Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1876 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
indbundet i sort kunstlæder, med guldtryk,( 3 stk.)
1001 NAT er en samling orientalske folkeeventyr, der er opstået mellem ca. 500 0g 1500 e. Kr. og i mange generationer vidergivet i mundtlig overlevering.
Fortællingen købmanden og ånden, om pukkelryggen og skrædderen, den kristne mægler, hovmesteren og den jødiske læge.Ali ben-bekar og den smukke Scams al-Nahar, om Aladdin, historien om den lærde Sympathia.
om æbleblomst og månesmil, den ægyptiske fellah og hans hvide børn, hasan fra basrahs eventyr.
indbundet i sort kunstlæder, med guldtryk, nr. 6
1001 NAT er en samling orientalske folkeeventyr, der er opstået mennelm ca. 500 0g 1500 e. Kr. og i mange generationer vidergivet i mundtlig overlevering.
Fortælling om den jødiske læge.Ali ben-bekar og den smukke Scams al-Nahar,, fortsat.
lykkedreng og lykkepige, om Aladdin, med tilnavnet skønhedsplet
m.m.
indbundet i sort kunstlæder, med guldtryk,( 1stk.)
1001 NAT er en samling orientalske folkeeventyr, der er opstået mellem ca. 500 0g 1500 e. Kr. og i mange generationer vidergivet i mundtlig overlevering.historien om æbleblomst og månesmil, den ægyptiske fellah og hans hvide børn, historien om khalife og kaliffen
m.m.
123 sider. Friske eksemplarer.
Det virkelige centrale og afgørende spørgsmål , som bogen forsøger at besvare er: Under hvilke betingelser kan man overhovedet tale om sygdom inden for psykologien?
155 sider i hæftet udgave. Bogen er som ny! - På bagsiden af bogen hedder det:
"Menneskehedens historie har bevæget sig fra stammefælleskab til individualisme.
Bo Nymark Andersen ser det nutidige menneskes tankesæt og oplevelser af verden i lyset af den bevidsthedsmæssige evolution og den materielle udvikling.
Tidsbølgen fører os mod en dæmpet meterialisme og egentænkning og en udvidet etablering af menneskelige fælleskaber. Disse nye tilstande vil styrke kærlighedsfølelsen, og udvikle jeg-bevidstheden fra egoisme til samhørighed og ånd. Kærlighed og Fælleskab er et koncentrat af den menneskelige udvikling fra gruppe- til jeg-bevidsthed, hvad angår den kærlighed og åndelighed, vi er i fuld gang med at etablere".
Med udgangspunkt i det stolte søskendepar Margrets og Gunnars livshistorier berettes om deres slægt gennem generationer i 1300-tallets Grønland som efterkommere af Erik den Røde og hans nordboere. Der er tale om en romanserie, der forholder sig troværdigt til den viden, vi har i dag om nordboernes liv og færden. - Bøgerne foreligger i softback / paperback udgave og som nye! (170 sider + 188 sider + 212 sider)
111 sider inclusive tillæg af bl.a. fotografisk optryk af Ernst Triers indberetning til ministeriet 1885. Bogen er som ny (uopskåret), dog ses navn på ejer på indersiden af forsiden. - Om bogen: Hitherto, in the literature about the history of the folk high-school, there has been no diary to give us clear evidence about the folk high-school as experienced here and now by one of its pupils. The present diary provides us with source material of this very kind, the author being, moreover, an intelligent, mature, and independent mind, a young qualified carpenter, who took an active part as a leader in the gymnastic movement in Stevns, his native district, and joined the winter course of 1884-85 at Vallekilde Folk High-School. He was attracted first of all by Ernst Trier’s strong personality and by Andreas Bentsen, the leader of the artisan department. The diary reveals a listener who is both deeply moved and critical. He refuses to be swept along spiritually, and remains his own self, even when seas run high. The diary was kept in the home of the author Niels Nielsen until his death in 1919. After the death of his wife in 1946 it came into the possession of his daughter Ellen Karlshøj, who died in 1968. It has now, through the agency of the Institut for dansk Skolehistorie, been edited by Prof. Roar Skovmand, and no editor, it may be safely said, could possibly be better qualified for the task. The diary gives an authentic impression of the way in which the pupils were influenced by Ernst Trier. However overwhelming his personality may be said to have been, he appealed to the love of independence in the young pupils. In the preface the editor rightly refers to a letter from Ernst Trier expressing the wish that his views may not be “glued on to the pupils” but that they will be “roused to reflection, to form their own opinions freely and independently”.
