Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 2054 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Diverse artikler indbundet i et halvlærredsbind, På ryggen opgivet som Folkeminder 11-13, på itelbladet står hefte 11-13 1965 -1967 228 s. artiklerne følger ikke indholdsfortegnelsen. Der er ialt 16 artikler : 1. Det store hotel, 2. Militærmusik og Folkemusik, 3. Digte og viser 1801, 4. En dansk billedkalender fra 1513, 5. At skille ven fra fjende, 6.Valborgblus i Hald, 7. Den lusede skarnkasse 8. Margretenødder, 9. Svend Grundtvig og folkedigtningen, 10. Ringridning i Østermarie, 11. Skillingeviserudsendt af familien tribler i perioden 1812-42, 12 Trylleformel fra Aarup, 13. Teglbræding i Dokkedal, 14. Hvortil duer langhalm, 15. Spontane varsler og overtro, 16. Blus og bålskikke i Østjylland,
På omslaget: Forfatterens egne oplevelser om strandinger og bjærgningsaktioner på Holmslands og Husby Klit m.m.Iii.
Indhold i overskrifter bl.a. :
Forstand og strandlen.
Kystovervågning og forebyggelse
Oprettelsen af et organiseret redningsvæsen - strandtyveri - historier om ombringelse af søfolk - Redningsmandskab og materiel - Uopdagede strandinger. Bjergningslaugene - Bjergningsvirksomhed - strandingsgods og træ - Alt godt fra havet. Softback - 200 sider. Illustreret.
Hun tør ikke tale med nogen om det. Slet ikke med Josef, Hvad er det for et lys, Maria så? Hvad er det for et barn, hun skal bære? Natten åbner sig som en port er Det Nye Testamente gendigtet som roman af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Historien begynder med to fødsler omgærdet af mystik og slutter med en brændende vision for menneskelivet. Vi følger Johannes, der kaldes Døberen, og oplever festen, hvor hans hoved bliver serveret på et fad. Vi går blandt de mænd og kvinder, der lyttede til Jesus, en fattig tømrer fra en ubetydelig provins, og vi oplever begivenhederne sammen med dem – de hengivne, de nysgerrige, de søgende, de skeptiske og de vrede. Det er frugtbarhedens tid, natten åbner sig som en port.
Hardback med omslag - 270 sider. Fin stand.
Den fantastiske beretning om Siegfried og Kriemhilds kærlighed, Siegfrieds død og Kriemhilds hævn – her gendigtet som prosa for første gang på dansk af Jørgen Mejdahl. Sagnet er en af de væsentligste kilder til Wagners 'Nibelungens Ring', som blev opført på Det Kgl. Teater under ledelse af operachef Kasper Bech Holten, som også har skrevet forordet til denne udgave.
Softback - 157 sider.
Om H.C. Andersens (1805-1875) papirklip og tegninger og sammenhængen mellem digterens billed- og digtekunst. Med gengivelse af en lang række værker. Smukke illustrationer - smukt boghåndværk.
INDHOLD
Om oplevelse og reproduktion 7
BILLEDET I DIGTNINGEN 9
En visuel begavelse 9
Van Gogh og HC Andersen II
De mange talenter I2
DET KUNSTNERISKE INSTINKT 17
Akvarelmaler J. H. T. Hanck 20.
ENTERTAINEREN FRA ULKESTRÆDE 25
DIGTER OG TEGNER 33
PENNETEGNINGER EFTER NATUREN 6I.
En malers øje 66
Blyantskitse ude - blækregning hjemme 71
Huskeseddel og manifest 73
KLIP TIL VENNERNE I33.
KLIPPEBØGER MED COLLAGER 179.
Billedfantasi fra Nyhavn 184
DET STORE SKERMBRÆT 205
BILLEDKUNST OG DIGTNING 217
Hardback - omslag med lille rift og lette brugsspor - Flot stand i øvrigt. 220 sider - illustreret.
Stor softback ( 25 x 25 cm ) 128 sider.
En kollektion af sødt og praktisk børnetøj, du selv kan strikke. De klassiske strikmodeller er lige til at gå i gang med. Bog med 18 opskrifter til børn fra to til fem år. Her er tale om enkle, klassiske modeller i dæmpede farver, inspireret af 1950'ernes børnetøj, og her lægges megen vægt på den gennemførte finish. Modeludvalget omfatter bl.a. bluser, trøjer, vanter, veste, sokker, sweaters og tøjdyr strikket i uld og bomuld. Opskrifterne er grundige og gennemarbejdede og uden et utal af forkortelser, og de kræver kun kendskab til de basale strikketeknikker. De suppleres af store farvefotos af de færdige modeller samt adskillige mindre fotos, der viser detaljer, farvesammensætninger osv. Bogen indeholder desuden udførlige målskemaer og vejledning i at beregne strikkefasthed, liste over hvilke forskellige garnmærker, der kan anvendes til modellerne samt diverse tips og ideer.
