Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1894 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
inbundet
Herskab og tjenestefolk er en britisk tv-serie i 65 afsnit. Serien følger herskabet og tjenestefolkene i herskabsvillaen Eaton Place 1903-1930.nu udgivet som bogform af lademann
Ein Atlas Der Geheimen Botschaften.
Ist Stonehenge steinernes Monument einer Vergangenen Hochkultur, ein keltisches Heilitum oder eine astronomische Peilage.
Gab es das sagenhafte Atlantis wirklich, oder ist es nur ein Mythos? Und das Ungeheuer von Loch Ness: ist es ein überbleibsel aus prähistorisc
hardback und mit mudsomslag.
Steile Thesen - und erstaunlicherweise arabische. Sie stammen von dem 1934 geborenen syrischen Philosophen Sadik Al-Azm. Ihm zufolge hat Salman Rushdie wie kein anderer Autor unsere Epoche erzählend geprägt und verändert. Mit den „Satanischen Versen“ verfasste er den „transkulturellen, transnationalen, transkontinentalen Welt-Roman par excellence“, gleichsam das ästhetische Manifest des globalen Zeitalters.
paperback , ikke sprættet op,
Søhøjlandet-skove, søer, vældige bakker og dybe dale, og gennem det strømmer Gudenåen en egn med særpræget fauna, og som bærer drømmen om ødemark, urskov og store vidder. Det er dettes natur og folk som skildres i bogens 28 kapitler, ledsaget af tegninger fra egnen.
paperback.
Olaf Spillemand rejser for anden gang de lange vej over Atlanten i håb om, at den nye verden kan tilbyde gunstigere levevilkår end hjemlandet Island. Meget har ændret sig, siden de første islændinge slog sig ned i Nye Island i Canada og mødte isvintre, oversvømmelser og myggeplage, men ikke desto mindre venter der mange prøvelser forude for Olaf og hans familie.
Særligt den utilpassede søn Jens Duffrin har svært ved at finde sig til rette; han bliver udstødt af det islandske samfund i Winnipeg og må sættes i pleje hos de gudfrygtige mennonitter. Siden hen vælger han at drage rundt i landet med det Internationale Cirkus som del af et ”islændigetableau”, hvor han sammen med tvillingesøstrene Womba og Tromba fremstilles som kuriositeten ”Dværgefolket fra Ishavet”.
indbundet, og med smudsomslag.
Forfatteren bag den succesfulde og kritikerroste Yacoubians hus er tilbage med en pragtfuld roman om politik, sex og religion. Læg hertil lige dele venskab, had, ære og ambitioner og det bliver en sprængfarlig cocktail.
Romanen foregår i Chicago blandt en mangfoldig gruppe arabere og amerikanere, hvis skæbner flettes sammen på mesterlig vis. Egyptisk og amerikansk livsstil og kultur både forenes og kolliderer i denne farverige og fascinerende fortælling.
hardback mit Schutzumschlag.
Noch immmer lebt das Bewusssiein der Ursprüng und der Herkunft in den heutigen Menchen Südamerikas, eigenartig schwebend zwischen Legende und Ûberlieferung. Lesen Sie den Buch.
hardback og med smudsomslag. bogen er på SVENSK!
Den Nionde Insikten, av James Redfield är i korta ordalag en förklaring kring hur allt styrs av en energi. Det blev som en aha-upplevelse och just en insikt om hur allt hänger ihop.
Kapitel 1 börjar i jobbig form, men det blir allt mera intressant och efter kapitel 3 är det svårt att lägga bort boken.
Den är skriven i en spännande äventyrsform och händelserna utspelar sig till stor del i Peru, på platser som finns i verkligheten. Författaren har förmodligen varit på dessa platser och hämtat inspiration. Nu vill även jag åka dit.
Slutkontentan blir att det till stor del kan vara denna energi som styr oss och våra handlingar. Jag tror faktiskt att det är denna energi olika kulturer tillber som Gud, Budda, Allah mfl. Det är nog den högre nivå som kan påvisas i kvantmekanik och annan forskning. Vetenskap och forskningsrön går i detta fall hand i hand med teorierna i boken.
