Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1815 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
History, Culture, People from its Seventh-Century Origins to the present Day. Xiii+241 sider (inkl. s/h kortsider), illustreret i s/h, hardback (originalt lærredsbind med guldprint ryg) i originalt smudsomslag, super flot stand.
Index:Bibliography, How old was Srong-brtsan-sgam-po?, A Fragment from Tun Huang, Names and Titles in Early Tibetean Records, A Tibetan Antiquarian in the XVIIIth Century, Further Fragments from Tunhuang, Ming-si-lie and the Fish-Bag, Phallic Symbols in Tibet, General Huang Mu-Sung at Lhasa 1934, A Scandal at Tashilhunpo, Kim Sheng Kong Co : Fact and Fiction (Aspects of Buddhism, SRITOBS 1981, Memories of Tshurpu, Tibetean Lamas in Western Eyes, Chos-dbyings-rdo-rje the tenth Black Hat Karmapa, Early Tibetean Inscriptions: Some recent discoveries, More Early Inscribtions from Tibet, The Origion of the Tibetean Kingdom, Early Tibetean Law Concerning Dog-Bite, Mention of Tibetean Kings in some Documents from Tunhuang.
xiii+169 sider, paperback i rigtig fin stand.
371 sider. Bogen foreligger i softback. Bogen er uden spor af brug / ny! - Om bogens indhold: Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret.
Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland.
For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet.
Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former.
335 sider. Orig. hardback. Illustreret s/h og farver.
Historien om den moderne husførelse er historien om de elektriske vidundermaskiner, der fandt vej ind i de danske hjem i løbet af sidste halvdel af 1900-tallet. Køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere blev i løbet af få årtier naturlige hjælpemidler i husholdningsarbejdet og ændrede markant husmoderens arbejde i hjemmet. - Bykvinder såvel som landbokvinder beretter om vilkårene for den moderne husførelses indtog i 1900-tallet. Køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere blev i løbet af få år naturlige hjælpemidler og ændrede markant husmoderens arbejde i hjemmet.. - ## Beskrivelse
I denne bog publiceres en kulturhistorisk undersøgelse af teknologiens indføring i de danske husholdninger, lavet i et samarbejde mellem Kvindemuseet og Elmuseet. Jeg kunne have ønsket en mere inspirerende titel til at tiltrække læsere. En velskreven bog og spændende læsning for dem, der er kvindehistorisk interesseret. Den består dels af historiske beskrivelser med facts og tal om alt fra støvsugere til vaskemaskiner, køleskabe og frysere, dels af en række interviews med kvinder, der fortæller om husmoderens vilkår i sidste halvdel af 1900-tallet. Både bykvinder og landbokvinder fra forskellige sociale lag fortæller. Små fotografier illustrerer deres fortællinger. I et af de sidste afsnit behandles kort, hvordan kvindernes moderne husførelse er i samfundet i dag. Derudover indeholder bogen et kort afsnit om husmoderforeninger samt et resume på engelsk og litteraturhenvisninger. Der er intet register, men til opgaveskrivning kan indholdsfortegnelsen bruges. Bogen udgør med sin velfungerende dokumentation et væsentligt bidrag i den historiske kortlægning af kvindernes udvikling fra husmødre til udearbejdende - et tema som i høj grad er relevant i forhold til nutidens velfærdssamfund. ## (Kirsten Katholm, Bibliotekernes Vurdering).
Meget fint, nyt eksemplar.
hæftet eksemplar, 96 sider, prisen er ex. forsendelse, Arkivkode: UH-638
Titlen på bogen er ikke hentet fra Grundloven, men fra indledningen til Jyske Lov fra 1241. Og alligevel har denne sætning været i danskernes bevidsthed og retsopfattelse i mange år. Hvis ikke der var lov til i landet, ville den stærkeste altid fåret. Det er begrundelsen i Jyske Lov for det lovkompleks, som Valdemar Sejr udgav, og det er grundlaget for demokratiets retsopfattelse, som blev knæsat fra 1849 og frem med Grundloven. Den markerer overgangen til demokrati i Danmark uden, at det gav anledning til blodsudgydelse eller større konflikter. Forudsætningerne for de store samfundsmæssige forandringer, der skete i Danmark 1848-1849 skal man søge i de store vækkelser, der gik hen over Danmark i første halvdel af 1800-tallet. Deisse vækkelser var folkelige med både et politisk og et religiøst indhold. Med nogen ret kan man sige, at Grundloven stikker sine rødder ned i de store landboreformer, der fra 1788 skabte strukturænding i samfundet, der betød, at fæstebønderne fik lejlighed til at erhverve sig egen ejendom. Alt dette og meget mere var resultattet af de liberale tanker, der var på mode ude i den store verden, og som tidligt nåede til Danmark.
