Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1812 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Skagensmalerne –Bind I & II – 128 +134 sider – Hardback – Smudsbind med lette brugsspor – Sprog: Dansk.
Bind I- Fra Martinus Rørbye til Anna Ancher; Bind II – Fra Viggo Johansen til P.S. Krøyer.
- Pris ex forsendelse -2
Danske dronninger i tusind år – 388 sider -Hardback - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver.
Består af en række artikler skrevet af danske historiske og kunsthistorikere.
- Pris ex forsendelse -B1722 – 04 - 10661.2
Unwrapping a mummy -111- Papbind.
Rigt illustreret med sort/hvid og farvefotografier, tegninger og røntgenbilleder. En fantastisk gennemgang og beskrivelse. Bogen er skrevet på engelsk.
B2027-21-53 - Pris ex forsendelse, vægt 315g.
Kvinden på katedralernes tid -242 sider - Papbind med flapper - Sprog: Dansk .
Med en række kendte og ukendte kvinder fra middelalderens Frankrig som eksempler gives en oversigt over kvindens rolle i denne periode, socialt, politisk, religiøst og kunstnerisk.
–Pris ex forsendelse -B1719 -11 -10666
Indbundet på 334 sider.
Spørg nærmere, hvis du har spørgsmål.
Til afhentning.
Bøger kan sendes, men skal jeg på posthuset
beregner udover porto kr. 50,00.
Portræt af Ellen Bentzen (1908-2009) fra Pilehuset. Om barndommen på Frederiksberg, om Oluf, hendes livs kærlighed og mand gennem 60 år, om børnene, arbejdslivet og hemmeligheden bag at blive 100 år
Emner: Bentzen; Ellen; 1900-1999; 2000-2009.
Samtaler med: Puk Elgård
Samtaler, erindringer, biografier, interviews
Omfang; 227 sider, illustreret. Fotos: Jesper Bøjlund / Creative Republic. Indbinding: Hæftet.
Historien om Kvindelige Kunstneres Samfund og om kvindelige kunstneres vilkår gennem 100 år. Om den første pionergeneration, der tilkæmpede sig retten til undervisning på Kunstakademiet, om 1970'ernes feministiske kunst og om nutidens samtidskunstscene, hvor spørgsmålet om ligestilling stadig er på dagsordenen
Ca. 400 siders illustreret gennemgang af den kunstpolitiske og kunstnerpolitiske faglige forenings historie, der viser, at Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) i næsten 100 år har kæmpet for at kunstnere bliver vurderet og anerkendt for deres kunnen, ikke deres køn. Inddelt i 20 artikler af varierende længde og forskellige temaer. Mange af artiklerne tager udgangspunkt i tiden før og omkring dannelsen af KKS. Temaer er fx fokus på kunstkritikkens modtagelse af KKS' udstillinger, ligestillingen i dag og museernes indkøb af mandlig/kvindelig kunst (fra Lektørudtalelsen).
Om Kongens Nytorv med tilstødende gader i de bevægede år mellem ca. 1800 og 1850, hvor bl.a. H.C. Andersen, Johanne Luise Heiberg, Christen Købke, Adam Oehlenschläger samt utallige andre kendte og også anonyme københavnere færdedes i det nu svundne miljø.
kulturradikalismen gennem 130 år : en antologi
Bogen samler en række forelæsninger om de kulturradikale strømninger gennem 130 år, som blev holdt på Københavns Universitet i foråret 2000.
Med udgangspunkt i Georg Brandes fortælles i punktnedslag om socialradikal livsanskuelse, politik, litteratur, arkitektur, kirkekamp, pædagogik, seksualpolitik og kvindesag.
Bidragene er forfattet af Klaus Rifbjerg, Ebbe Reich, Jørgen Knudsen, Drude Dahlerup, Morten Thing, Elias Bredsdorff, Jakob Heuseler, Preben Hertoft, Ellen Nørgaard, Jan Lindhardt, Søren Nagbøl, Hans Hertel og Peter Madsen.
Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden.
Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden.
Vi skal se frem.
Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl.
Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs.
Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen.
Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre med nyt liv.
Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om friheden til at man hver især handler som man mener alle burde handle.
