Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1888 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
En underholdende og tankevækkende behandling af nutidsdanskernes livsopfattelse og geografiske selvforståelse. Bogen fremstår i særdeles pæn stand, uden brugsspor overhovedet. Hæftet, 328 s.
Forfatterne beskriver bogen som en begynder-guide til dem, som selv vil i gang med at brygge mjød. Bogen indledes med et afsnit, der beskriver mjødens historie, derefter bevæger teksten sig videre ud i en række gode fif inden mjødbrygningen begynder. Endelig kommer afsnittet om selve mjødbrygningen, der beskriver alt fra materialer, renlighed til klaring m.v. Bogen afsluttes med en række forskellige mjødopskrifter.
En detaljeret bog, der tager den vordende mjødbrygger i hånden.
Hardback - 93 sider
Af alle fortællinger er myterne de ældste - sá gamle som mennesket selv.
I myterne fortolkede man verdens skabelse og dens undergang - og alt det der ligger imellem.
I de nordiske myter fra Vølvens spådom til Kalevala ligger en skat af fortællinger, der har tiltrukket folk lige til i dag.
Sort skinner solen giver et billede af denne sære dragende verden.
Hardback - 176 sider - illustreret. Flot stand .
50 danske fortælleres erindringsglimt om tiden i overgangen mellem barn og voksen. Om bumser og den første kærlighed, om en betydningsfuld lærer eller mentor, om modstandsbevægelse, om at bo hjemme - eller flytte hjemmefra.
Bidrag af bl.a.: H. C. Andersen, Tove Ditlevsev, Anders Fogh Rasmussen, Ole Grünbaum, Johanne Louise Heiberg, Hanne-Vibeke Holst, Knud Lundberg, Margrethe II, Henrik Nordbrandt, Ghita Nørby, Villy Sørensen.
Antal sider: 523 sider - Indbinding: Hardback
Fortællinger om jazzen - dens vej gennem Statsradiofonien, Danmarks Radio og DR
Del nr. 1 af All that jazz - bidrag til dansk jazzforskning
Om DR's jazzformidling i perioden 1925 til i dag. Desuden giver bogen en generel allround viden om jazzen og dens placering på Danmarkskortet.
Antal sider: 210. Indbinding: Hardback.
96 sider. Illustreret i farver. Indbundet / Hardback. Tværformat. Uden spor af brug. - Præsentation af landbolivet i fællesskabets tid som baggrund for beskrivelsen af de forskellige landsdeles mands- og kvindedragter fra 1750-1900.
København bag facaderne inviterer læserne med på besøg i 100 af hovedstadens mest interessante - hovedsagelig gamle velbevarede rum, der ikke er spoleret af ødelæggende moderniseringer, men har fået lov at overleve, som de var tænkt fra begyndelsen. Borgen inviterer også læserne med ind i få helt nye rum, der fortjener at blive regnet blandt 100 af Københavns mest interessante. Peter Olesen har udvalgt de 100 rum. Han mener, at københavnerne med rette kan være stolte af byen - også set med internationale øjne. Men han opfordrer samtidig København til at værne om sine fine huse og dermed forhindre flere i at blive spoleret både ude og inde. Arkitekten og fotografen Jens Frederiksen har taget de mange, smukke billeder. Indbundet, 123 sider.
Hverdagen var for mange danskere unægteligt både hård og udfordrende i perioden efter 1. verdenskrig. Men behovet for social lighed, bedre boliger og sundhed førte også til nogle af det 20. århundredes mest betydningsfulde reformer, som lagde grunden til den moderne velfærdsstat. Historien om mellemkrigstidens store strukturelle forandringer bliver løbende fortalt og formidlet i skoler, på museer og igennem medierne. Med denne bog sættes fokus på de kulturelle tendenser i mellemkrigstiden, der måske ikke i første omgang berørte hverdagslivet hos de mange, men som med tiden har sat sig dybe og varige spor i det danske samfund og den kollektive bevidsthed. Bogens mange forfattere har bidraget med solid viden og smittende entusiasme. Redaktør Jens Andersen har formået at samle alle tråde med imponerende overblik og sans for den gode historie. Indbundet, 215 sider. Storformat.