Reprint 1989. Om danskfødte H. T. Winthers opfindelse af den fotografiske proces, Christiania 1845. En konkurrent til Daguerre! 52 sider. Heftet. Planche med tegning af hans kamera.
.S. 1 - En hilsen til Peter Seeberg -323 sider – Lærredsbind - Kvadratformat - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h.
Udgivet for Viborg Stiftsmuseum. Artikler, der især belyser Viborgegnens mangesidede kulturhistorie, herunder museumsarbejdet.
- Pris ex forsendelse -
B17106 – 16 – 10707
I 1902 ÄBNER TIVOLI DØRENE for en eksotisk og spektakulær udstilling. Blandt parkens forlystelser kan man opleve ægte kinesere. De er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. Man kan se dem arbejde, tilberede mad og underholde, og i programmet stär der, at det er »aldeles forbavsende og grænser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler«. Blandt kineserne er San Wung Sung. Blandt gæsterne Ingeborg Danielsen.
San og Ingeborg vækker skandale. Kvinder, der omgås kinesere, er halvkvinder. Det kan Ingeborg læse i avisen, det får hun at vide af sine nærmeste. Men Ingeborg er Ingeborg, og det er på grænsen til det utrolige, hvad hun kan udholde for den mand, hun har forelsket sig i, ordløst og intenst.
JESPER WUNG SUNG skriver her for første gang om sine oldeforældre i romanform. En anden gren er en kærligheds-historie, en fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.
Flot hardback med omslag - 553 sider.
294 sider. Orig. heftet. Illustr. omslag. illustr. s/h. KFUK. Kvindehistorie.
En nyfortolkning af, hvordan kvinder fra slutningen af det 19. århundrede indrettede sig på at leve i det moderne samfund. Bogen udfordrer forestillingen om, at det moderne kvindeliv kun kan ses i forlængelse af oplysningstidens idealer om fornuft og individuel frihed og lighed. INDHOLD:
Indhold: KFUK indtil 1920 (Kvindesag, sædelighed og Indre Mission ; Vækkelse og vækst ; En ny kristen ungdomskultur ; KFUKs borg i København) ; KFUK i mellemkrigstiden (KFUK - en kultur i kulturen ; KFUK på ungpigelivets banegårde ; Mode som modsætningernes skueplads ; Den permanente protestmaskine : KFUK og M og seksualdebatten i mellemkrigstiden ; KFUK og DSU - kalas med kosmologierne) ; Kimer Himmel Klokker. Meget pænt eksemplar. Som ny! (Saml. HRN ).
Traditioner Jorden rundt – Smykker og tilbehør – 48 sider – Illustreret hardback.
Smykker og tilbehør fra hele verden.
Bog 2120-158 kr 60 ex forsendelse.
Gamle Københavnske billeder - 318 sider - Halvlæderbind med læderhjørner.
Fyldt med tegninger, gengivelse af tryk og s/h samtidige fotografier. Enkelte farvelagte sider.
En prægtigt værk.
B2107-170 - Pris ex forsendelse, vægt 2110g
195 sider. Heftet med sideflaps. Kvadratisk format. Illustr. s/h og farver. Særdeles velholdt eksemplar. Virker ulæst & stort set som ny . Udgivet i forbindelse med forlagets 50-års jubilæum den 21.4. 1999.
¤¤% I anledningen af Hans Reitzels Forlags 50-års-jubilæum har Hans Hertel skrevet forlagets historie i bogen Vor tids Reitzel.
Her finder man blandt andet forklaringen på, hvorfor Hans Reitzel i mange år indgik i Politikens At Tænke Sigs persongalleri under navnet sengeforlæggeren Hans Rædsel - i stil med Hans Kongelige Højhastighed Kronprins Frederik.
