Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1885 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Europas ansigter - Nationale stater og politiske kulturer i en ny, gammel verden - 444 sider -Paperback - Sprog: Dansk -
- Pris ex forsendelse -
B1751 -05 - 10738
Jordens Erobring – Alle tiders store opdagelsesrejser – Bind I-VI – Halvlæderbind - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
Bind I: Jordomsejlinger og sydhavstogter; Bind II: Opdagelses- rejser i Afrika; Bind III: Opdagelsesrejser og togter i Asien. De indiske lande; Bind IV: Opdagelsesrejser og togter i Asien. De mongolske lande; Bind V: Den nye verden (MED LETTE BRUGSSPOR); Bind VI: Polarforskningens saga. I alt med ca 1000 illustrationer, dybtryk og kort.
- Pris ex forsendelse -B1714 -10 - 10252.2
3 bind. Hardback. I kartonkassette. 1393 sider. Sprog: Dansk. Kulturstrømninger fra den sorte død til første verdenskrig. Bind I: Renæssance og reformation, Bind II: Barok og rokoko, Oplysning og revolution; Bind III: Romantik og liberalisme, Imperialisme og impressionisme. På danskved Inger Snorrason efter "Kulturgeschichte der Neuzeit". (2412-0223).
Hardback. 64 sider. Sprog: Dansk. Fønikernes liv i det gamle Libanon. Samfundets opbygning, religionen, skabelsen af alfabetet, fremstilling af purpur samt befolkningens omfattende handel og søfart i Middelhavet. Fønikernes kolonier - specielt Karthago - samt krigene med grækerne og romerne, som førte til det fønikiske samfunds sammenbrud. Illustreret i sort-hvid og farver. (2412-0219).
Europas Mesterkokke Udsøgt Bagværk kogebog med opskrifter på forskellige bagværk som kager og tærter. Indeholder billeder og trin-for-trin vejledninger til bagning af blandt andet Schwarzwälder kirschtorte og spekulatius.
Lübecker hasselnøddekage - Havnelagkage- Bryllup i Caracas - Jordbærdrøm - Mango roulade - Sacher torte - Rom- baba - Cassata - Dürnsteiner-lagkage - Brioche fletbrød - Vanille - horn - Kipferl-æg -Amadeuskager - Jordbærcremelagkage - Krokant-biskuitrand med vanillecreme - Pæreweggli - Mandarinkagkage med appelsincreme - Mandel - madeleinekager - Citronlagkage - Kirsch-pudding - Karamellagkage ala Baumann - Zuger Kirsch lagkage - Kiwilagkage med passionsfrugterne - L’ambassadeur - Chokolade træstamme - Elysée Lagkage - Krokantkurv med vandbakkelser - Kastanje Lagkage - Caracao Lagkage - ja og mange flere…….
Med omkring 150 opskrifter med europæisk konditorkunst - har vi ikke mindre end 16 mesterkonditorier fra 8 lande repræsenteret. Stor Flot hardback - 304 sider ( 31 x 24 cm ) - med navn skrevet på omslags inderside - vejer 1887 gram.
viii + 399 pp. Hardcover, original cloth with near fine dust jacket. A dictionary of contemporary history, literature, arts, technology, medicine, music, cinema, theatre, controversies, fads, movements and events.
254 pp., full cream cloth binding, slight discolouration to extremities, dust jacket is edge worn, otherwise a solid, tight very good 1st edition. Leonardo Ricci (1918 - 1994) was an Italian architect, painter and existential philosopher. This book is a testament to one man's life and an inspiration to all. "Leonardo Ricci is one of Europe's great architects. He presents a moving testament of faith in the future of mankind. Anonymous (20th Century) signals and salutes the new class of men who will one day arise, uniting technological power to the humanitarian spirit. They will create a sort of anonymous millennium, an egalitarian society only of peers in which both psychological and economic strife are absent and the fruits of the earth and of the soul blossom for all.... It's an exhortation more than welcome in this anxious age". - Virginia Kirkus
8vo., 224 pp., illustrated with b&w photos. Hardcover in green cloth with gold lettering on front and spine in very good dust jacket. Survey of monasteries, churches and other cultural monuments, etc. In English.
