Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1879 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Indhold, Myter og legender ; Stenalderens gåder ; Ældgamle civilisationer ; Grave og forsvundne skatte ; Oldtidens skrifter ; Civilisationernes fald mm
indb, kan sendes m DAO for 52 kr oveni til nærmeste udleveringssted
De 85 måder at binde et slips på er en bog om historien om den knudrede halsbind, det moderne slips, og hvordan man binder det.
hardback, kan sendes m DAO for ca 43 kr oveni til nærmeste udleveringssted
Forlagsfrisk. Original emballage / kassetter. - Illustreret. Indbundet i rød shirting. ---- "The only collected presentation of the whole spectrum of Mediaeval Nordic culture in the form of an encyclopedia. The articles written by 895 scholars from the five Nordic countries in Danish, Norwegian, and Swedish, respectively, deal with every aspect of life: Religion, Law, Agriculture, Crafts, Literature, Social conditions, Architecture, Painting, Sculpture, Nutrition, Cooking, etc. etc. Everything is described with scholarly precision, yet in a clear, easily accessible language. A total of approx. 6000 articles
Guldalderens verden – 20 historier fra nær og fjern – 199 sider – Hardback – stort format - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
– Pris ex forsendelse - B1732 – 07 -10448.1
159 sider. Softcover. Nyt eksemplar. ----
Citronen er én af vores mest elskede frugter. Den er uundværlig på en fiskefilet, sætte prikken over i’et i en cocktail, gør kyllingen og laksen mør, og så kan de ansatte i politiet efter sigende ikke klare sig uden citronmånen. Men hvad er citroner for en størrelse, hvor kommer de fra, og hvorfor er vi så vilde med dem?
---- Den lille sure tager et saftigt dyk ind i citronens gule verden. Fra Middelhavsområdet, hvor citrontræerne vokser, til dyrkning i orangeri og på friland, over frugtens lange historie og op til nutidens besættelse af citroner.
----Og selvfølgelig ingen bog om citroner uden opskrifter. Fra klassisk lemonade, gin og tonic og limoncello til citronkylling og pasta al limone. Glem heller ikke de søde sager: tærte, småkager og marmelade.
---- Vi lever i en sur verden, elsk det!
Det begyndte med Jomfru Sørensen – Kvindeskæbner gennem 200 år – 279 sider – Hardback - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
Gennem breve, debatter, litteratur og kunst, illustrerer forfatteren hvad kvinder kæmpede for gennem to århundreder. Tidens kvinder, såvel slægtens kvinder som forfattere, kunstnere og meningsdannere, bidrager således til en danmarkshistorie og kvindehistorie skildret af både høj og lav.
- Pris ex forsendelse -B1755 -04 – 11997
Rosinante 200-2001. 616+695+680+268 sider. Helshirting med smudsomslag. Som ny og ulæst. Bind 1-3 udgør biografierne fra a-å. Bind 4 er bogen " Alle tiders danske kvinder", gennemillustreret med fotos i s/h og farver. Den historiske udvikling, familiemønstre og lovgivning fra middelalder til i dag - ## [Leksika - Opslagsværker etc. - Biografiske opslagsværker]. Et omfattende værk, som beskriver kvinder fra alle samfundslag og med så forskellige erhverv som f.eks. klosterstiftere, hekse, forskere, godsejere, husholdningslærerinder og kunstnere. Værket var opr. tænk i tre bind, men et fjerde, "Alle Tiders Danske Kvinder", kom til, som muliggjorde redegørelser for den historiske udvikling, familiemønstre og lovgivning fra middelalderen og til årtusindskiftet, foruden et omfattende illustrationsmateriale i s/h og farver. Bd. 3 med forfatterregister og navneregister. Sidstnævnte omfatter også kvinder i samtlige udgaver af den hidtidige danske nationalbiografi, dvs. Dansk biografisk Lexicon, 1887-1905, Dansk biografisk Haandleksikon, hhv. 1920-26 (H) og 1933-44 (2). Bd. 4 med billednøgle og navneregister. / Omslag. Mia Okkels.) ### - Nyt sæt - meget fint!
371 sider. Hæftet udgave. Nyt eksemplar. ---- Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. En gang imellem bliver der talt om misbruget, andre gange vil vi ikke høre om det. Nogle af ofrene fortæller i erindringsform om deres oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, og fra litteraturen er Lolita vandret videre som generel betegnelse for den begærede lille-pige. Beth Grothe Nielsen forsøger kulturhistorisk og så neutralt som muligt at beskrive det felt, der i daglig tale kendes under betegnelserne incest og pædofili.
Vor tids kulturhistorie – Biografier – 399 sider – Hardback – Smudsbind - Sprog: Dansk.
Denne samling af biografier er blevet til som et supplement til Erling Bjøls tre-binds Vor tids kulturhistorie.
