Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1860 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Et udvalg af verdenshistoriens vigtigste vendepunkter. 63 fortællinger der belyser hvem og hvad der fik verden til at forandre sig fra den gamle til den moderne.
Antal sider: 543 - Indbinding: Hardback med smudsomslag
En kortlægning af Peterskirkens og pladsens historie med afdækning af de mange betydningslag, der er bygget ind i arkitekturen og nedlagt i den kunstneriske udsmykning. Og om kirkens sammenhæng med byen Rom.
Antal sider: 368 - Indbinding: Helshirting med smudsomslag -stort format.
Softcover, 172 sider. Ny og ubrugt. Heidi Laura tog ud for at teste sine egne forudfattede meninger om alle ”de andre” og deres mærkværdigheder. Og fandt levende fællesskaber, båret af fælles visioner, stil eller identitet. Storbyens stammer er en inspirerende reportage fra fællesskaber og miljøer i København, som er ukendte for de fleste. Der er tusind små verdener derude. Mangfoldigheden er stor selv i lille Danmark. Og det kræver ikke andet end nysgerrighed at gå på opdagelse i ”de andres verdener”.
Lutz Volke (f. 1940) fortæller om den gennemkontrollerede hverdag i DDR, om Stasis overvågning og magt, længslen efter frihed og demokrati og de velmenende danske socialister, der kom på besøg. Desuden om forholdet til Danmark og mødet og venskabet med Klaus Rifbjerg, samt om de nye muligheder, der fulgte efter murens fald i 1989.
Antal sider: 258 - Indbinding: Hæftet.
Hardback, 333 sider. Ny og ubrugt. Danmarkshistorie set gennem de varer, vi købte. Vi mødes i Brugsen beskriver den danske brugsforeningsbevægelse igennem 150 år fra begyndelsen i 1866 og frem til de nyeste visioner for fremtidens dagligvarehandel. Med fokus på tiden efter krigen præsenterer forfatteren Kristian Ditlev Jensen hvert af årtierne fra 1940’erne til 2010’erne i et kulturhistorisk perspektiv, og de otte årtier foldes ud i en række sprudlende, overraskende nedslag i danskernes hverdagsliv gennem snart 80 år. Med fokus på de dagligvarer, vi efterspurgte, og de butikker, vi handlede i. Bogen er rigt illustreret med brugsforeningernes ikoniske plakater, emballager, reklamer, interiører med videre. Tidsbilleder, som du – måske – helt havde glemt, du kunne huske?
Tidligere biskop Jan Lindhardt (f. 1938) og skuespiller og skribent Farshad Kholghi ( f. 1971) sætter ord på fællesværdier og dansk kultur eller mangel på samme ved at tale om alt fra fundamentalisme, tro og ligestilling til motorcykler og Facebook.
Antal sider: 236 - Indbinding: Hardback
Indbundet, 240 sider. Mens verden venter - samtaler på Københavns værtshuse fortæller historierne bag nogle af byens ældste og mest unikke værtshuse: • Hviids Vinstue, hvor selveste H.C. Andersen er kommet. • Café Under Uret, hvor værten har stået bag disken i over 40 år og stadig bor i barndomshjemmet i samme ejendom. • Café Nick, som var de københavnske kunstneres stamsted. • Homoværtshuset Café Intime med den lumre boudoirstemning og de populære sangaftener. Du kan bl.a. møde Kira Skov, Pernille Rosenkrantz-Theil, Mette Horn, Søren Pind, Søren Ulrich Thomsen, Henrik Nordbrandt, Johan Olsen, Torben Steno etc.
Softcover, 200 sider. Ny og ubrugt. Kataloget omhandler glas fra 1890-2000, både danske og udenlandske. Det moderne, det samtidige glas var helt fra begyndelsen et centralt indsamlingsområde for Kunstindustrimuseet og udgør i dag en vigtig specialsamling inden for nyere tids kunsthåndværk og kunstindustri.
Indbundet, 233 sider. Forfatternes Danmark tager læseren rundt til ca. 245 danske lokaliteter og landskaber, der har spillet en særlig rolle for de omkring 200 danske forfattere, som bogen omhandler. Bogen er rigt illustreret med pragtfulde landskabs- og interieurfotos og mange forfatterfotos. Bogen er på én gang en inspirationskilde, måske især for den litteraturinteresserede, til planlægning af spændende ture rundt i landet, og som en anderledes dansk litteraturhistorie og litterær danmarksbeskrivelse. Bogen er overskueligt opbygget efter landsdele med hver deres generelle indledning og oversigtskort, hvor de enkelte lokaliteter er markeret. Desuden indeholder bogen en generel litteraturhistorisk indledning om Danmark og danske forfattere.
