Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1892 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Paperback, en historisk redegørelse for udviklingen for undersåtterne under de to alsiske hovedgårde Rønhave og Sønderborg Ladegård i tiden fra ca. 1640 til ca. 1770.
"Kajs Grønlandskrønike" er historien om Grønlands udvikling i de sidste 65 år, fra koloni til selvstyre, som det ser ud med grønlandske øjne.
Kaj Kleist (f. 1943) er født ind i den grønlandske elite og har gennem sit liv været placeret i midten af grønlandsk politik. Han har bl.a. været øverste embedsmand i Grønlands Hjemmestyre, hvilket har givet ham en unik indsigt i Grønlands politiske udvikling. "Kajs Grønlandskrønike" giver gennem Kaj Kleist det grønlandske perspektiv på grønlandsk politik gennem tiden, hvor der kæmpes for et stærk og økonomisk selvkørende Grønland. Dette er ikke en traditionel erindringsbog, det er snarere en moderne historiebog til dem, der ønsker at forstå Grønland i dag og i fremtiden.
Hardback - 308 sider.
( 15 x 23 cm ) Illustreret s/h fotos.
FLOT eksemplar.
Et personligt portræt af det europæiske kontinent og dets folkeslag. En fortælling om byer, landskaber, historie og kultur - fra Irland til Rusland og fra Cypern til Nordkap.
Antal sider: 685 - Indbinding: Hardback. (stort format)
Paperback, 243 sider.
I mere end 100 år efter at Darwin forklarede dyrearternes udvikling, er det ingen nyhed , at vi ikke kan løbe fra forbindelsen til vore abeslægtninge. Der er en fælles arv. Men hvor langt strækker den sig. Hvor meget af menneskeaben har vi stadig i os ?.
.
Indbundet, med smudsomslag. Illustreret.
Magnus Magnussen fortæller hvordan resultater fra udgravninger i Israel , Irak , Jordan, Syrien og Ægypten belyser berømte beretninger som Noahs Ark, Salomon og Dronningen af Saab, Saul og David, jødernes trældom i Ægypten - og mange andre.
De seneste arkæologiske udgravninger kaster overraskende nyt lys over de tidlige kulturer i dette område.
Vor tids kulturhistorie – Biografier – 399 sider – Hardback – Smudsbind - Sprog: Dansk.
Denne samling af biografier er blevet til som et supplement til Erling Bjøls tre-binds Vor tids kulturhistorie.
– Pris ex forsendelse -B1745 – 22 -10480
328 sider. Paperback. Nyt eksemplar. ---- Ud fra samvær, iagttagelser, citater, refleksioner og analyser forsøger Triloki Nath Sharma, der har boet i Danmark i mange år, at dykke lidt længere ned i danskhedens natur og i danskernes særpræg.
I den alsidige og rigt illustrerede 2009 udgave kan du læse om alt fra levertran i børnework-shoppen til battlefield-arkæologi! 14 velskrevne artikler tager dig fra Samsø til Grønland, over pædagogik, arkæologi og kalkmaleribevaring og gennem skiftende tider fra bronzealderens solgud til nyere tids industrianlæg.
Kom tæt på Kong Haralds formodede vølve.
En af artiklerne i Nationalmuseets Arbejdsmark handler om en atypisk kvindegrav fundet i 1954 på gravpladsen ved vikingeborgen Fyrkat. Nye studier har vist, at den gravlagtes dragt har været særlig fornem, og bulmeurtfrø tyder på, at kvinden har fremstillet euforiserende salve. Hun må have været en usædvanlig kvinde med en særlig status på Fyrkat.
Nationalmuseets Arbejdsmark 2012 kommer bogstavlig talt hele verden rundt på lidt over 200 sider, og bogens 15 artikler bringer læseren vidt omkring i tid og sted.
Udgivet i forbindelse med udstilling.
Kataloget ser på de meget forskellige tolkninger gennem tiden af Christian 2. og hans skæbne. Det omfatter primært billedkunst og litteratur, men berører også musik, drama og ældre historieskrivning. Ligesom udstillingen er kataloget bygget op om syv temaer: Portræt, lidenskab, ægteskab, politik, blodbad, fald og fangeskab.
Antal sider: 143 - Indbinding: Illustreret hardback
Ved at inddrage en lang række kunstværker fra oldtiden til i dag i et globalt perspektiv viser forfatteren, hvordan kunst er et produkt af vores fælles erfaringer og som et spejl afbilder menneskets vilkår og grundlæggende kulturelle interessefelter.
Antal sider: 496 - Indbinding: Hardback med smudsomslag.
Phillip Faber deler ud af sin viden om den danske sangskat og præsenterer os for sine tyve yndlingssange. For dem, der elsker det fællesskab den danske sang inviterer til og som gerne vil vide mere.
Antal sider: 319 - Indbinding: Hardback med smudsomslag
Journalistisk fortælling om udviklingen i borgerkrigen i Syrien siden 2011, der giver et indblik i hvordan historien ser ud fra syrernes side. Vi følger tre syrere inden og under borgerkrigen og deres flugt til Danmark i 2015 og efterfølgende oplevelser her.