Sammanfattning är att de insikter boken ger, skapar mycket eftertanke.
indbundet.
”Arvesynder” er en generationsroman om De Fem, som vokser op i en lille by i Tennessee i 1950erne. Børnenes leg er upåvirket af sociale og racemæssige forskelle, men de voksnes verden trænger sig ubønhørligt på. Romanen strækker sig fra 50erne til 70erne og er skrap og sarkastisk, så man til sidst ikke længere ved, hvem man skal holde med eller kan holde af. Intet er sort eller hvidt, og selv velmenende mennesker begår rædselsfulde handlinger. Men den er også morsom og holder stædigt på interessen. Der er mange fronter i ”Arvesynder”; Sydstaterne kontra Nordstaterne. Gamle værdier i det stærkt klasse- og racedelte patriarkalske samfund mod antikapitalisme, kommunisme, feminisme og kærlighed mellem to af samme køn. Det ulmer mellem de undertrykte og de undertrykkende.
paperback
Familierne Courtney og Ballantyne, som vi kender fra Wilbur Smiths to store familiesagaer, mødes i en roman, der udspiller sig under borgerkrigen i Sudan 1884, hvor det årtier lange og uhyggeligt brutale egyptiske overherredømme har resulteret i en blodig opstand.
Den engelske befolkning kommer vældigt i klemme under belejringen af hovedstaden Khartoum. Her er forretningsmanden Ryder Courtney fanget, efter det er mislykkedes for ham at redde byens britiske indbyggere ud af den belejrede by. Midt i dette kaos møder Courtney den brave soldat Penrod Ballantyne og den britiske konsul David Benbrook, der er plaget af bekymring for sine tre smukke døtre, småpigerne Amber og Saffron og den 17-årige Rebecca, som både Ballantyne og Courtney forelsker sig i.
Men Ballantyne, Courtney og Benbrook må kæmpe med næb og kløer for at overleve i den belejrede by og for at bringe Rebecca og hendes små søstre i sikkerhed.
Igen lykkes det Wilbur Smith at flette et højspændt kærlighedsdrama ind i det historisk korrekte politiske spil.
paperbackRomanens nutid ligger i Gilead i 1956, og fortiden udrulles gennem anekdoter, der falder i dryp. John Ames kredser omkring en erindring, skriver sig lidt ind på den, nærmer sig den fra en kant, men slipper den så igen, fordi der opstår en pause i skrivningen, eller fordi han afbryder anekdoten med sin tilbøjelighed til abstrakt refleksion over dybere teologiske og eksistentielle spørgsmål. Abstraktionen bliver hurtigt afslørende som John Ames' forsøg på at holde sammen på og skabe overblik over et liv, der som alle andre liv rummer smertefulde erindringer og sider af personligheden, der er svære at vedkende sig. Senere vender John Ames dog tilbage til anekdoten igen, denne gang måske fra en ny vinkel, og hver gang med en ambition om at fortælle så åbent og ærligt som muligt om sit liv og sine erfaringer til den søn, som han ikke kommer til at leve længe nok til at se vokse op. På denne cirklende måde vokser der langsomt en fortælling frem om en mand, der i præstekaldet er fulgt i fodsporene på sin far og sin excentriske enøjede bedstefar, og som mellem linjerne ikke kan lægge skjul på, at han nærer en forhåbning om, at sønnen en dag vil vælge samme spor.
Selv om romanen rummer dramatisk handling, ligger hoveddrivkraften for fortællingen omkring John Ames' teologiske overvejelser og forsøg på at slutte fred med den excentriske bedstefars deltagelse i den amerikanske borgerkrig, med broderens åbenlyse og faderens mulige tab af tro, og ikke mindst med vennen Robert Boughtons fortabte søn Jack, som John Ames har så svært ved at forstå og holde af, men som han ved, han må tilgive. John Ames krydrer sine indre kampe med et væld af citater fra bibelen, fra teologer, bl.a. John Calvin, og fra filosoffer som ateisten Feuerbach. Trods det tunge teologiske indhold, der med lethed kunne gøre læsningen af romanen langtrevlet, lykkes fortællingen med at formidle indholdet, især i kraft en den sympatiske hovedkarakter John Ames, der i alt bestræber sig på sit bedste, men hvis gode vilje ind imellem ikke rækker.