– Pris ex forsendelse -B1745 – 22 -10480
328 sider. Paperback. Nyt eksemplar. ---- Ud fra samvær, iagttagelser, citater, refleksioner og analyser forsøger Triloki Nath Sharma, der har boet i Danmark i mange år, at dykke lidt længere ned i danskhedens natur og i danskernes særpræg.
I den alsidige og rigt illustrerede 2009 udgave kan du læse om alt fra levertran i børnework-shoppen til battlefield-arkæologi! 14 velskrevne artikler tager dig fra Samsø til Grønland, over pædagogik, arkæologi og kalkmaleribevaring og gennem skiftende tider fra bronzealderens solgud til nyere tids industrianlæg.
Kom tæt på Kong Haralds formodede vølve.
En af artiklerne i Nationalmuseets Arbejdsmark handler om en atypisk kvindegrav fundet i 1954 på gravpladsen ved vikingeborgen Fyrkat. Nye studier har vist, at den gravlagtes dragt har været særlig fornem, og bulmeurtfrø tyder på, at kvinden har fremstillet euforiserende salve. Hun må have været en usædvanlig kvinde med en særlig status på Fyrkat.
Nationalmuseets Arbejdsmark 2012 kommer bogstavlig talt hele verden rundt på lidt over 200 sider, og bogens 15 artikler bringer læseren vidt omkring i tid og sted.
Indhold
En verden skabes : 600- til 900-tallet (En ny magt i en gammel verden ; Et imperium bliver til ; Et samfund bliver til ; Islam tager form) ; Arabisk-islamiske samfund : 1000- til 1400-tallet (Den arabisk-islamiske verden ; Livet på landet ; Livet i byerne ; Byerne og deres herskere ; Islams veje ; Ulama-kulturen ; Forskellige tankeretninger ; Hoffets og folkets kultur) ; Den osmanniske periode : 1500- til 1700-tallet (Det osmanniske Rige ; De osmanniske samfund ; 1700-tallets ændrede magtbalance) ; De europæiske imperiers tidsalder : 1800-1939 (Europæisk magt og reformvenlige styrer (1800-1860) ; Europæiske imperier og herskende eliter (1860-1914) ; Imperialismens og reformernes kultur ; Den europæiske magts højdepunkt (1914-1939) ; Forandringer i livsstil og tænkemåde (1914-1939)) ; En verden skabes : 600- til 900-tallet (En ny magt i en gammel verden ; Et imperium bliver til ; Et samfund bliver til ; Islam tager form) ; Arabisk-islamiske samfund : 1000- til 1400-tallet (Den arabisk-islamiske verden ; Livet på landet ; Livet i byerne ; Byerne og deres herskere ; Islams veje ; Ulama-kulturen ; Forskellige tankeretninger ; Hoffets og folkets kultur) ; Den osmanniske periode : 1500- til 1700-tallet (Det osmanniske Rige ; De osmanniske samfund ; 1700-tallets ændrede magtbalance) ; De europæiske imperiers tidsalder : 1800-1939 (Europæisk magt og reformvenlige styrer (1800-1860) ; Europæiske imperier og herskende eliter (1860-1914) ; Imperialismens og reformernes kultur ; Den europæiske magts højdepunkt (1914-1939) ; Forandringer i livsstil og tænkemåde (1914-1939))Nationalstaternes tidsalder : efter 1939 (Imperiernes endeligt (1939-1962) ; Samfund i forandring (1940- og 1950erne) ; National kultur (1940- og 1950erne) ; Arabismens højdepunkt (1950- og 1960erne) ; Arabisk enhed og splid (efter 1967) ; Åndelig uro (efter 1967))
Tradition og begær – en kulturhistorie om Østens og Vestens vej til år 2000 - 228 sider – Hardback - Sprog: Dansk.
- Pris ex forsendelse - B1738 – 20 - 11082
1. udgave. 241 sider. Softback. Ulæst / fast bogblok (uden læseriller i ryggen) --- Originally published in 1969, this book discusses the many factors which atomised German society from 1870 onwards and thus assisted Nazi evil, and it shows that Hitler and Nazism were mere phenomena of a mass age. The author wrote with the twin qualifications as historian and survivor of the camps. To have lived through it and then dissect it as a scholar is an astonishing achievement and it is this achievement that this book records.
Grisen – En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling –233 sider – Lærredsbind - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver.
Forfatteren behandler grisen fra et kulturhistorisk og gastronomisk perspektiv, samt ser på dens kulturelle betydning i litteratur, kunst og film. Hun kommer omkring vores enorme produktion og den tilhørende dårlige behandling af dyrene. Med kapitler om udskæringer og enkelte opskrifter.
- Pris ex forsendelse -B1738-07 –10545
Det malede værelse – En fortælling fra Mantua – 138 sider – Papbind med flapper - Sprog: Dansk.
Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 - 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien. Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner. En underholdende, gådefuld og filosofisk roman om kunsten som et middel til at udsætte døden.
- Pris ex forsendelse -B1737 –04 – 11937