Antal sider: 278. Indbinding: Hæftet
Historien om fundet af Qumran-rullerne 1947-1956, og hvorfor op mod 75 procent af de 800 hebraiske og aramæiske manuskripter muligvis blev holdt skjult for offentligheden, så kun en snæver kreds af forskere havde adgang til dem. Forfatterne præsenterer en alternativ fortolkning af kristendommens oprindelse og læren i Det Nye Testamente.
Antal sider: 352 - Indbinding: Helshirting med smudsomslag.
Religion har spillet en stor rolle i verdenshistorien og den gør det stadig. med "Religionshistorie" lærer man om alle større religioner og deres historie.
Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen står bag redigeringen af det omfattende værk "Religionshistorie", der tager sin læser med på en rejse til hele verden. Lær om det gamle Ægyptens religion, oldtidens religioner i Europa, jødedom, islam, buddhisme og meget mere. Alle der har en interesse i religion vil finde dette værk brugbart.
Om hvad der i vores kulturkreds forstås ved historie, hvordan der arbejdes med historie, og hvad historien bruges til. Der ses bl.a. på det billedsprog, som benyttes når der skal laves en fremstilling af historie og videnskabsfaget "historie" analyseres.
Illustreret - Indhold: Asger Schnack: 1970'erne. Gregers Dirckinck-Holmfeld: Efter Thylejren. Katrine Ring: Kunsten at følge et lydspor. Per Stig Møller: Åh, hvor forandret! Else Marie Bukdahl: Nybrud i maleri og skulptur i 80'erne. Bo Jacobsen: 80'erne! Holy moly! Jacob Ludvigsen: Reklamemurens fald. Ole Grünbaum: Computernes indtog. Bent Jensen: Opportunismens årti i dansk sikkerhedspolitik. F.P. Jac: Firserne, denne følelse af herskab. Mogens Holm: Det underdrejede årti. Bent Otto Hansen: Sport og idræt - nu med ekspansiv dødsdrift. Søren Kolstrup: Model Danmark bestod. Lars Dybdahl: Det danske designboom. Erik Ladefoged: Stolthed og bøssepest. Monica Krog-Meyer: Medierne, monopolet og mig. Henrik Lyding: Løjer og Langdal. Vibeke Andersson Møller: Arkitektur i opbrud. Torben Brostrøm: Digtningens kalenderblade og 1980'ernes myte. Hans Prehn: Mirakelmagerne. Peter Schepelern: Tilbage til fortiden. Benny Lautrup: 80'ernes tid. Ole Knudsen: Pop og pisserenderock. Torben Weirup: Den vilde forår. Martin Zerlang: Tilbage til byen. Henrik List: Fuck, 80'erne var fedest!.*
Antal sider: 266 - Indbinding: Lærredsbind med smudsomslag.
Indhold
En verden skabes : 600- til 900-tallet (En ny magt i en gammel verden ; Et imperium bliver til ; Et samfund bliver til ; Islam tager form) ; Arabisk-islamiske samfund : 1000- til 1400-tallet (Den arabisk-islamiske verden ; Livet på landet ; Livet i byerne ; Byerne og deres herskere ; Islams veje ; Ulama-kulturen ; Forskellige tankeretninger ; Hoffets og folkets kultur) ; Den osmanniske periode : 1500- til 1700-tallet (Det osmanniske Rige ; De osmanniske samfund ; 1700-tallets ændrede magtbalance) ; De europæiske imperiers tidsalder : 1800-1939 (Europæisk magt og reformvenlige styrer (1800-1860) ; Europæiske imperier og herskende eliter (1860-1914) ; Imperialismens og reformernes kultur ; Den europæiske magts højdepunkt (1914-1939) ; Forandringer i livsstil og tænkemåde (1914-1939)) ; En verden skabes : 600- til 900-tallet (En ny magt i en gammel verden ; Et imperium bliver til ; Et samfund bliver til ; Islam tager form) ; Arabisk-islamiske samfund : 1000- til 1400-tallet (Den arabisk-islamiske verden ; Livet på landet ; Livet i byerne ; Byerne og deres herskere ; Islams veje ; Ulama-kulturen ; Forskellige tankeretninger ; Hoffets og folkets kultur) ; Den osmanniske periode : 1500- til 1700-tallet (Det osmanniske Rige ; De osmanniske samfund ; 1700-tallets ændrede magtbalance) ; De europæiske imperiers tidsalder : 1800-1939 (Europæisk magt og reformvenlige styrer (1800-1860) ; Europæiske imperier og herskende eliter (1860-1914) ; Imperialismens og reformernes kultur ; Den europæiske magts højdepunkt (1914-1939) ; Forandringer i livsstil og tænkemåde (1914-1939))Nationalstaternes tidsalder : efter 1939 (Imperiernes endeligt (1939-1962) ; Samfund i forandring (1940- og 1950erne) ; National kultur (1940- og 1950erne) ; Arabismens højdepunkt (1950- og 1960erne) ; Arabisk enhed og splid (efter 1967) ; Åndelig uro (efter 1967))