Motiver fra det danske kulturlandskab, hvori tegl- og mursten indgår. Hans Edvard Nørregård-Nielsen spinder en ende over emnet i prosa, og fotografen Janne Klerk leverer fotografier fra blandt andet Rundetårn, Børsen, Christiansborg, Karmelitterklosteret i Helsingør og Sorø Kirke. En historie om Danmark. Indbundet, 384 sider. Som ny.
I "Lillys Danmarkshistorie" udfolder Pia Fris Laneth Danmarkshistorien gennem portrætter af fire kvinders liv fra 1800-tallet og op til i dag. Pia Fris Laneth står bag den historiske beretning, som har hendes egen slægt i fokus. Fortællingen handler om hendes oldemødre Anna, Karen Marie og Johanne fra 1870'erne og bevæger sig herfra op til bedstemødrene Misse og Gudrun, for til sidst at ende med hendes mor Lilly og ikke mindst sig selv. Gennem historierne får man et levende indblik i kvindens liv og udvikling op gennem Danmarkshistorien. Hardback, 640 sider.
Softback - 175 sider. Flot eksemplar. NYT.
Kunsten at være en opfindsom plage af Jane Collier er en sød, kuriøs og tørt humoristisk lille bog om hverdagsmanipulation. - Til alle, der er trætte af at være pæne og søde.
Kunsten at være en opfindsom plage, med den originale titel An Essay on the Art of Ingeniously Tormenting, udkom i England i 1753 og er en underfundig lille bog om manerer - eller mangel på samme. En både sød og skarp social satire, udformet som en slags praktisk anvendelig brugshåndbog i anti-etikette skrevet i en tid, hvor etikette betød alt.
Jane Collier opdeler sine råd i praktiske kategorier og kommer med massevis af hverdagseksempler og situationer, som man - på trods af at den er skrevet for 250 år siden! - let kan nikke genkendende til i dag. F.eks. gode råd om, hvordan man kan pine sin børn: ”Lad dem også høre for din tidligere mildhed - beklag dig over, at din eftergivenhed førhen, da de var børn, har gjort dem utaknemmelige, og kald dem for din alderdoms sorg og kvide.”
Udover at underholde giver Kunsten at være en opfindsom plage et fascinerende indblik i sociale omgangsformer, kvindens plads og den sociale rangstige - med tjenestefolkene på det absolut laveste trin - i det 18. århundredes England. En lille forløber for Jane Austens stilfærdige, men afslørende blik for menneskelige relationer og magtspil.
Hardback m omslag - 303 sider.
For nogle år siden sad to norske livsnydere på den verdensberømte restaurant Auberge de I'Ill i Alsace i Frankrig og nød et lukullisk måltid bestående af gåselever, hummer, pighvar, due, hjort og valnøddeparfait. Under den gastronomiske oplevelse kom de to til at diskutere, hvad det bedste af det bedste egentlig er? Og da middagen efter fem timer var slut, havde de besluttet sig for at skrive en bog om emnet.
Resultatet er Fortællinger om verdens bedste råvarer, der indeholder hen ved fyrre fascinerende fortællinger om de bedste ingredienser i det globale spisekammer. Bogen trækker de lange, kulturhistoriske linjer op, byder på legender og videnskab, dog uden at glemme øjeblikkets nydelse. Den serverer gode historier om mad og drikke og fejrer de store smagsoplevelser af naturens rigdom og menneskets stræben efter det fuldkomne. Et gastronomisk dyk ned i en verden af store smagsoplevelser - ledsaget af tips og ideer til tilberedning i køkkenet.
I Kurdistan følger vi Frmesk, som en lille pige, der gradvis lukker sig helt ind i sig selv som følge af seksuelt misbrug. I det dansk-tysk-engelske spor følger vi Frmesk som ung kvinde, der gerne vil studere, men som lever i en patriarkalsk voldsspiral, hvor hendes far og senere mand styrer hendes liv 100%. Vi følger Frmesks kamp for frihed
Vurdering
Sara Omar har sprunget en litterær bombe midt iblandt os igen. Denne bog er så gruopvækkende, uhyggelig god.
