Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 2054 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
DEN LITTER/ÆRE BEVIDSTHED påviser Mark Turner, at denne antagelse er forkert. Hovedparten af vore oplevelser, viden og tænkning er organiseret som historier, og parablen - projektionen af en historie, som hjælper os med at give historien en anden mening - er et basalt, kognitivt princip, der dukker op overalt: fra simple handlinger som at kigge på klokken til komplekse, litterære frembringelser. Den litterære bevidsthed er kernen i al menneskelig tankegang og var en forudsætning for udviklingen af sprog. Sproget er den litterære bevidstheds barn, og parablen er den menneskelige bevidstheds rod, roden til det at tænke, vide, handle og skabe. Mark Turner har udviklet sine banebrydende teorier på baggrund af studier af hverdagssproget, neurologien og litteraturens klassiske værker. Han er professor i engelsk ved universitet i Maryland og har tillige studeret neurologi og kognitionsvidenskab. Turners bog begynder med at påvise, hvordan vi gør brug af historiefortælling og metaforer for at forstå alt lige fra at skænke kaffe til Proust-læsning - og slutter med at fremsætte den dristige påstand, at denne historiefortællende, 'litterære' bevidsthed går forud for alle tankeformer, ja selv forud for sproget. På en med-rivende og overbevisende måde åbner Turner for en ny forståelse ikke blot af litterære værker, men også af hvad det vil sige at have en hjerne.
Softback - 255 sider.
H. Hirschsprungs Forlag, 1947. 225 s. indbundet i grønt halvlæderbind med ophøjede bånd, bogen stammer fra samling af bogbinderbøger.
Poul Bagge: Danske hjem ved Aarhundredskiftet. Førstehåndsfortællinger af det danske samfunds forskellige lag omkring år 1900. 0323 kulturhistorie DK
Først en orientering om materialer og værktøj. Dernæst beskrives brocherne, der er grupperet udfra, hvilke materialer og teknikker, der anvendes. Det kan være charms, metaltråd, spiraler, perler, genbrugsting og meget andet. De enkelte arbejdsanvisninger er udførlige og lette at følge. De suppleres af illustrative, farvelagte skitser. Alle brocher er vist på fine farvefotos. Sværhedsgraden på hver enkelt broche er tydeligt markeret.
Hardback - 77 sider ( 21,5 x 21,5 cm ).
Hovedpersonerne er de tre tanter, der hver har en funktion, der passer til deres navn og kjolefarve; tante Grøn er mest i haven, tante Brun bager, især peberkager og laver karamelbolscher og tante Lilla broderer, på nær om sommeren, hvor hun sylter kirsebær, ribs ol. Sammen har de hunden Prik, der har forskellig farve sløjfe på, afhængig af hvem der går tur med den. I titelhistorien finder de tre tanter de to fattige børn Per og Lotte, samt en kattekilling, som ingen ville have, som de døber Esmaralda. Hardback - Tværformat - upagineret ( 27 x 20 cm )
Velholdt eksemplar
67 sider, ill, hft. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
226 sider, hft. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
263 sider, hft. – 2. del af: Natten og den døde gaard. ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
503 sider, ill, hft. – ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
314 sider, hft. – Fortællinger om jysk folkeliv. – Indhold: Skellenes og vejenes land. Norden for lands lov og ret. Et lille stykke Limfjordsland. Nordover i Kjær og Dronninglund herreder. Paa strejftog søndenfjords. Melle Himmmerlands bakker og bønder. Byen midt i verden. Ajs kjor te Rajs. Gamle tiders handelsformer. To af fortorppens mænd. Nordenfjord og søndenfjords. Lidt gammeldags smørsnak. Paa begge sider af en gammel grænse. Skæbnefærd langs gamle veje. Land og folk der vesterude. Kro-Las og Røde-Las – ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
145 sider, hft. - indhold: Mands mod. I samme seng. Stodderkongen og hans kælling. Dem der køre med stude -. Den kønne Mette Tamsen. En hare og en krageflok. Rigtig en kærest for en kræmmer. Kun en sølle pjaas. Anders Thybos drøm. Nok socialdemokrat, men først og fremmest garder. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
125 sider, ill, hft. - Tegninger og vignetter: Erling Juhl. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort.
Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for vedvarende sorglidelse pa vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, der evner at knytte sig til andre i kærlighed.