240s - med smudsbd.& flot Bologna-rødt shirtingbd. - tekst italiensk og engelsk - mange fine farve fotografier af Paolo Zaniboni
om det centrale Bolognas gader med kilometervis af overdækkede fortove, som opstod ved atfortovene blev "lagt ind i" husenes stueetage for at få plads til ikke kun hestevognstrafik.
150 pp., fine hardback in laminated illustrated boards, Arlene Hirschfelder is the author of award-winning books and numerous articles and bibliographies concerning Native Americans. illustrated. Like new.
244 sider. Orig. heftet . Illustr. s/h. Birminghamskolen, ungdomskultur, subkulturer, unge, England. Antologi. Oversættelser: Annelise Buhl Pedersen. Indhold: Phil Cohen: Subkulturelle konflikter og arbejderkvarterer. John Clarke: Arbejderklassens ungdomskulturer / af John Clarke & Tony Jefferson. John Clarke: Stil. Paul Willis: Deltagerobservation som metode ; Anti-skole-kulturen. Dick Hebdige: At skjule sig i lyset. Angela McRobbie: Piger og subkulturer / af Angela McRobbie & Jenny Garber. Angela McRobbie: Opgør med subkulturerne : en feministisk kritik. Mandy Llewellyn: Piger i skolen. Mary Fuller: Ung, sort og kvinde. Paul Gilroy: Oprør på vej. Gary Clarke: Et forsvar for skisweatere : en kritik af ungdoms-subkulturteorierne. ### -"Ungdommen i vort samfund er kun tilstede, når dens tilstedeværelse er et problem eller bliver anset for at være et problem." Således indledes Dick Hebdige's artikel i denne antologi, dertegner Birminghamskolens profil, det Centre for Contemporary Cultural Studies, hvor den nyere engelske ungdomskulturforskning fandt sted indtil for nogle år siden. Antologien medtager alle klassikerne inden for denne forskning, Phil Cohen, Dick Hebdige, Paul Willis m.fl., og bogen former sig som deres udsagn stillet over for den feministiske fløj, hvor bl.a. Angela McRobbie står foret skarpt opgør med deres opfattelse af pigernes rolle i subkulturernes spil. Oversættelser af artikler om ungdom er herhjemme har især været focuseret på Thomas Ziehe, så det er nyt stof, der fremlægges her. Til hver artikel er der noter og en indledning, der mærkeligt nok ofte ikke anfører årstallet for den pågældende artikel. III. med fotos. I forhold til den eksisterende litteratur om ungdomskulturer er denne absolut en sværvægter, kun i et par artikler bryder nogle interviews den teoretiske indfaldsvinkel. Da samtidig bogens mange fremmedord ikke er forklaret i en ordliste, er bogens målgruppe forskere og studerende på universiteter og seminarier. ### - Eksemplar som nyt.
Ved det Danske Shakespeare Selskabs jubilæumsfest i det Kongelige Hofteater 20 april 1964. 73 sider. Illustreret i sort/hvid. Heftet med orig. omslag. Pænt eksemplar.
200 sider i hæftet udgave (paperback) med fotos / korttegninger, uden spor af brug / som ny (bogen er uden læsestriber i ryggen osv.) - Navn ses på indersiden af forsiden.
Hæftet, 403 sider, fremstår forlagsfrisk. - Palle Lauring har rejst rundt Jylland – fra Skagen til Ribe – for at opsøge de steder, hvor vigtige begivenheder i danmarkshistorien fandt sted. Mordet i Finderup Lade, slaget på Grade Hede, dejbjergvognene i Dejbjerg mose og mange andre mere eller mindre gådefulde begivenheder bliver afdækket på Palle Laurings rejse i regionen.
Den jyske Historiker nr. 56:
Indhold: Anna-Louise Grønlund: Århus ved dag - en vandring gennem byens rum / Anna-Louise Grønlund, Bente Jensen og Claus Nielsen. Poul Tuxen: En plan er en plan er en plan : danske byplaninitiativer i den planløse tid o. 1900. Tim Knudsen: Københavns havn : en dødssyg organisation eller mulighedernes land? Ning de Coninck-Smith: "...paa den mest ryggesløse Maade" : et kapitel af gadedrengenes historie. Niels Kayser Nielsen: Bad i Spanien : om funktionalisme og kropskultur i Aarhus i 30erne / Niels Kayser Nielsen og Johs. Nørregaard Frandsen. Erik Nygaard: De lange bølger i boligbyggeriet (136 friske sider). - Som ny.