1970'erne / Asger Schnack
Efter Thylejren / Gregers Dirckinck-Holmfeld
Kunsten at følge et lydspor / Katrine Ring
Åh, hvor forandret! / Per Stig Møller
Nybrud i maleri og skulptur i 80'erne / Else Marie Bukdahl
80'erne! / Bo Jacobsen
Holy moly! / Bo Jacobsen
Reklamemurens fald / Jacob Ludvigsen
Computernes indtog / Ole Grünbaum
Opportunismens årti i dansk sikkerhedspolitik / Bent Jensen
Firserne, denne følelse af herskab / F.P. Jac
Det underdrejede årti / Mogens Holm
Sport og idræt - nu med ekspansiv dødsdrift / Bent Otto Hansen
Model Danmark bestod / Søren Kolstrup
Det danske designboom / Lars Dybdahl
Stolthed og bøssepest / Erik Ladefoged
Medierne, monopolet og mig / Monica Krog-Meyer
Løjer og Langdal / Henrik Lyding
Arkitektur i opbrud / Vibeke Andersson Møller
Digtningens kalenderblade og 1980'ernes myte / Torben Brostrøm
Mirakelmagerne / Hans Prehn
Tilbage til fortiden / Peter Schepelern
80'ernes tid / Benny Lautrup
Pop og pisserenderock / Ole Knudsen
Den vilde forår / Torben Weirup
Tilbage til byen / Martin Zerlang
Fuck, 80'erne var fedest! / Henrik List
Kødets lyst - tankens list er historien om kroppen og sexualiteten - om den side af mennesket, der står naturen nærmest og derfor bestandig må fortolkes og kultiveres for at finde sin rette plads blandt de mere ophøjede træk. Menneskets byrde er bevidstheden om sig selv, og det fører til skiftende ideer om krop og sexualitet, hvorigennem man kan forstå og afgrænse sig selv - og tilpasse sig den kulturelle og samfundsmæssige nødvendighed. Fra antikkens filosoffer og dramatikere kender vi de første egentlige refleksioner over krop og sexualitet, men temaet har optaget os, så længe vi har haft sprog til at begribe verden med og gøre idéer af. Derfor begynder Peter Thielst denne idéhistoriske rejse i de vilkår, som sproget og den sociale grundstruktur byder os. Herfra går turen videre til de samfundsmæssige og ideologiske ændringer, vi selv har haft i værk ved at blive agerbrugere, bystatsborgere og stadigt mere producerende og konsumerende individer. Behovet for frelse afløses af behovet for oplysning, der atter afløses af behovet for frisættelse, og undervejs må kroppen og sexualiteten finde sig i at blive fortolket, forklaret og disciplineret i tidens og magtens ånd. Pointen i denne tur gennem kroppens og sexuaalitetens idéhistorie er, at forstillinger og holdninger, vi troede overvundet for længst, stadig stikker næsen frem og blander sig i en ellers oplyst og frigjort tid - endda i vvore egne hoveder. Bogen byder også på en forståelse af, hvad det vil sige at være rundet af en kultur og historie og kunne mærke de lange slæbespor i sit eget sind og i sin egen tid.
Bogen fremstiller en alternativ teori om indførelsen af kristendommen i Danmark og hævder at ikke-katolsk kristendom spillede en større rolle end hidtil før Harald Blåtand og at naturreligion levede videre i stor stil blandt almindelige danske helt op til nutiden.
indbundet, Smukke billeder af Jake Mc. Guire
There is no city in the world quite like our nation's capital. It's a place where history meets modern day, power meets compromise, conflict meets peace. It's vibrant, peaceful, political, cultural, sensational, livable and wonderful. From the marble steps of the U.S. Capitol building and the White House to the monumental monuments and museums to the tranquil neighborhoods and parks, it's all captured in this detailed photographic portrait. Many of the city's memorials and monuments have been ranked as America's most favorite architecture by the American Institute of Architects, including the United States Capitol building, Vietnam Veterans Memorial, Thomas Jefferson Memorial and the National Cathedral. Neighborhoods, such as Adams Morgan, Chinatown and Dupont Circle, exemplify the vibrancy and diversity found throughout D.C. The surrounding landscape, such as the cherry blossoms, reminds visitors and residents of the sheer beauty that abounds. Take a look at what makes Washington, D.C. so extraordinary. These stunning photographs will take you inside D.C.'s most storied buildings, institutions, memorials, monuments, and landmarks and help make clear that there really is no other place in the world like our nation's capital.
Paperback 412 p. New! - An ardent activist, champion of political reform, novelist, and progressive journalist, Upton Sinclair is perhaps best known today for The Jungle -- his devastating expose of the meat-packing industry. A protest novel he privately published in 1906, the book was a shocking revelation of intolerable labor practices and unsanitary working conditions in the Chicago stockyards. It quickly became a bestseller, arousing public sentiment and resulting in such federal legislation as the Pure Food and Drug Act.-The brutally grim story of a Slavic family who emigrates to America, The Jungle tells of their rapid and inexorable descent into numbing poverty, moral degradation, and social and economic despair. Vulnerable and isolated, the family of Jurgis Rudkus struggles -- unsuccessfully -- to survive in an urban jungle.
A powerful view of turn-of-the-century poverty, graft, and corruption, this fiercely realistic American classic is still required reading in many history and literature classes. It will continue to haunt readers long after they've finished the last page.
Hæftet. 152 sider. Bogen indeholder fire kapitler: Samfund og historie, Livssyn og verdensbilleder, Videnskab og tænkning samt litterære hovedværker. Hertil kommer en række teknologi-historiske afsnit.
