Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1894 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
358 sider, Orig, Helfablea. Privat indb. Hærens OfficerSkole. Stempel på Titelblad: "H.O.S." Illustr. s/h. Doktordisp. 1909 om Frederikke Brun - biografi -salonkultur. Louis Bobé var arkivar og forfatter af en lang række personalhistoriske og historiske udgivelser omkring Guldalderen samt udgivelse af kilder, Lærer ved HOS. Sjældent eks. Billedet viser titelblad. Samling (HRN).
BEMÆRK: En indscannet udgave fra Det Kgl. Bibliotek kan DOWN-loades som pdf-fil fra privat hjemmeside: www.ronlev.dk ( Claus Rønlev - slægtsforsker) .
.
Illustreret Tidende - 2 Indbundne årgange
Illustreret Tidende (1906 + 1910) skildrede i 65 år sin samtid på en enestående måde. Perioden omfatter bl.a. Det Moderne Gennembruds epoke, og fra 1859 til 1924 kom Illustreret Tidende på gaden med nyheder, aktuelle oplysninger, litterært stof og underholdning af høj værdi. Bladet var unikt for sin tid og er i dag en vigtig historisk kilde.
Bemærk, at Illustreret Tidendes årgange for det meste gik fra oktober til september og altså ikke fulgte kalenderåret.
Illustreret Tidende – 2 indbundne årgange
Bind 1
Årgang 48 Nummer 1 (7. Oktober 1906) - Nummer 52 (29. September 1907)
Bind 2
Årgang 52 Nummer 1 (2. Oktober 1910) - Nummer 52 (24. September 1911).
Alle numrene er på titelbladet stemplet med ”Arbejdernes Fællesorganisations Læsestue”.
519 sider. Orig. blød karton. Illustr. s/h. Typografi: Courier, skrivemaskinesats. Omfattende og detaljeret historisk beskrivelse af Vejles skolehistorie, En samlet fremstilling af og oversigt over skolernes og undervisningens historie i Vejle. Bogen er opdelt i tre dele, nemlig Købstaden Vejle, de seks sognekommuner og storkommunen (efter kommunalreformen 1970). Illustreret i s/h. Med tidstavler, tilføjelser, personregister, kilder og litteraturhenvisninger.
Chr. Kjeldsen: Skoledirektør. Født 17. december 1909. Død 2. november 1999.
Født på Randersegnen, lærereksamen fra Silkeborg Seminarium 1930. Efter forskellige lærerjobs kom han i 1959 til Vejle som skoledirektør, og den post blev han på i 19 år, inden han i 1978 gik på pension.
Kjeldsen vil især blive husket som forfatter til flere lokalhistoriske værker, således ”Vejles Skolehistorie”, 1984 – et stort værk, hvor Kjeldsen med stor flid har fundet oplysningerne om alle de forskellige skoler, der har været i byen og omegnen. Den bruges stadig som et vigtigt opslagsværk, og det samme gør ”Trines Toft eller Veje i Vejle”. Her fortæller han historien om en lang række gade og veje i Vejle, der er opkaldt efter personer og virksomheder. Meget pænt eksemplar. Navn på titelblad (HRN). Findes også som PDF-fil i Slægtsforskernes Bibliotek (dis-danmark.dk ),
354 sider. Orig. heftet m. sideflaps. Oversat fra italiensk " Vita di Moravia" af Hanne Jansen. *** Gennem daglige interviews over en periode på to år med den verdensberømte, italienske forfatter Alberto Moravia (1907-1990) berettes om hans forfatterkarriere, kvinderne i hans liv, bl.a. Elsa Morante, hans rejser og venskaberne med nogle af tidens store kulturpersonligheder, bl.a. Pier Paolo Pasolini, og store politiske personligheder, han har truffet, deriblandt Tito, Fidel Castro og Mikhail Gorbatjov. Med værkfortegnelse, personliste og register. / Omslagsfoto: Luciana Zigiotti.. Meget pænt eksemplar,
Hardback 96 sider, udsendt af De Danske Spritfabrikker
i anledning af deres 100 års jubilæum d. August 1981.
Med tegninger i sh og farve fra diverse humør skrifter
så som Blæksprutten, Klods-Hans, Punch, Svikmøllen og lign.
samt selvfølgelig af Storm P.
