Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1779 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
50 tættrykte sider med illustrationer. Som ny - bortset fra navn på indersiden af forsiden. - Lay-out og tegninger af Povl Abrahamsen. En pjece, som kaster strejflys over flådens organisation og opgaver, skibsbyggeriet og forholdene ombord ved indledningen og afslutningen af det sejlførende skibs æra. Nr. 3 i serien af kulturhistoriske træpjecer, udgivet af Træbranchens Oplysningsråd.
Henrik Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen i litteratur for sine autentiske skildringer af menneskeskæbner og sociale klasseskel i det danske samfund.
’Lykke-Per’ er et monumentalt og kanonisk værk i dansk litteratur og er siden udgivelsen (1898-1904) blevet læst af nye generationer igen og igen. Romanen foregår i slutningen af 1800-tallet og giver et vægtigt tidsbillede af Danmark på landet og i byen og fortæller om brydningerne i samfundet. Men først og fremmest er det en psykologisk udviklingsroman, hvor Per via sine kærlighedsrelationer til især kvinder, men også i mødet med mænd fra forskellige stande, udvikler sig og dannes som menneske. Bind 1 + 2 i een bog. Nydeligt eksemplar.
Hardback med omslag - 432 sider + 419 sider.
296 sider. Illustreret med s/h fotos. Heftet. - Et pænt og rent ex. Med en registrant over iscenesættelser, person- og titelregister samt litteratur og kildehenvisninger. - Forlagets beskrivelse: Ud fra analyser af tre teaterforestillinger: François Sagans "Slottet i Sverige", Jean Giraudoux' "Ondine" og Jean Genets "Balkonen", alle fra 1960'erne, vises noget essentielt i sceneinstruktøren Erling Schroeders (1904-1989) arbejdsprocesser.
187 sider. Paperback (uglebog fra Gyldendal). Bogen er uden spor af brug, / frisk / uden læseriller i ryggen - men tidl. ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden. - Om bogen: Vilhelm Grønbech er en stor autoritet inden for studiet af det gamle Grækenland. Han har udgivet flere værker om de gamle grækeres kultur og samfund, men ''Lyset fra Akropolis'' adskiller sig ved, at Vilhelm Grønbech ikke bare redegør for historien og filosofien, men også uforbeholdent fortæller, hvad han selv tænkte om store filosoffer som Sokrates, Platon og Aristophanes. Bogen giver en helt særlig vinkel på et uudtømmeligt og spændende emne, den vestlige civilisations vugge.
Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.
190 sider (med noter, leksikalske stikord, litteraturhenvisninger, person- og sagreigster. Hæftet udgave. Navn på indersiden af forsiden, men ulæst (fast bogblok - uden læseriller i ryggen)
283 sider. Orig. Heftet m. sideflaps. Illustr, s/h. Antologi om børns opvækst og livsvilkår under bestemte historiske betingelser. En del indstregninger. Navn på titelblad. (HRN)
2-bindsværk 371 + 509 sider. hardcover fornemt indbundet med skønvirke i guldprægning på ryg og bindets forside. Mange klassiske tryk i sort-hvid gennem begge bind
Om metoder, problemstillinger og emner, der belyser betydningsfulde forhold inden for natur, kultur og samfund. Diskussion af de fundamentale idemæsige og videnskabelige spørgsmål, der indgår i faget almen studieforberedelse i gymnasiet
Indhold: Hans Fink: Fag og fagsamarbejde i gymnasiet. Niels Hartling: Naturvidenskab. Torben Stener Nielsen: Samfundsvidenskab. Frans Gregersen: Humaniora. Mogens Hansen: Individ og samfund. Svend Erik Larsen: Menneske og natur. Henry Nielsen: Teknologi og samfund. Videnskab og tro / Niels Hartling, Ole Hartling. Niels Martinov: Mennesket og kunsten. Peter Thielst: Utopier og civilisationskritik. Dan Zahavi: Sjæl og legeme. Ressourcer og bæredygtighed / Pernille Ehlers, Ole Erik Hansen
Danmarks kultur ved Aar 1940 - Bind 1-8 - Halvlæderbind med guldtryk på ryg - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
Med aldersrelateret brugsspor.
- Pris ex forsendelse - B1700-S -04 - 11096
296 sider. Orig. heftet udgave m. sideflaps. Illustr. s/h. Bogklubudgave. ### Indscannet version af gammel lektørudtalelse: K
Ejendommen Sølvgade nr. 30 i København er brugt som indgang til en utraditionel socialhistorie. Cand. phil. Tinne Vammen, som selv bor i huset, har ved hjælp af et meget stort antal trykte og utrykte kilder rekonstrueret livet i forhus og baghus i perioden 1880-1920. I 1880 boede der tilsammen 84 mennesker fordelt på 19 husstande, mens der i 1901 kun var 16 husstande med i alt 65personer. Hovedfigurerne er tjenestepigerne og husassistenterne, bifigurerne deres fruer, og indfaldsvinklerne er mangfoldige og varierede, bl.a. breve og erindringer, malerier af Viggo Johansen(som med hustruen Martha og seks børn boede på 4. sal i forhuset 1900-1908), protokoller m.v. fra Københavns Tjenestepigeforening, sager vedrørende "offentlige Fruentimmer", årsberetninger frakvindehjem, hospitaler og fødselsstiftelse - samt en lang række generelle udblik på kvindernes forhold i datiden, hentet fra samtlige tidsskrifter og værker om husholdning, sædelighed, omgangsformer m.m. Alle disse brikker er samlet til et detaljeret, fængslende billede af de mindre privilegerede kvinders liv i en periode, hvor normerne var i opbrud. Bogen afsluttes med et omfattende noteapparat samt bibliografi. God typografi, velvalgte illustrationer. Akademisk præget sprog, men flydende stil. For alle biblioteker. (Lektørudtalelse
Mona E. Madsen) ### elv i den tid, hvor kvinder endnu var henvist til kødgryderne og børnepasning i hjemmet, spillede de en stor rolle i samfundet. Alligevel har historikerne i mange år forsømt forskningen i denne vigtige befolkningsgruppe, der på så mange måder har været med til at forme vores liv i dag.
Tinne Vammens bog "Rent og urent" fra 1986 er en af de første dybdegående undersøgelser af danske kvinder og pigers liv i København omkring århundredeskiftet. Bogen ser på kvinder og piger i alle aldre og på tværs af klasseskel, men fokuserer på herskabshjemmets private sfære, hvor kvinderne indtog en langt mere central rolle, end man i mange år gik ud fra. Tinne Vammen boede endda selv i Sølvgade 30, som er omdrejningspunktet for den historiske analyse i bogen. Tinne Vammen (1942-2016) var dansk forfatter og historiker. Hun var en pioner inden for dansk kønsforskning, og som studerende blev hun en del af Rødstrømpebevægelsen, som hun igennem mange år var aktiv i. Knæk på omslag - ellers meget fint eksemplar.
59 sider. Særtryk af Folk og Kultur 1987. Årbog for Foreningen Danmarks Folkeminder s. 105-163. Om bl.a. Elisabeth Jerichau-Baumanns maleri fra 1851. Fra samling HRN. MEGET SJÆLDENT EKS.