Vinder af De Gyldne Laurbær - Hardback - 412 sider.
Paperback, en historisk redegørelse for udviklingen for undersåtterne under de to alsiske hovedgårde Rønhave og Sønderborg Ladegård i tiden fra ca. 1640 til ca. 1770.
Hardback, 523 sider. Velholdt.
En lang række af Danmarks bedste fortællere skildrer overgangen fra barn til voksen..
H. C. Andersen, Tove Ditlefsen, Anders Fogh , Margrethe II, Ghita Nørby m.fl. ......
Et udvalg af forfatterens artikler om bl.a. Georg Brandes og den kulturradikale traditions forhold til socialismen, herunder fornyelsen af kulturradikalismen omkring 1. verdenskrig og dens indflydelse på Herbert Iversen, Jørgen Jørgensen og Otto Gelsted, især de filosofiske og ideologiske forudsætninger undersøges. Hardback, 255 sider. Ny og ubrugt.
»I Kina, ved du jo nok ...« har de en ældgammel kultur, som - i modsætning til andre gamle kulturer - har været stærk nok til at overleve både invasioner og tidernes skiften. Den er nu for alvor presset af vestlig indflydelse, men den giver sig ikke så let. Flere tusind års kulturelle påvirkning spores stadig tydeligt. Bogens temaer er mangfoldige. Bogen indledes med en kort gennemgang af Kinas historie fra de ældste dynastier til Folkerepublikken. Den viser bl.a., at landet ofte har måt-tet slås for sin eksistens, men også har haft rolige perioder, hvor det kunne udvikle sig. Der gives en forklaring på, hvorfor kinesisk sprog lyder så særegent i forhold til de europæiske sprog, og de grundlig-gende principper for skrifttegnene beskrives. Det fører videre til det kinesiske maleri, der er tæt forbundet med skriften - kalligrafien. Der er ligeledes en introduktion til kinesisk arkitektur. End-videre beskrives kunst og kunsthåndværk fra kulturens fød-sel til nutiden - bl.a. gennem gravfund, der omfatter både bronzer, lak, jade og tekstiler. Endelig møder læseren det kinesiske familieliv: fra mad og drikke over religion til familiebegivenheder såsom bryllupper, barnefødsler og dødsfald samt årets fester. Indbundet, 230 sider. Ny og ubrugt.
Tag med københavneren Søren Kierkegaard (1813-55) ud på hans livs første større rejse, en tre uger lang tur til det fjerne Vestjylland i sommeren 1840! Kierkegaards Jyllandsrejse citerer Kierkegaards rejsedagbog, men supplerer med andres rejsebeskrivelser, så bogen også bliver en rejse ind i guldalderens litteratur: breve, romaner og noveller såvel som rejseberetninger i aviser, tidsskrifter og ugeblade, hvor man ikke blot finder beklagelser over nævenyttige kuske, skrumplende postvogne og høj søgang mellem Røsnæs og Samsø, men også romantiske beskrivelser af kærlighed på dagvognen, sigøjnere på heden og havfruer på Kattegat. Vi følger Kierkegaard på hele rejsen - fra forberedelserne hjemme i København, blandt de andre passagerer i dagvognen til Kalundborg og på smakken over Kattegat, rundt i købstædernes gader og med ekstrapost fra kro til kro, ud i den jyske natur og tilbage til hovedstadens tummel, hvor en vis Regine Olsen venter på sin bejler. Kierkegaards Jyllandsrejse er en kulturhistorisk odyssé, der sender os tilbage i tiden for at opleve alle de glæder og genvordigheder, man dengang havde, når man rejste i kongeriget Danmark og ikke mindst for at møde de mennesker, der befolkede det lille land. Indbundet, 250 sider.
