Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1812 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Af Grønvald-Fynbog og Salomon J. Frifelt. 1938. 46 sider, hft. – brugsspor – Dramatiseret efter Frifelts novelle: Blanke-Maren eller Knokkel-Kjæsten. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Af Salomon J. Frifelt og T. Tobiassen Kragelund. Vignetter Willy Schrøder. 1942. 125 sider, ill, hft. – brugsspor - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Lidt ydre brugsspor. Udgivet af KFUM-spejderne i Danmark. 208 sider.Få tilsendt bogliste. Har mange bøger. Kan afhentes i Randers eller sendes på købers regning. Alle bøger kan beses efter aftale.
Bogen (hardback) er på 255 sider glittet papir og med fotos i s/h og farver. Bogen er let falmet på ryggen og med navn på friblad. Ellers intet at bemærke. - Dette udvalg af breve dækker årene 1872-1890, det sidste skrevet få dage før hans død, og de er opstillet i kronologisk rækkefølge. - For mig står Van Goghs breve som et af de største dokumenter i menneskets historie. De er meget velskrevne, og Van Goghs idealisme og kærlighed til mennesker og passionerede hengivenhed for kunsten, griber én og går lige til hjertet. Man kommer vidt omkring i hans breve, både topografisk set og i emner. Der er megen tale om maleriet, dets teknik, malere han beundrer, hans egen maleriske optagethed, materialer, farver, omtale af skitser og malerier han er i gang med osv; der er overvejelser om alt muligt: kærlighed, religiøse overvejelser, overvejelser af filosofisk karakter; der skrives om natur, familie og venner, finansielle forhold osv osv. Man får en kæmpe sympati og kærlighed til mennesket Vincent, der her lægger sin sjæl blot for os, og hvor vi følger ham på klods hold i hele hans maleriske karriere.
Tidligere biblioteksbog der er udgået fra et forskningsbibliotek. Eneste synlige spor efter tidligere tilhørsforhold er stempler på titelbladet. Hæftet udgave.
Lærredbind med smudsomslag. 127 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid og farver. Beskrivelse af en lang række folkeslag i de forskellige verdensdele. Mange farvefotografier. (1704-0914).
Lærredbind med smudsomslag. 104 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid og farver. Under medvirken af: Ejner Johansson & Gregers Dirckinck-Holmfeld. Fra serien: Verden igår - idag - imorgen. Hovedredaktør: Piet van Deurs. (1704-0915).
Hardback med lærredsryg. 452 sider. Sprog: Dansk. Udgivet som grundlag for eksaminatorier og forelæsninger. Navn på friblad. Mindre mængde understregninger med blyant. (1705-0253).
Hæftet. 159 sider. Sprog: Dansk. Ny indsigt. Begrænsninger i ytringsfriheden i Sovjet, Polen, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien. Illustreret i sort-hvid. (1812-0228).
xviii + 401 pp. & 396 pp. + fold-out map (58 x 75 cm) comprehending the Provinces of New England, New York, Pensilvania, New Jersey, Connecticut, Rhode Island & Part of Virginia, org. published 1771. Unabridged republication of the work originally published in 1937. Soft cover.
Hardback. 256 sider. Sprog: Engelsk. Legends, myths and culture of the ancient native peoples of the Andes and South America, with more than 500 photographs. Illustrated in colours. (1810-0467).
Bogen er købt i Japan, teksten er på engelsk.
Bogen er både en kogebog og en kulturhistorie bog.
Skønneste fotos.
Gode forklaringer på, hvad man fx skal være obs på, når man køber en fisk og ved køb i en Sushishop.
Bogen er ikke ny, men fin stand uden "brugsmærker"
125 sider
En Danmarkshistorie fra 1600-1980, 2 bind.
Et kollektiv af akademisk uddannede kvinder fra forskellige fagområder - litteratur, psykologi, retshistorie, historie - har forfattet en 2-binds historie om kvinder i Danmark. Den spænder over tiden fra 1600 til ´80erne, og fremstillingen er kronologisk i sin grundstruktur, men bygget op af tematiske afsnit, hvis tidsmæssige grænser undertiden er ret svævende. Det gælder især de første kapitler i bd. 1, som f.eks. »Hekse, kloge koner og jordemødre« og »Hverdag på landet«.