Diverse artikler indbundet i et halvlærredsbind, 241 3 s, På ryggen opgivet som Folkeminder 2-5, på titelbladet står hefte 1-5 1955-59, artiklerne følger ikke indholdsfortegnelsen. Der er følgende artikler af forskellige forfattere:
Optegnelser fra kauløkke, Erritsø, Fredericia,
Skulør
Hestekød og hesteslagtning,
Gadebasse og gadelam,
Eventyer,
Eventyr og historier fra hjerpsted,
Trellerupbonden fortæller,
Nedgravede hestehoveder,
Heksetro,
Hvad var det?
Danske troldomsbøger
Maj-Thammes,
Hønsning og optagelsesskikke,
Hønsning og narrier
Skikke ved søsætning og navngivning af skibe,
Høstarbejde på Palsgård i Bjerge Herred 1892,
Krigsminder,
Beretning om en genganger,
Død og begravelse,
Folkeminder om englænderne 1807,
Om Midsjællands eventyr,
Bondebryllup i Thy,
Den rustne bøssepibe,
Mad på Astrup omlkring 1900,
Pandekageløbet i Holbæk,
Optegnelser fra Mejlby ved Randers,
Folkeminder fra Himmerland,
Folkeminder fra Vestfyn,
Høstkarlen,
De seneste års tilvækast af folkeviser og folkelig danemusik,
Til bondebryllup i Himmerland,
1225 kulturhistorie
Everyone has heard of the Camino de Compostela-a famous pilgrimage across the north of Spain undertaken since medieval times. Lesser known is that the pilgrimage holds secrets that reach deep into the mysteries of ancient Europe, a fact first revealed to Louise Sommer in a series of dreams that set her on a path of discovery beyond her wildest imagination. This second edition takes us even deeper.
Softback/ Paperback - 279 sider - FIN stand - på engelsk ( 15 x 23 cm )
Herligt duftende olivenolier, friske krydderurter, hvidløg og vin er klassiske ingredienser i det toscanske kokken, hvor råvarerne udvælges med den største omhu.
Tilberedningen er ofte enkel, men raffineret. Her finder man de klassiske retter som bistecca fiorentina, arista arresto, ribollita. Men udvalget af opskrifter afspejler også maden i det moderne Toscana, hvor mange af de populære retter dog har deres udspring langt tilbage i tiden.
I antikken var Toscana centrum i etruskernes område. Berømte byer opstod i middelalderen og her udvikledes en blomstrende renæssancekultur. I dag er Toscana et af verdens mest populære rejsemål, med alt hvad stedet har at tilbyde inden for kunst og kultur, natur og ikke mindst - den gode mad!
Hardback ( 27,5 x 24 cm ) 94 sider.
Velholdt eksemplar med en anelse brugsspor på omslag.
Fortsættelse af succesromanen Dødevaskeren. Bogen følger pigen Frmesk i to spor: 1) Kurdistan i 1992-97 og 2) Danmark, Tyskland og England i 2007-12.
Dødevaskerens danske spor foregik i 2016. I denne bog begynder det europæiske spor tilbage i 2007, og vi får dermed mere viden om Frmesks skræmmende fortid. I Kurdistan følger vi Frmesk, som en lille pige, der gradvis lukker sig helt ind i sig selv som følge af seksuelt misbrug. I det dansk-tysk-engelske spor følger vi Frmesk som ung kvinde, der gerne vil studere, men som lever i en patriarkalsk voldsspiral, hvor hendes far og senere mand styrer hendes liv 100%.
Hardback med omdlag - 412 sider.
Fortsættelse af succesromanen Dødevaskeren. Bogen følger pigen Frmesk i to spor: 1) Kurdistan i 1992-97 og 2) Danmark, Tyskland og England i 2007-12.
Dødevaskerens danske spor foregik i 2016. I denne bog begynder det europæiske spor tilbage i 2007, og vi får dermed mere viden om Frmesks skræmmende fortid. I Kurdistan følger vi Frmesk, som en lille pige, der gradvis lukker sig helt ind i sig selv som følge af seksuelt misbrug. I det dansk-tysk-engelske spor følger vi Frmesk som ung kvinde, der gerne vil studere, men som lever i en patriarkalsk voldsspiral, hvor hendes far og senere mand styrer hendes liv 100%.
Hardback med omdlag - 412 sider.
Gyldendal 1984 391 + 392.Sider. Helshirting med smudsomslag, dette med brugsspor, Rigt illustreret i sort/hvid med fotos og tegninger. Kvindfolk er en danmarkshistorie, skrevet for at også kvinder skal have mulighed for at lære deres rødder og forudsætninger at kende. 1225 Kulturhistorie kvindeliv
Spektrum 1993 121 s. heftet,
Et opgør med det ideologiske, kulturradikale Danmark med udgangspunkt i portrætter af seks personligheder i vores nationale kultur og identitet: Ove Høegh-Guldberg, N. F. S. Grundtvig, Caspar Paludan-Müller, Søren Kierkegaard, N. J. Heje og Martin A. Hansen, 1225 Kulturhistorie
