Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1882 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Hæftet med flapper. 229 sider. Sprog: Dansk. I en fortsættelse af "Narcissismens kultur" beskriver forfatteren risikoen for, at mennesket i krisetiden afviser følelsesmæssigt engagement, bl. a. på grund af teknologiens fremmedgørelse og forbrugerismens umyndiggørelse. På dansk ved Else Marie Henningsen efter "The minimal self (1984)". (2101-0120).
Hardback.
Om indianerne i Nordamerika, de forskellige stammers historie, deres møde med de hvide, indianerkrigene m.m.
Illustrationer: Ursel Maiorana
159 sider: ill. (nogle i farver) ; 29 cm.
Bogen har brugsspor
Heftet bind med laset kartonomslag. Oversigt over Kaj Munks litterære produktion på bagsiden. 158 sider, 15x23cm, label over ejerstempel på smudstitelblad, JEG HAR I ALT 22 OPSLAG UNDER EMNET KAJ MUNK.
245 siders paperback.
Slidt omslag, solbleget ryg og gulnede sider.
Det er paradoksalt, at Holbergs forsvar for kvinders ligeret, der gennemsyrer det meste af hans forfatterskab på det nærmeste har været overset eller bagatelliseret af eftertiden.
Bogen kan tillige læses som en indførelse i hele Holbergs forfatterskab.
Hardback med smudsomslag. 82 sider. Sprog: Dansk. Fotografisk genoptryk af udgaven fra 1762. Illustreret i sort-hvid. Tidligere ejersignatur i bog. (2502-0195).
( HIS-HB-96-160421 (01)
BROBY-JOHANSEN, R.
Gennem det ny københavn
Gyldendal 1963. 211Sider ill. Hæftet Eksemplar med lettere ydre brugsspor og lidt skrift på første side, ellers farvefrisk,***.
Medtegninger og kort af Eiler Krag.
(HIS-HB-96-160421 (02)
BROBY-JOHANSEN, R.
Gennem det gamle København
Gyldendal, 1963, 42. udgave.Hæftet, pænt eksemplar med enkelte ydre brugsspor og
tidligere ejernavn.
R. Broby-Johansen: Gennem det gamle København, en anvisning til vandringer i byen : med
adskillige bemærkninger om gaders, pladsers, huses og monumenters
mærkværdigheder.tegninger af Gustav Hjortlund. Med engelsk resumé.
Erotikens historie i tekst og billeder.
Første bind - “Oldtiden - erotiken i højsædet”.
Fra bogens bagslag:
Oldtiden repræsenterer vel nok den periode af menneske es tidsaldre, hvor sex og erotik i særlig høj grad var en ganske naturlig ting. Dette kan vi ikke blot konstatere ud fra hine tiders mange forfatterskaber, men også - og måske især - ud fra den mængde erotisk billedemateriale, som er bevaret, specielt fra den satyrisk muntre hellenske guldalder og den måske nok lidt grovere romerske vellevnedstid. I det righoldige billedstof, som forfatterne har udvalgt til at illustrere den spændende tekst, findes også de fleste af de vase- og vægdekorationer, som blev vist i dansk TV, og som resulterede i, at Danmarks Radio blev anmeldt til politiet for at udbrede pornografi!
Velholdt bog. Falmet blåt papbind med etiket på forperm. Lærredsryg med rød titel. Illustreret for- og bagside medindbundet. 200 sider.18x25cm. 300 tegninger af forfatteren samt enkelte farveplancher. Håndskrevet hilsen på forsats. JEG HAR I ALT 12 OPSLAG UNDER EMNET BROBY-JOHANSEN
Heftet rødt fablea helbind med guldstaferinger, rygetiket i sort med guldskrift og 3 rødstænkte snitte. Ryggen er desværre knækket løs ved forpermen. Illustreret med fotos og tegninger i sorthvid, 103 sider, 16x23cm, label over navn på flyveblad,
Om kulturmødet mellem Europa og resten af verden, der ofte fik en tragisk konsekvens for de berørte folkeslag. Med udgangspunkt i dagens debat om fremmede, indvandring, muslimer, hjælp til ulande og racisme gennemgås mere end 500 års historie.
Indhold: Der er forskel på folk (Apartheid i Sydafrika ; USA og borgerrettigheder ; Nazismen i Tyskland) ; Danskerne og de fremmede ; Imperialismens lærestykke ; Det videnskabelige bevis ; Frihed og slavehandel ; Korset, guldet og sværdet ; Nutid og fortid ; Nutid og fremtid.
88 sider, ill. (nogle i farver).
Bagside + inderside af omslag er lettere medtaget
Året for udgivelsen er ca. Bogen er en "gammel" klassiker for de store generationer i 50'erne.
Bogen er indbundet med et noget slidt omslag. Alle tekstsiderne er i orden i indbindingen, men bogens fotos som er samlet i bogens midte har løsnet sig, men er der alle. 238 sider.
Fra Raastoffernes Riger - Med kort af AA. H. Kampp - 198 sider - Hæftet, opskåret - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h.
Med brugsspor. Navn på for -titelblad.
– Pris ex forsendelse
Levende og rigt illustreret med et væld af billedstof, der ikke tidligere har været offentliggjort i vor tid.
Den har fået fugt øverst på bogen ellers fin stand
Erotikens historie er i 3 bind. Bøgerne er indbundet. Ingen løse sider pæn stand, men ryggen på omslager er tapet.
Kan ikke finde årstal. Rigt illustreret
Lærredsbind med smudsomslag. 500 sider. Sprog: Tysk. Pænt eksemplar. Små brugsspor på omslag. Illustreret i sort/hvid med 21 illustrationer og 3 kort. Deutsch von Hans Heinrich Schaeder. (1712-0003).
Indbundet.
Makkerparret fra DR's radioprogram Café Hack, som optages på cafeen i Århus Teater, bringer citater fra årenes gæster lige fra Jason Watt, Anders Fogh Rasmussen og Bodil Udsen til Nicoline Werdelin, Steffen Brandt og Erik Clausen.
142 sider, ill. (nogle i farver)
Illustrationer: Annemette Bramsen ; redaktion ... : Lene Outzen Foghsgaard.
Omslaget har brugsspor
Paperback. 215 sider. Sprog: Norsk. Pænt eksemplar. Brugsspor på ryg og omslag. Indhold pænt. Oversat til norsk fra "The New Africa" (1965) af Tore Linné Eriksen. En analyse af de afrikanske nationers vej mod selvstyre efter 1945. (1708-0049)
