Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1886 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Nationalmuseets Arbejdsmark 2012 kommer bogstavlig talt hele verden rundt på lidt over 200 sider, og bogens 15 artikler bringer læseren vidt omkring i tid og sted.
Indhold
En verden skabes : 600- til 900-tallet (En ny magt i en gammel verden ; Et imperium bliver til ; Et samfund bliver til ; Islam tager form) ; Arabisk-islamiske samfund : 1000- til 1400-tallet (Den arabisk-islamiske verden ; Livet på landet ; Livet i byerne ; Byerne og deres herskere ; Islams veje ; Ulama-kulturen ; Forskellige tankeretninger ; Hoffets og folkets kultur) ; Den osmanniske periode : 1500- til 1700-tallet (Det osmanniske Rige ; De osmanniske samfund ; 1700-tallets ændrede magtbalance) ; De europæiske imperiers tidsalder : 1800-1939 (Europæisk magt og reformvenlige styrer (1800-1860) ; Europæiske imperier og herskende eliter (1860-1914) ; Imperialismens og reformernes kultur ; Den europæiske magts højdepunkt (1914-1939) ; Forandringer i livsstil og tænkemåde (1914-1939)) ; En verden skabes : 600- til 900-tallet (En ny magt i en gammel verden ; Et imperium bliver til ; Et samfund bliver til ; Islam tager form) ; Arabisk-islamiske samfund : 1000- til 1400-tallet (Den arabisk-islamiske verden ; Livet på landet ; Livet i byerne ; Byerne og deres herskere ; Islams veje ; Ulama-kulturen ; Forskellige tankeretninger ; Hoffets og folkets kultur) ; Den osmanniske periode : 1500- til 1700-tallet (Det osmanniske Rige ; De osmanniske samfund ; 1700-tallets ændrede magtbalance) ; De europæiske imperiers tidsalder : 1800-1939 (Europæisk magt og reformvenlige styrer (1800-1860) ; Europæiske imperier og herskende eliter (1860-1914) ; Imperialismens og reformernes kultur ; Den europæiske magts højdepunkt (1914-1939) ; Forandringer i livsstil og tænkemåde (1914-1939))Nationalstaternes tidsalder : efter 1939 (Imperiernes endeligt (1939-1962) ; Samfund i forandring (1940- og 1950erne) ; National kultur (1940- og 1950erne) ; Arabismens højdepunkt (1950- og 1960erne) ; Arabisk enhed og splid (efter 1967) ; Åndelig uro (efter 1967))
Tradition og begær – en kulturhistorie om Østens og Vestens vej til år 2000 - 228 sider – Hardback - Sprog: Dansk.
- Pris ex forsendelse - B1738 – 20 - 11082
1. udgave. 241 sider. Softback. Ulæst / fast bogblok (uden læseriller i ryggen) --- Originally published in 1969, this book discusses the many factors which atomised German society from 1870 onwards and thus assisted Nazi evil, and it shows that Hitler and Nazism were mere phenomena of a mass age. The author wrote with the twin qualifications as historian and survivor of the camps. To have lived through it and then dissect it as a scholar is an astonishing achievement and it is this achievement that this book records.
Grisen – En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling –233 sider – Lærredsbind - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver.
Forfatteren behandler grisen fra et kulturhistorisk og gastronomisk perspektiv, samt ser på dens kulturelle betydning i litteratur, kunst og film. Hun kommer omkring vores enorme produktion og den tilhørende dårlige behandling af dyrene. Med kapitler om udskæringer og enkelte opskrifter.
- Pris ex forsendelse -B1738-07 –10545
Det malede værelse – En fortælling fra Mantua – 138 sider – Papbind med flapper - Sprog: Dansk.
Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 - 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien. Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner. En underholdende, gådefuld og filosofisk roman om kunsten som et middel til at udsætte døden.
- Pris ex forsendelse -B1737 –04 – 11937
Velbevaret illustreret papbind. Tilsvarende let slidt smudsomslag. Ubeskårede snitte. 216 sider. 20x25cm. Rigt illustreret. JEG HAR I ALT 12 OPSLAG UNDER EMNET BROBY-JOGANSEN
Velbevaret blankt illustreret papbind med mange sorthvide og farveillustrationer. 79 sider, 22x30cm. 100 billeder af arbejdsliv fra oldtid til nutid udvalgt og kommenteret af R. Broby-Johansen. JEG HAR I ALT 12 OPSLAG UNDER EMNET BROBY-JOHANSEN.