Det er en begivenhed, at der er kom en samlet fremstilling af danske kvinders historie og her skal den vurderes — også i forhold til tidligere historieskrivning på feltet. Det springer straks i øjnene, at den er ung i tankegangen, meget lidt historisk bevidst med hensyn til, hvad der før er skrevet. Den bryder i sit anslag med en tradition uden rigtig at kende den, og det giver en friskhed, en oplevelse af fortiden som var det ukendt land, der dukkede op i horisonten for første gang. Før »Kvindfolk« forelå på markedet Johannes Steenstrups »Den danske kvindes historie, fra Holbergs tid til vor, 1701 til 1917« fra 1917 (fot. genoptryk med indledning af Thelma Jexlev, København 1984) samt den lille velskrevne oversigt over »Kvindens stilling i det danske samfund«, forfattet 1943 af historikeren Aagot Lading. Både Steenstrup og Lading forsøger at placere kvinders historie i den almindelige samfundssammenhæng, og det er et klart minus ved »Kvindfolk«, at den stort set giver afkald på det. Det er kvindernes vilkår, oftest de elendigste, der sættes i centrum, med det resultat, at de områder af tilværelsen, som mænd og kvinder deler med hinanden forsvinder i tågen. Kvindeskikkelser træder stærkt frem og kommer til at opfylde forfatternes mål: at give fremtidens unge kvinder identifikationsmuligheder.
Ældre bøger, men fin stand uden noter e.lign. Hardback med smudsbind.
Interesserer du dig for kunsthistorie? Så er denne bog et absolut must-have. "Kunstens historie" er en klassiker på sit felt, og den kan fortælle dig alt, hvad du kunne tænke dig at vide om kunstens historie.
E H Gombrich står bag bogen, der første gang udkom i Danmark i 1953 og som siden har stået i mange danskeres hjem. Bogen er nu nyudgivet og opdateret med mere end 100 sider og nye smukke fotos. "Kunstens historie" er altså både for dig, der bare gerne vil lære om kunst, som vil have en ny version af den gamle klassiker eller den studerende.
Fin stand uden noter.
R. Broby-Johansen, Rudolf Broby-Johansen, 1900-1987, dansk kunsthistoriker og forfatter uden nogen egentlig uddannelse, men med større betydning end de fleste med veldokumenterede eksaminer. Broby-Johansen brugte sine øjne og opfordrede sit publikum til at gøre det samme. Han rejste til ekspressionismens Tyskland straks efter 1. Verdenskrig, vandrede fra kunstmuseum til domkirke, boede i den jødiske ghetto i Vilnius, rejste videre med 10 kr. på lommen. Han besøgte sin lettiske kone Ainas barndomslandsby i Sibirien og gennemtrawlede Kina.
Men først og fremmest lærte han sit eget lands arkitektur og kunst at kende. Han fortalte i snesevis af bøger og tusindvis af lysbilledforedrag om runestene, kalkmalerier, skæve huse og moderne stenskulpturer i bibliotekshaver. Han redigerede talentfulde, venstreorienterede tidsskrifter, provokerede og æggede til modsigelse, ikke mindst fra den del af den akademiske verden, der fortrinsvis havde interesseret sig for kirkens, hoffets, adelens og borgerskabets kunst. Broby-Johansen viste, at også fattigfolk i alle lande og til alle tider havde sat pris på billeder og haft behov for at udtrykke sig kunstnerisk. Han debuterede med den ekspressionistiske digtsamling Blod (1922), der straks blev beslaglagt af politiet, anklaget for blasfemi. Hans berømteste bog, Hverdagskunst — Verdenskunst (1942, revideret mange gange), er udkommet i mange lande. Det gælder også flere af hans andre hovedværker som fx Den danske billedbibel i kalkmalerier (1947), Krop og Klær (1953), Oldnordiske stenbilleder (1967) og Ismerne (1977)
Bogen er hæftet, i fin stand uden noter e.lign.
Hæftet med smudsbind. Et par sider har lidt pletter. Få tilsendt bogliste. Har mange bøger. Kan afhentes i Randers eller sendes på købers regning. Alle bøger kan beses efter aftale.
Hardback. Stor format. Ydre let nusset. Få tilsendt bogliste. Har mange bøger. Kan afhentes i Randers eller sendes på købers regning. Alle bøger kan beses efter aftale.
Hæftet med smudsomslag. 137 sider. Sprog: Engelsk. Navn under smudsomslag. Gennemillustreret i farver. Stort format. Omfattende gennemgang af museets udstillede genstande fra udgravningen af den berømte Terra-cotta hær. (1704-0744)