Med Astrid og Bjarne Henning-Jensens De pokkers unger fra 1947 kommer det moderne børnesyn til filmens verden, og i det næste halve århundrede er der produceret et væld af danske børnefilm, der sætter fokus på børns verden og barndommens landskaber, som gennem årene har forandret sig betydeligt. Det er disse mange børne- og familiefilm: spillefilm, kort- og dokumentarfilm, animations- og dukkefilm, fra de første danske børnefilm som f.eks. De pokkers unger til Kald mig bare Aksel fra 2002, som De pokkers Unger: antologi om dansk børnefilm beskæftiger sig med. Heri diskuteres bedømmelses- og produktionskriterier, og der analyseres en række danske børnefilm, både de prisbelønnede, de glemte og de eksperimenterende, publikum-succes'er og fiaskoer. I Danmark er børnefilm noget særligt, og dette særlige, men hidtil knap så beskrevne område, har siden 1982 med den nye filmlov fået positiv særbehandling. I antologien kigges der både kærligt og kritisk på nogle af de film, som er produceret under denne filmlov. Indbundet, 287 sider. Ny og ubrugt.
I 1970’erne var Kim Larsen travlt optaget af en stor karriere i Gasolin, mens bassisten Henning Pold medvirkede i bands som Skunk Funk og Barbarella. I 1978 mødte de to så hinanden i bandet Starfuckers, og det blev starten på et ekstremt succesfuldt samarbejde. Det lykkedes dem nemlig ikke bare at sælge albums i massevis, men også at påvirke deres musikalske samtid. Henning Pold tager i "Det store K – Kim Larsen: En musikalsk rejse gennem tre årtier" læseren med til den spektakulære verden som han og Kim Larsen skabte sammen med deres medsammensvorne. Indbundet, 153 sider.
Indbundet, med smudsomslag. Illustreret.
Magnus Magnussen fortæller hvordan resultater fra udgravninger i Israel , Irak , Jordan, Syrien og Ægypten belyser berømte beretninger som Noahs Ark, Salomon og Dronningen af Saab, Saul og David, jødernes trældom i Ægypten - og mange andre.
De seneste arkæologiske udgravninger kaster overraskende nyt lys over de tidlige kulturer i dette område.
Jørgen Vestergaard er en ener i det danske filmlandskab. Lige siden han instruerede sin første kortfilm i 1963, er han gået sine egne veje som dukkefilmpioner, dokumentarist og instruktør bosat i provinsen. Med inspiration fra de tjekkiske stop motion-mestre begyndte Jørgen Vestergaard at lave dukkefilm som en af de første i Danmark. Og når han ikke har levendegjort fortællinger af H.C. Andersen, Edgar Allan Poe og Lorca hjemme i dukkefilmværkstedet, er han taget ud for at skildre verden, som den var og er. Som dokumentarist har han portrætteret egenrådige kunstnere som Ovartaci, Jens Søndergaard og Kirsten Kjær, og han har skabt uvurderlige tidsbilleder af danskernes ritualer, bondekulturen, folkemusikken og udviklingen i Provinsdanmark. Mere end 60 film er det blevet til, heriblandt et par spillefilm, der omsatte Benny Andersens Snøvsen til levende billeder. Med sine egne ord beretter Jørgen Vestergaard i Filmliv om sine mange værker og de arbejdsprocesser og overvejelser, der ligger bag hver eneste produktion. Beskrivelserne af de enkelte film suppleres af uddrag fra anmeldelser og massevis af fotos, der skildrer livet foran og bag kameraet. Softcover, 320 sider. Helt ny og ubrugt.
Dette er jubilæumsbogen som fremstiller bladtegningens betydning for dagbladet Politikens fremtræden og for bladets historie. Pressehistorisk står Politiken som den avis, der tidligst, smukkest og mest vedholdende har forenet håndtegningen med journalistikken og avispapiret, og herunder også haft banebrydende danske og udenlandske tegneserier på siderne. Historien om stregerne og striberne i Politiken er for en stor del bladtegningens historie i Danmark. Softcover, 260 sider. Ny og ubrugt.