I denne bog udfolder Svend Brinkmann - blandt andet gennem eksempler fra litteraturen, kunsten og teatret - sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen. Og han diskuterer, hvad sorgen fortæller om os som mennesker, der formår at elske trods dødens uomgængelighed.
Softback - 231 sider. ( 13,8 x 21,2 cm ).
Æselører nogle få steder. Fin fin stand ellers.
Fire generationer af kvinder set gennem forfatterens families livsforløb. Man får den personlige, kvindepolitiske og samfundsmæssige udvikling fra 1880erne og frem til idag.
Indhold
Seneste udgave, bog
Fire generationer af kvinder set gennem forfatterens families livsforløb. Man får den personlige, kvindepolitiske og samfundsmæssige udvikling fra 1880erne og frem til i dag. Familiens kvinder sættes ind i en historisk politisk ramme, og det er lærerigt og spændende skrevet og krydret med masser af familiefotos og fotos af historiske begivenheder. Hardback - 640 sider illustreret med morsomt og interessant billedstof. Bogen er ikke spritny; men næsten som ny.; ren og fin stand.
Begreberne abstraktion og konkretion relateret til dele af Søren Kierkegaards forfatterskab
I Han ser jo ud som en rodemester søger forfatter, cand. theol. Pia Stausholm Nielsen på baggrund af en mangeårig, dyb kærlighed til Søren Kierkegaards tankeverden, tekster og sprogbehandling at udkrystallisere det overordnede formål med Kierkegaards formidable œuvre: hvad var det, han ville, med forfatterskabet?
Så vidt muligt fordomsfrit og uhildet er det ambitionen at udvaske en vigtig del af guldet i dele af den kolossale tekstmasse. Herunder indkredses betydningen af to væsentlige begreber: konkretion og abstraktion. Abstraktion er for Kierkegaard forbundet med vildveje og fælder, som tilværelsen kan byde på, med en sindets hjemløshed, rodløshed, tomhedsfølelse, som ikke mindst vor egen tid spejler, mens konkretion anvises som en vej at gå ad – til Gud, til åndelig livsopfyldelse og indre fred. Nået til religiøsiteten B, til konkretion, bliver det enkelte søgende menneske sig selv – glimtvis i det mindste i en livslang proces. Ved troens paradoks sættes det enkelte menneske fri. Softback -147 sider. Læst - men fin stand. Ren bog uden streger og noter.
Blinde pletter : om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed : en kættersk analyse med fokus på epidemien af energitab (ME/CFS, fibromyalgi, elektrofølsomhed, multipel kemisk sensitivitet m.fl.)Ortodoks lægelig videnskabskultur - og vores sundhedssystem - er baseret på forestillinger om virkeligheden, der er udtænkt i 1600-1700 tallet, virkelighedsforestillinger, der i dag er helt utidssvarende, men holdes i live, fordi kommercielle interesser støtter op om lægestanden og bidrager til at skabe en videnskabelig totalitarisme.
Softback - 268 sider. Meget fin og ren stand.
- Årene omkring århundredeskiftet var en brydningstid i Danmark.I Odense blev delvist fremsyn og initiativ både på kommunalt og privat plan. Denne bog giver først en kort gennemgang af byens historie. Dernæst en spændende og velskrevet øjenvidneskildring af livet i Idense på den tid. Her er samlet såvel lokalhistorie som personalhistorie - pressehistorien og meget mere.
Fotografisk genudgivelse af “ Odense og Omegn af Richard G. Nielsen.
Hardback i tværformat ( 21 x 25,5 cm ) 102 sider. Illustreret.
1990’erne - en fotografisk kavalkade - sætter spot på årtiet. Gennemillustreret af fotos af høj kvalitet - i s/h og farve. Top papirkvalitet.
Indeholder :
Indledning/ Spillere og modspillere/ Konflikter/ Ny verdensorden/ Spænding før årtusindeskiftet/ Underholdning/ Kunsten/ Pop/ Mode/ Ungdom/ Sport/ Børn/ Livets store og små begivenheder/ Register.
Softback - i fin stand - 391 sider.
( 16,5 x 14,5 cm ).
Tekster og billedtekster på dansk/ norsk og svensk. Super oversigtsværk fra et årti.