Indbundet, 379 sider. For første gang foreligger nu en »Vejviser til Danmarks oldtid«. Forfatteren har gennemrejst landet og har udvalgt de mest seværdige danske oldtidsminder til bogen, der indeholder: • generel introduktion til Danmarks oldtid. • udførlig vejbeskrivelse til 749 lokaliteter med fortidsminder. • omtale af de seneste fund og udgravninger i lokalområderne. • fyldigt sted- og emneregister. • 109 farvefotos og 14 kortudsnit.
Indbundet, 186 sider. Storformat. Hvad er det der sker i forstaden? Torben Weirup har været rundt i det danske Forstadsland, der hvor græsset er grønt, himlen er blå og hækken er høj. I syv kapitler fortæller han historien om den danske forstad; hvordan den opstod, og hvorfor den er blevet et af danskernes foretrukne steder at bo. Så populær er forstaden, at det er der omkring halvdelen af os bor, arbejder og lever. Men hvad med forstadens fremtid? For noget tyder på, at den moderne forstad, som vi har kendt den i nærheden af 100 år, snart er fortid. Lytter man til arkitekter og byudviklere, er forstaden utidssvarende og et stort spild af ressourcer, som vi slet ikke har råd til. Forstæderne er derfor under forandring. Store forandringer.
Forstadsland er en fortælling om forstædernes fortid, nutid og snarlige fremtid, med historier fra blandt andet Gentofte, Bispebjerg Bakke i København, Birk ved Herning, Nysted på Lolland, Gjellerupparken og Tilst ved Århus samt Albertslund.
Bogen indeholder omkring 150 helt nye fotos taget af fotograf Karsten Weirup.
Softcover, 191 sider. Storformat. Med denne bogudgivelse ønsker Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse at udbrede kendskabet til nogle af bykulturens mange facetter. Bogen handler om Hovedstaden København og om bykultur i mødet mellem hverdag og globalisering - om byen og storbyen ved årtusindskiftet. I 37 spændende artikler pejles samtidsudviklingen i København i forhold til andre stor-byer og tendenser i tiden.
Hukommelsens skæbne – Et kulturhistorisk perspektiv - 229 sider – Papbind med flapper - Sprog: Dansk.
Kulturhistorisk gennemgang af hukommelsens rolle fra oldtiden til nutiden.
- Pris ex forsendelse - B1746 -08 -10901
Museernes bedste billeder – Fra Skagen til Bornholm – Bind 2 – 122 sider – Blåt lærredsbind - Smudsbind - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
Denne bog er en tur gennem Danmarks kunstmuseers samlinger og deres bedste billeder. Hos dem, der aldrig gør det, er den en fin begyndelse med sine næsten 150 illustrationer og en tekst, der hylder mottoet: Om smag bør man diskutere. Bogens synspunkt er, at billeder er for hvem som helst med et godt øje til synet.
- Pris ex forsendelse - B1735 -13 –11057
Indhold, Myter og legender ; Stenalderens gåder ; Ældgamle civilisationer ; Grave og forsvundne skatte ; Oldtidens skrifter ; Civilisationernes fald mm
indb, kan sendes m DAO for 52 kr oveni til nærmeste udleveringssted
De 85 måder at binde et slips på er en bog om historien om den knudrede halsbind, det moderne slips, og hvordan man binder det.
hardback, kan sendes m DAO for ca 43 kr oveni til nærmeste udleveringssted
Forlagsfrisk. Original emballage / kassetter. - Illustreret. Indbundet i rød shirting. ---- "The only collected presentation of the whole spectrum of Mediaeval Nordic culture in the form of an encyclopedia. The articles written by 895 scholars from the five Nordic countries in Danish, Norwegian, and Swedish, respectively, deal with every aspect of life: Religion, Law, Agriculture, Crafts, Literature, Social conditions, Architecture, Painting, Sculpture, Nutrition, Cooking, etc. etc. Everything is described with scholarly precision, yet in a clear, easily accessible language. A total of approx. 6000 articles
Guldalderens verden – 20 historier fra nær og fjern – 199 sider – Hardback – stort format - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
– Pris ex forsendelse - B1732 – 07 -10448.1