Udgivet i anledning af Silkeborgs 150 års jubilæum
Storformat 25 x 28 cm.
Orig. blåt hellærred med smudsomslag, 400 sider.
Smudsomslaget er ikke i en bevaringsværdig stand,
men jeg medsender det alligevel da der er nogle
informationer på indersiden af omslaget.
Selve bogen er i pæn stand stort set uden brugerspor.
340 sider, illustreret med fotografier og tegninger i s/h. Originalt grønt helshirtbd. Forgyldt titel på ryg og forperm. Kamelillustration på forpermen.1 stort farvetrykt foldekort i kortlomme. Bogen fremstår kompakt, Der er slid til shirtingens belægning på ryggen uden brud eller flænger, titel og forfatter forgyldning er ikke berørt, Ellers rigtig flot stand. Exlibris indsat på indersiden af forperm (inderside af omslaget. Billeder fremsendes, spørg på bog.
Livet på øerne – Bornholmere og folk i Storstrømmen – 386 sider – Lyseblå helpluviusinbind - Smudsbind med brugsspor– Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h og farver.
–Pris ex forsendelse
Livet på øerne – Bornholmere og folk i Storstrømmen – 386 sider – Lyseblå helpluviusinbind - Smudsbind med brugsspor– Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h og farver.
–Pris ex forsendelse - B1725 -12-10154.1
233 sider. Orig. helshirting m. dybtryk og illustr. smudsomslag. Illustreret s/h. Forord ved Erik Hoffmeyer. Bogen er lidt af en specialitet, der nok mest appellerer til forskellige nicher af publikum: interesserede i det jødisk-københavnske borgerskab i forrige århundrede og interesserede i den nyere del af dansk kunstmuseums- og juridisk historie. ¤¤¤ Også relevant i forhold til sagen mod Emil Glückstadt og Landmandsbankens krak i 1922, hvor C.L.David var forsvarer, samt diverse formandsskaber i industribestyrelser som f,eks. Aarhus Oliefabrik samt etableringen af vagt- og rengøringsselskabet ISS, ¤¤¤¤ . Beskrivelse Bog om den bemærkelsesværdige personlighed, C.L. David (1878-1960), der i dag er mest kendt for den kunstsamling, som han med udsøgt sans for kvalitet og investering samlede gennem hele sit liv. David var af velhavende jødisk-dansk slægt, han blev en estimeret højesteretssagfører i København og byggede sideløbende den i forvejen pæne familieformue yderligere op og investerede i mæcenvirksomhed. I biografien følges Davids liv og arbejde kronologisk fra barndommen i den mondæne Kronprinsessegade, hvor museeet nu ligger og i det København, hvor han levede og arbejdede hele sit liv. David var en velbegavet, flittig og kontrolleret person, der forblev ugift. Hans karriere fulgte en lige opadstigende linje, der gav ham mulighed for at realisere sine ambitioner. David formåede at navigere sine forretninger uden om de store økonomiske og politiske omvæltninger, der fandt sted i den tidsperiode. Udover samlingen forærede David Marienborg til den danske stat. Hvidt er forfatter til bøger om socialhistorie, arkitektur og politik Der er kommet enkelte bøger om Davids Samling, men der findes ikke andre biografier om manden Samlet konklusion Interessant og velskrevet biografi om en grå eminence i nyere dansk historie om kunst og jura Lektørudtalelse Kent Skov. Let "hyldeslid" på det blanke smudsomslag. Pænt eksemplar. Fremstår ulæst. (Samling industrihistorie)
Hvor midnats solen lyser – 253 sider – Papbind – Smudsbind med lette brugsspor - Sprog: Dansk – Oversat fra svensk af Erik Bertelsen.
Bogen er spændende som roman. Kapitlet om fjeldklatring er dramatisk skildret. Stærkest er de afsnit, hvor der fortælles om naturen, dyrene og fiskeriet. Bogen har over 100 fantastiske naturbilleder.