Helbind i grønt fablea med rygetiketter i sort, rødt og guld. De bevarede omslag formgivet af Austin Grandjean indeholder mange noter om værket og forfatteren. Sideantal: 568+529+486+523+517+615+611. Bogformat: 17x24cm, i alt 0,28 hyldemeter. De 7 store bind fremstår som nye.
Heftet bind med illustreret kartonomslag, kun oversnittet beskåret, som nyt, 95 sider, 20x26cm, med fotosider af høj kvalitet, illustreret smudsomslag bevaret, men noget laset.
Coffee-table-book. Helbind i lyst shirting med guldskrift på ryg og forperm. 155 sider, 22x31cm. Fransk tekst. Mange flotte farvefotografier. Som ny, men svag ridse midt på forpermen.
En lækkerbidsken for Louis Moe-fans. Illustreret heftet papbind med grøn shirtingryg. Meget velbevaret med lidt brune pletter på forsatsblade for og bag. 50 kartonblade som nye med Louis Moe's tegninger i sorthvid og farver og tekster i mange forskellige typografier. Forord af biblioteksinspektør Aase Bredsdorff og indledning af Rolf Schütze.
SAMLER-OBJEKT for Louis Moe venner. Illustreret papbind med grøn shirtingryg (21x27cm). Klammeheftet. Som nyt med små pletter på første og sidste side. 8 blade med tegninger i sorthvid og farve. Ingen tekst udover i selve tegningerne.
JAZZ. En fotobog om Riverboat Jazz Festival. Som ny. Smukt indbunden bog med kraftigt illustreret papbind. 158 sider med farvefotos og lidt tekst. 30x21 sider (tværformat). Et must for alle elskere af traditionel jazz!
JAZZ. Stor flot indbundet bog med illustreret papbind. Som ny, men med understregninger i teksten med sort kuglepen. Mange illustrationer i sorthvide fotos. Foto af 102 danske jazzmusikere på forsatspapirerne. 625 sider, 18x25 cm. Indlagt avisartikel. Uundværlig for venner af alle former for jazz.
"Inspirerende og veloplagt... Afsindigt morsomt og nærværende sat på plads... i et levende, sprudlende sprog med overraskende metaforer, der indgiver fortiden livsånde… en herlig bog.."
fra bogens fordie og citat fra George Metz, Information.
Hardback.
Fremtræder ubrugt.
Flot bog. Inspirerende - også hvis man skal besøge et land eller by hvor en af "oaserne" findes.
Kan anbefales.
Har selv brugt et andet eksemplar i mange år.
Forord ved Poul Erik Tøjner.
Antal sider: 495 - Indbinding: Kartonbind. Illustreret (stort format) ----- En stor og smuk bog, der i tekst og billeder giver et levende portræt af Thule igennem otte kapitler: Stedet. Folket. Isen. Fangsten. Teknologien. Kolonien. Invationen. Tiden. ----
Igennem otte år har antropologen Kirsten Hastrup regelmæssigt besøgt Thule for at forstå verden, som den tager sig ud derfra. Møder og samtaler med de mennesker, der bor der, er blevet suppleret med læsning af den lange og righoldige historie. Resultatet er dette portræt af Thule som et samfund med dybe rødder, der netop nu står over for svære udfordringer. -----
Bogens titel henviser til, at Thule i disse år er udsat for massive forandringer. Isen smelter, permafrosten tør, plante- og dyreliv ændrer sig, og i takt hermed ændrer samfundslivet sig naturligvis også. Fangerne har stadigt sværere ved at nå frem til de store havpattedyr, der har været deres livsgrundlag i mere end fire tusind år, og dyrene opfører sig også anderledes. Men der er ikke mange alternativer til fangst i det højarktiske område. Naturens nye luner opleves som en reel trussel mod fangertilværelsen.
I denne bog skildrer forf. den tibetanske kultur og historie. I mere end 60 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur er truet.
Efterord af Erik Meier Carlsen.
- fra bogens bagside.