Håndbog der rummer en lang række skildringer af oversanselige hændelser mv. fra Syd- og Østdanmark største ejendomme. Vi møder kongelige spøgelser bl.a. Margrethe 1. ‘s og Christian IV’s genfærd, indmurede kvinder, nedmanede forbrydere, dobbeltgængere, Fanden selv, drilleånder, fordømte barnemorderske, og meget andet fra den hinsidige verden.
Bogen er illustreret med tegninger.
Hardback - 287 sider. ( 17 x 21,5 cm ).
Håndbog der rummer den mest omfattende samling af sagn og skildringer af genfærd fra hovedlandets gamle stenhuse. Over 200 ejendomme og lokaliteter beskrives.
Vi møder gerrige og liderlige herremænd. Christian 3.’s genfærdsdronning, nedmanede forbrydere, rovmordere, fredløse barnemordersker, magiske genstande, ligskændere, dobbeltgængere, Fanden selv, skjulte skatte og meget andet fra den hinsidige verden.
Hardback - 256 sider. ( 17 x 21,5 cm ).
212 sider. Hæftet udgave. Velholdt eksemplar. - Originaltitel: On Photography - på dansk ved Ole Vesterholt ---- Amerikas nok skarpeste feminist, aktivist og offentlige intellektuelle beskriver fotografiet og vores billedbårne virkelighed. Susan Sontag udforsker i fire essays forholdet mellem bevidsthed og virkelighed, mellem fotografi og kunst – og viser hvordan billeder i den moderne verden ændrer vores liv og skaber et helt nyt forhold til os selv og verden omkring os.
Udgangspunktet for denne klassiker er en personlig oplevelse: Som tolvårig ser Susan Sontag billeder fra koncentrations-lejrene i Dachau: ”Mit liv blev ændret, i dette øjeblik ... Da jeg så disse fotos, brød noget sammen i mig.” Susan Sontag er en af vor tids mest toneangivende skribenter og har som ingen anden analyseret tidens strømninger.
Softback - 390 sider. Flot stand.
Idehistorisk bog af en af verdens førende økonomiske rådgivere om de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for moderne 'risk management'.
Ole Kollerød blev halshugget på Amager Fælled den 17. november 1840, kroppen blev parteret og lagt på et hjul og hovedet sat på en stage. Mens han sad de syv måneder i Stokhuskælderen og ventede på eksekveringen af dødsdommen skrev han flittigt på sin levnedsskildring, Min Historie.
Min Historie er efter mit bedste skøn et hovedværk i dansk litteratur. Ole Kollerød har ikke mere end måske to-tre års skolegang, men forstår alt vedrørende sin situation. Han analyserer samfundsforholdene, hvad der er oppe og nede, men fører sig samtidig frem med en digters kneb og veltalenhed. Han ved, hvad det vil sige at fortælle, han sætter en scene og skildrer levende sine personer, eller han henvender sig til direkte læseren og appellerer til dennes forståelse og sympati. Han er en charlatan og skriver lystfuldt om sine erobringer, han ironiserer over og håner sine modstandere. Hardback i FIN stand - Illustreret - 320 sider.
( 22,5 x 25,5 cm ).
AT SPILLE DUKKETEATER ER MEGET MORSOMT.
MAN TØR SIGE OG GØRE MEGET MERE END MAN TØRI VIRKELIGHEDEN.
MAN KAN KØBE FÆRDIGE TEATRE, OG MAN KAN OGSÅ BYGGE ET SELV.
DENNE BOG FORTELLER OM BEGGE DELE.
Hardback - tværformat ( 17,5 x 25 cm ) 30 sider.
Kender man dragetyper tror man, at der ikke kan være mere at vide om dragefremstilling og -flyvning. Materiale / værktøjsvejledningen er utrolig omfattende, fra det mest nødvendige (simple)til det mest specielle for den avancerede drage-freak. Detaljerede byggevejledninger til de enkelte hovedtyper: slædedrage, korsdrage, kassedrage, deltadrage, parafoil (luftfyldte celler udenstivere), og de mere spidsfindige varianter heraf er ordnet efter sværhedsgrad. Der er start-, flyve-, og landingstips, regler for flyvning med drager, omtale af danske og internationaledragefestivaler, klubber og en litt. liste. Flotte farvefotos viser alle de omtalte drager enkeltvis og i stor mængde ved festivaler. Bogen er først og fremmest en hobbybog for voksne og deres børn, men trods de mange fagudtryk kanden selvlæses fra 6. kl hvor en del modeller også kan selvbygges.
Hardback - 96 sider.FIN stand.
