Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1893 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Unwrapping a mummy -111- Papbind.
Rigt illustreret med sort/hvid og farvefotografier, tegninger og røntgenbilleder. En fantastisk gennemgang og beskrivelse. Bogen er skrevet på engelsk.
B2027-21-53 - Pris ex forsendelse, vægt 315g.
Kvinden på katedralernes tid -242 sider - Papbind med flapper - Sprog: Dansk .
Med en række kendte og ukendte kvinder fra middelalderens Frankrig som eksempler gives en oversigt over kvindens rolle i denne periode, socialt, politisk, religiøst og kunstnerisk.
–Pris ex forsendelse -B1719 -11 -10666
Historisk Samfund for Als og Sundeved. 2016. 1. udg. 315 sider. Illustreret med fotogengivelser i sort/hvid og farver. Fortæller om den særlige organisering af landbrugsdriften, som Hans den Yngre satte i værk sidst i 1500-tallet og som blev afviklet igen i løbet af 1800-tallet.
Indbundet på 334 sider.
Spørg nærmere, hvis du har spørgsmål.
Til afhentning.
Bøger kan sendes, men skal jeg på posthuset
beregner udover porto kr. 50,00.
Portræt af Ellen Bentzen (1908-2009) fra Pilehuset. Om barndommen på Frederiksberg, om Oluf, hendes livs kærlighed og mand gennem 60 år, om børnene, arbejdslivet og hemmeligheden bag at blive 100 år
Emner: Bentzen; Ellen; 1900-1999; 2000-2009.
Samtaler med: Puk Elgård
Samtaler, erindringer, biografier, interviews
Omfang; 227 sider, illustreret. Fotos: Jesper Bøjlund / Creative Republic. Indbinding: Hæftet.
Bogen er det første samlede studium af Danmarks møntbaserede økonomi i den del af middelalderen, der går fra Erik Plovpenning til Valdemar Atterdag (1241 - 1340) Fint eksemplar.
Beretningen om kunstmuseet Louisiana og dets grundlægger Knud W. Jensen (1916-2000), belyst gennem fem årtiers kulturhistoriske tidsbilleder fra begyndelsen i 1958 til 2000.
Norsk.
Undertitel: Fra standssamfund til klassesamfund.
Handler om bondesamfund og embedsstand og forholdet mellem disse.
Tore Pryser er en norsk historiker, der har fungeret som professor ved Lillehammer University College siden 1993.
Kultfilm - film og begivenhed ; The Rocky Horror Picture Show - en kultfilmbegivenhed ; George A. Romeros horrorfilmtrilogi ; "It's still the same old story, a fight for love and glory" - eller er det? Om den udødelige Casablanca - og om kitsch ; Mae West og camp ; John Waters - den ultimative kultfilminstruktør ; Nye tendenser i filmkulturen
Bogen fremstiller en alternativ teori om indførelsen af kristendommen i Danmark og hævder at ikke-katolsk kristendom spillede en større rolle end hidtil før Harald Blåtand og at naturreligion levede videre i stor stil blandt almindelige danske helt op til nutiden.
indbundet, Smukke billeder af Jake Mc. Guire
There is no city in the world quite like our nation's capital. It's a place where history meets modern day, power meets compromise, conflict meets peace. It's vibrant, peaceful, political, cultural, sensational, livable and wonderful. From the marble steps of the U.S. Capitol building and the White House to the monumental monuments and museums to the tranquil neighborhoods and parks, it's all captured in this detailed photographic portrait. Many of the city's memorials and monuments have been ranked as America's most favorite architecture by the American Institute of Architects, including the United States Capitol building, Vietnam Veterans Memorial, Thomas Jefferson Memorial and the National Cathedral. Neighborhoods, such as Adams Morgan, Chinatown and Dupont Circle, exemplify the vibrancy and diversity found throughout D.C. The surrounding landscape, such as the cherry blossoms, reminds visitors and residents of the sheer beauty that abounds. Take a look at what makes Washington, D.C. so extraordinary. These stunning photographs will take you inside D.C.'s most storied buildings, institutions, memorials, monuments, and landmarks and help make clear that there really is no other place in the world like our nation's capital.
Paperback 412 p. New! - An ardent activist, champion of political reform, novelist, and progressive journalist, Upton Sinclair is perhaps best known today for The Jungle -- his devastating expose of the meat-packing industry. A protest novel he privately published in 1906, the book was a shocking revelation of intolerable labor practices and unsanitary working conditions in the Chicago stockyards. It quickly became a bestseller, arousing public sentiment and resulting in such federal legislation as the Pure Food and Drug Act.-The brutally grim story of a Slavic family who emigrates to America, The Jungle tells of their rapid and inexorable descent into numbing poverty, moral degradation, and social and economic despair. Vulnerable and isolated, the family of Jurgis Rudkus struggles -- unsuccessfully -- to survive in an urban jungle.
A powerful view of turn-of-the-century poverty, graft, and corruption, this fiercely realistic American classic is still required reading in many history and literature classes. It will continue to haunt readers long after they've finished the last page.
Hæftet. 152 sider. Bogen indeholder fire kapitler: Samfund og historie, Livssyn og verdensbilleder, Videnskab og tænkning samt litterære hovedværker. Hertil kommer en række teknologi-historiske afsnit.