Murermestersønnen Hans Reitzel begyndte ellers i 1949 sin forlagsvirksomhed med så uskyldige værker som Kunst-kalenderen og Storm P. Kalenderen. Men knap syv år senere røg han på avisernes forsider, fordi rigsadvokaten rejste tiltale mod ham efter straffelovens Pgf.234 "for spekulation i sanselighed".
Formålet var at få beslaglagt bogen Den duftende have, der var en oversættelse af et erotisk, arabisk værk.
Pure frikendt
En af kritikerne, Harald Engberg fra Politiken, påstod, at bogen var "et temmelig kendt pornografisk skrift" fra Frankrig i 20'erne, "forklædt som arabisk elskovskunst." Men magister Leo Weisberg fandt teksten på Det kgl. Bibliotek i et tunesisk håndskrift - ikke fra 1920'erne, men fra 1520'erne. ( Maria Rørbæk, Information) ### - Særdeles velholdt eksemplar.
152 sider. Orig. illustr. kartonbind. Illustr. i farver. Kronologisk gennemgang af danske kongers udenoms-ægteskabelige forbindelser og samtidens syn på det. ####
En form for anderledes danmarkshistorie, idet vi ser historien gennem de danske kongers elskerinder, startende med kong Hans og sluttende med Frederik 7. Nogle af kvinderne er i sagens natur bedre biograferede end andre, således får grevinde Danner den længste omtale. Men bogen er meget grundig og omhyggelig med at registrere alle, der muligvis har været til glæde for majestæterne. Det er interessant at følge disse kvinders status gennem tiden, fra at være officielt anerkendte, alment accepterede til at være i den grad forhadte. Deres politiske indflydelse både på kongerne og deres tid beskrives også grundigt. Bogen er oftest meget saglig, næsten opremsende med alle sine årstal inde i teksten, men ind i mellem forsøger forfatteren sig med små fiktive scener, hvor han forstiller sig, hvordan fx Støvlet-Cathrine og Christian 7. er på druktur sammen. Disse små optrin virker lidt malplacerede, i den ellers meget saglige tekst. Illustreret med malerier af kvinderne. ####
Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende. Nyt eksemplar.
Antologi. Ægyptologi. Orig. helshirting med illustreret omslag. Rigt illustreret i s/h og farver. Billedredaktion: Bo Dahl Hermansen. 2 bind. 326+336 s. Stort format - 4 ¤.
##### Lektørudtalelse: Forfatter: Erik Nicolaisen Høy:
Populærvidenskabelig bog om faraonernes Ægyptens spor i europæisk (også dansk) kultur op gennem historien indtil vor tid. Værket starter med samtidens syn på Ægypten og landets indflydelse på bl.a. gamle Grækenland og Romerriget, jødedommen og kristendommen. Dernæst sporene i middelalderen og renæssancen. Og endelig de seneste 200 års opblomstring i kendskabet til Ægyptens arkæologi efter de store videnskabelige ekspeditioner i kølvandet på Napoleons felttog. De over 50 tematiske artikler er skrevet af 37 akademiske eksperter. Stort og småt mellem hinanden: fra kuriøse okkulte specialiteter til tørt videnskabeligt stof. Sporene i kunst og arkitektur fylder en hel del, derudover lidt litteratur, teater, musik og film; samt en anelse religion og videnskab. Bogen er gennemillustreret i farve og sort-hvid og supplerer fint teksten. I flere artikler dominerer billederne. Indholdet er mest dokumentation, ofte nærmest en opremsning og popularisering af dansk tværvidenskabelig grundforskning. En stil kendt fra tidsskriftet Sfinx. Sproget veksler fra letforståeligt til tørt akademisk. Bogen har tospaltet, læsevenligt format. Den har ikke baggrundsstof om Ægyptens oldtidshistorie og arkæologi, så fuldt udbytte kræver forhåndskendskab til det...####
NYT eksemplar - Bogen har stået beskyttet i bogskab i 20 år + . 4to.
436 sider. Orig. heftet m. lim. 2 bind. Illustr. forside: "Arbejderlytter - bliv Medlem af Arbejdernes Radio Klub". Specialeopgave i Dansk på Aarhus Universitet sommeren 1978. Meget pænt eksemplar.