216 Seiten, 20,5 x 21 cm. Leineneinband mit Goldtitelprägung auf Rücken und Deckel. Condition: Sehr gut, Seiten frei von Markierungen. Schutzumschlag ist unversehrt. Schriftenreihe Das Weinviertel, Heft 4 / 5. mit zahlreichen s/w und Farb Abbildungen. Sprache Deutsch. "Hier spielt sich das wahre, das eigentliche Leben des Weinbauern ab, hier tut er seine uralte Arbeit, hier pflegt er die Frucht, hier berät er sich mit den Nachbarn, hier kostet er den eigenen und den Wein der anderen, hier lebt er inmitten seiner Geräte und der alten Rituale, hier hat er seine schöpferischen Kräfte gesammelt und verdichtet und aus ihnen erschaffen die Kultur der Kellergasse".
Siden Storm P. i 1913 skabte den første rigtige danske tegneserie, »De tre små mænd og Nummermanden«, har danske tegneserier været elsket læsning i aviser og ugeblade. Altfor mange er imidlertid - ufortjent - gået i glemmebogen, ligesom danske tegneserier i historisk sammenhæng - ligeså ufortjent - har stået i skyggen af de berømte udenlandske forbilleder.
Denne bog søger at råde bod på disse forsømmelser. Ligeledes trækker den linierne op til 80ernes generation af unge danske tegnere, som med held arbejder på at skabe en moderne og konkurrencedygtig dansk tegneserie-tradition.
Bogen handler kort sagt om tegneserier som er danske og dejlige.
Hardback, 159 sider.
Indbundet, lærred m. smudsbind, 255 sider. Smudsbind lidt slidt, privat hilsen på inderblad. Stort format (19,5x25,5 cm). Bogen er en rigt illustreret klassiker og i fin stand .
Indbundet, lærredsindbinding. Illustreret med tegninger i sort/hvid og farve. Bogryggen er lidt misfarvet pga lys, omslag m lidt hyldespor, indhold i orden. Det er 2 bind samlet i ét, de oprindelige binds for- og bagomslag er medindbundne. 209 + 213 sider.
Bd. 1: Gennem det gamle København. En anvisning til vandringer i byen. Med adskillige bemærkninger om gaders, pladsers, huses og monumenters mærkværdigheder. Med ruter, prospekter og talrige andre tegninger af Gustav Hjortlund.
Bd. 2: Gennem det ny København. Med tegninger og kort af Eiler Krag.
Hellærred, 169 s. 1225 kulturhistorie
Skildringer af livet i Danmark i det 19. århundrede i forskellige miljøer - Indhold: Steen Steensen Blicher: Snefog (fra: Juleferierne) ; Langebæk Præstegaard (fra: Fjorten dage i Jylland). Henry Bailum: Kjæltringehuset på æ bjerg i Vroue (fra: Skøjere og skarnsfolk). H.P. Hansen: Hjemmet (fra: Om renlighed i gamle dage). H.F. Feilberg: Jul i bondegården (fra: Jul). MeUndefined(fc)ir Aron Goldschmidt: Tømmerpladsen (fra: Erindringer fra min Onkels Hus). Gustav Wied: Introduktion. Johannes V. Jensen: A. Conradsen ; Bønderbørns Lege. Hans Kirk: Nøjsomhedens kyst (fra: Skyggespil). Herman Bang: Frøkenen ; Foran Alteret. Ellen Damgaard: Familien i hjemmet (fra: Et hjem - en familie) / af Ellen Damgaard og Poul H. Moustgaard. Otto Rung: Af Fra min klunketid. Martin Andersen Nexø: Af Et lille Kræ ; Af Pelle Erobreren
1978. 188s. Hellærred Bidrag af Godfred Hartmann, Kjeld Abell, Jacob Paludan, Hans Kirk, Marie Bregendahl, Martin A. Hansen, Hans Scherfig, Edith Rode, Henrik V. Ringsted, Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen 1225 kulturhistorie