B2217 – 08 -10166 – Pris ex forsendelse
259 sider. Orig. heftet. Forsideillustration Anna Ancher: Kvinder plukker høne, ca. 1900. Illustr. s/h. Antologi omkring kvindefællesskaber i historisk kvindeforskning. Indhold: Bente Rosenbeck: På sporet af kvindernes historie. Grethe C. Petersen: Forsvaret for kernefamilien - kritiske noter om familieforskning. Dorthe Skadhauge: Kvindefællesskaber og troldkvinder. Lisbeth Jensen: Kvindefællesskabet omkring fødslen. Birgitte Possing: Inde i varmen eller ude i kulden. Lene Jørgensen: Kvindemagt på Læsø - myte eller realitet?. Marianne Rostgård: Kønsarbejdsdeling og kvindefællesskaber på landet i 1800-tallet. Dorte Christensen: Kvinder i det grundtvigianske miljø i Vrå. Gudrun Breidahl: Husmandskoner 1900-1930. Anna-Birte Ravn: Kvindefællesskaber under kapitalismen. Navn på friblad. Samling (HRN)
Opera – Dengang, nu, altid - 254 sider – Papbind med flapper.
Er på én gang en guide til 10 af historiens mest populære operaer og en historisk rejse tilbage til virkelighedens europæiske storbyer, da blækket på nodepapiret ikke var tørt endnu.
B2206 -15-10016 –Pris ex forsendelse
Opera – Dengang, nu, altid - 254 sider – Papbind med flapper -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h og farver.
Er på én gang en guide til 10 af historiens mest populære operaer og en historisk rejse tilbage til virkelighedens europæiske storbyer, da blækket på nodepapiret ikke var tørt endnu.
–Pris ex forsendelse - B1717 -15-10016.1
Narrenes karneval - Narreskikkelsens udvikling fra kult til karneval – 111 sider – Paperback, hæftet - Sprog: Dansk.
Med enkelte blækunderstregninger. Navn på indersiden af bindet.
– Pris ex forsendelse -B1725 -14 -10267
Bøgerne (paperback udgave) fremstår forlagsfriske, nye (f.eks. uden læseriller i ryggen). Navn på ejer ses på indersiden af forsiden. Derfor "stand 5". (Norsk tekst)
Fra skitse til færdigt arbejde – en keramisk proces -91 sider Paperback - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
- Pris ex forsendelse - B17106 – 06 – 10893.1
334 sider. Orig. heftet med tråd og sideflaps. Forsideillustration Wendy Schneider. Originaltitel: The pursuit of pleasure (1992) - oversat fra amerikansk af Torben Hanson, Vagn Simonsen og Ivar Søe. En yderst aktuel kulturkritisk indføring i de moderne industrisamfunds mangfoldige muligheder for nydelse og de dertil hørende problemstillinger med misbrug, overforbrug og afhængighed. Gennem en udforskning af lysternes og sanseoplevelsernes kilder kortlægges menneskets behov for nydelse fra vore forfædres nydelsesformer og frem til i dag. Meget pænt eksemplar. Let kantslid på ryg.
Livet på øerne - Vestpå i Det sydfynske Øhav – 394 sider – Lyseblå helpluviusinbind med lette brugsspor – Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
–Pris ex forsendelse - B1713 -12-10320
405 sider. Orig.kartonbind. Illustr. s/h. fotos og tengninger. Stor 8¤. Ca.130 udvalgte tekster fra Saxo (1185) til Shubidua (1981), inddelt i 7 store emnegrupper, der hver spænder over flere århundreder. Navn på titelblad. Særdeles pænt eksemplar.
356 sider. Orig. illustr. karton. Rigt illustreret fra mangfoldige forestillinger, danske såvel som internationale. Kgl. kammersanger Aage Haugland, der døde 2000, har i en række radiosamtaler med Hans Skaarup berettet om sin operakarriere på verdensscenerne, bl.a. på Metropolitan i New York. Gennem samtalerne hører vi om kunstneriske udfordringer og menneskelige omkostninger ved at leve som rejsende solist med fast base i Allerød. Aage Haugland fortæller med varme og humor om venskab og samarbejde med andre store personligheder fra operaverdenen, og ikke mindst med bid og brod om sit syn på nymodens ledelse og kunstsyn. Frans Lasson har redigeret samtalerne sammen til ét stort interview, der kan læses som Hauglands erindringer. I den indledende artikel fortæller Frans Lasson om Haugland som kunstner og som menneske. Meget pænt eksemplar.
