, rygge forsynet med guldtryk og inddelt i 5 felter med ophøjede "bind", forsatsspejl og flyveblad i sandfarvet papir, .3x 28x20cm, med sorthvide fotoreproduktioner. Bd I side 1-352 og Bd II side 353-735 Fra Johannes V Jensen til den unge lyrik. 3. bind Ny Samling fra 1955 1.udg 1.opl, forside medindbundet,. Fra Marie Bregendahl til den unge prosa, red Ole Restrup, 487sider. Værket meget velbevaret med kun lette brugsspor.
2 store velbevarede bind. 2x 32x27cm. Halvbind med lysebrunt skind og gulbrunt flammemønstret overtrækspapir. Dyb fals og såkaldt løs ryg med kapitælbånd. Alle 3 snit i ensfarvet rødt. Rygge forsynet med guldtryk og inddelt i 6 felter med ophøjede "bind". 2. og 4. felt med påklæbet shirting i samme farve som snittene. For- og bagside lakerede. . Ryg og hjørner med aldersbetingede slidspor. Forsatsspejl og Flyveblad i lysebrun mønstret karton. Gotisk skrift (textur). Mange meget fine tegninger af F Hendriksen. Bd 1 363sider, Bd 2 360sider.