Gilead, et bibelsk udtryk for bekendelsens bakke, er ifølge Robinson en fiktiv by, der baserer sig på byen Tabor i Iowa, som er kendt for sit engagement i kampen mod slaveriet. Ligeledes er John Ames' bedstefar løst baseret på en historisk person, Reverend John Todd, der gemte våben og ammunition til støtte for slavernes frihedskamp. Raceproblemerne er et underliggende tema i hele 'Gilead', og de bliver sat på spidsen, da Jack bekender for John Ames, at han lever hemmeligt sammen med en sort kvinde. Med skildringen af kampene for og imod troen, borgerkrigen og splittelserne i racespørgsmålet bliver 'Gilead' et vidnesbyrd om en fortid, der stadig har greb om nutiden, et vidnesbyrd der kan stå for eftertiden, fortalt i Johns Ames' rolige, samvittighedsfulde tone. Med gentagelser og langsommelig forsigtighed skriver John Ames, og Marilynne Robinson, sig lige ind i hjertet af den amerikanske historie.
indbundet
I 1978 udgav Bodil Tornehave i Bornholmske Samlinger sit store og meget grundige arbejde om de bornholmske pottemagere.
En vældig indsats, resultatet af mange års studier, især på arkiverne i København, men også med brug af et væsentligt bornholmsk materiale.
Studierne må opfattes som historien om de bornholmske pottemagere og genudgives nu som en selvstændig publikation i den række af arbejder om de mange keramikere, der har haft deres virke på Bornholm.
Til Bodil Tornehaves tekst er benyttet nye fotos, en gennemfotografering af Bornholms Museum store samling af pottemagerarbejder fra o. 1600 til ca. 1900, optaget af Lars Serena, som ligeledes er ansvarlig for billedteksterne.
paperback
“Ravns føde” (2002) foregår 300 år senere end Hanne Reintofts første roman, ”Strejf af nådens vinge”. Mere præcist i 1500-tallet, hvor Danmark er præget af reformationen og af Grevens fejde, hvor hele landet fra bønder til højadel bekriger hinanden på blodigste vis.
Hovedpersonerne er storbonden Niels og den skånske, rødhårede købmandsdatter, Sidsel Jørgensdatter. Niels forelsker sig til op over begge ører i Sidsel, da han møder hende i 1533 efter sin dannelsesrejse i Centraleuropa, hvor han blandt andet har hørt Martin Luther prædike i Worms. Fortællingen følger deres ægteskab igennem 40 år. De flytter ind på Niels’ slægtsgård i Jylland for at overtage driften, og Sidsel bliver en dygtig husbestyrer og hun behandler sine ligemænd såvel som tyende med stor respekt, indlevelse og venlighed. Ægteskabet mellem Niels og Sidsel er præget af borgerkrigen, hårdt slid, barnefødsler og barnedød men først og fremmest af ligeværdighed, hengivenhed og nærhed.
indbundet
En personlig beretning om et lands forvandling.
Leif Davidsens flodrejse på skibet Dostojevskij danner rammen om denne personlige rejsebog, hvor fortid og nutid, personligt og politisk, blandes i en mosaik, der tegner et fascinerende billede af et lands forvandling fra supermagt til nationalstat, fra kommunisme til kapitalisme - overalt krydret med personlige iagttagelser og kommentarer. Mange af de steder og begivenheder, der har dannet grundlag for Davidsens østeuropæiske spændingsromaner, beskrives i bogen.
indbundet
Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie. Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undslippe den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i at udøve.
Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet – vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere.
159 sider. Hæftet. Som ny. Uopskåret. Bogen skitserer en værdi- eller kulturfilosofi, der på et ikke-marxistisk grundlag søger at afdække de drivende kræfter i historien og desuden at nå ud over den positivistiske værdinihilisme.