DEN LITTER/ÆRE BEVIDSTHED påviser Mark Turner, at denne antagelse er forkert. Hovedparten af vore oplevelser, viden og tænkning er organiseret som historier, og parablen - projektionen af en historie, som hjælper os med at give historien en anden mening - er et basalt, kognitivt princip, der dukker op overalt: fra simple handlinger som at kigge på klokken til komplekse, litterære frembringelser. Den litterære bevidsthed er kernen i al menneskelig tankegang og var en forudsætning for udviklingen af sprog. Sproget er den litterære bevidstheds barn, og parablen er den menneskelige bevidstheds rod, roden til det at tænke, vide, handle og skabe. Mark Turner har udviklet sine banebrydende teorier på baggrund af studier af hverdagssproget, neurologien og litteraturens klassiske værker. Han er professor i engelsk ved universitet i Maryland og har tillige studeret neurologi og kognitionsvidenskab. Turners bog begynder med at påvise, hvordan vi gør brug af historiefortælling og metaforer for at forstå alt lige fra at skænke kaffe til Proust-læsning - og slutter med at fremsætte den dristige påstand, at denne historiefortællende, 'litterære' bevidsthed går forud for alle tankeformer, ja selv forud for sproget. På en med-rivende og overbevisende måde åbner Turner for en ny forståelse ikke blot af litterære værker, men også af hvad det vil sige at have en hjerne.
Softback - 255 sider.
H. Hirschsprungs Forlag, 1947. 225 s. indbundet i grønt halvlæderbind med ophøjede bånd, bogen stammer fra samling af bogbinderbøger.
Poul Bagge: Danske hjem ved Aarhundredskiftet. Førstehåndsfortællinger af det danske samfunds forskellige lag omkring år 1900. 0323 kulturhistorie DK
Hovedpersonerne er de tre tanter, der hver har en funktion, der passer til deres navn og kjolefarve; tante Grøn er mest i haven, tante Brun bager, især peberkager og laver karamelbolscher og tante Lilla broderer, på nær om sommeren, hvor hun sylter kirsebær, ribs ol. Sammen har de hunden Prik, der har forskellig farve sløjfe på, afhængig af hvem der går tur med den. I titelhistorien finder de tre tanter de to fattige børn Per og Lotte, samt en kattekilling, som ingen ville have, som de døber Esmaralda. Hardback - Tværformat - upagineret ( 27 x 20 cm )
Velholdt eksemplar
67 sider, ill, hft. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
226 sider, hft. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
263 sider, hft. – 2. del af: Natten og den døde gaard. ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
503 sider, ill, hft. – ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
314 sider, hft. – Fortællinger om jysk folkeliv. – Indhold: Skellenes og vejenes land. Norden for lands lov og ret. Et lille stykke Limfjordsland. Nordover i Kjær og Dronninglund herreder. Paa strejftog søndenfjords. Melle Himmmerlands bakker og bønder. Byen midt i verden. Ajs kjor te Rajs. Gamle tiders handelsformer. To af fortorppens mænd. Nordenfjord og søndenfjords. Lidt gammeldags smørsnak. Paa begge sider af en gammel grænse. Skæbnefærd langs gamle veje. Land og folk der vesterude. Kro-Las og Røde-Las – ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
145 sider, hft. - indhold: Mands mod. I samme seng. Stodderkongen og hans kælling. Dem der køre med stude -. Den kønne Mette Tamsen. En hare og en krageflok. Rigtig en kærest for en kræmmer. Kun en sølle pjaas. Anders Thybos drøm. Nok socialdemokrat, men først og fremmest garder. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
125 sider, ill, hft. - Tegninger og vignetter: Erling Juhl. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
