Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1871 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Hard back (slidt smudsomslag). Bogen er på 360 sider, hvoraf side 1-18 er indstreget med blyant.
About This Book: As this account of crime patterns in medieval England shows, crime can perhaps tell us more about a society’s dynamics, tensions, and values than any other single social phenomenon. And Barbara Hanawalt’s approach is particularly enlightening because it looks at the subject not from the heights of the era’s learned opinion, but from the viewpoint of the people participating in the criminal dramas and manipulating the law for their own benefit.
Hanawalt’s sources are those of the new social historian—village and judicial records supplemented by the literature of the time. She examined approximately 20,000 criminal court cases as well as coroners’ and manorial court rolls. Her analysis of these data produces striking results. Medieval England, the author reveals, was a society in which all classes readily sought violent solutions to conflicts. The tensions of village life were severe. The struggle for food and for profits caused numerous homicides and property crimes. These felonies were committed in seasonal patterns, with homicides occurring most frequently during the difficult times of planting and harvesting, and burglaries reaching a peak in winter when goods were stored in houses and barns.
Moreover, organized crime was widespread and varied. It ranged from simple associations of local people to professional bands led by members of the nobility. One of Hanawalt’s most interesting findings explodes the Robin Hood myth of robbers who stole from the rich and gave to the poor. Almost always, she shows, the robbers stole from the poor and kept for themselves. Throughout, Hanawalt carefully places the crimes and their participants within the context of village life in the later middle ages. Along with a description of the social and legal setting of criminal acts, she includes a discussion of the influence of war, politics, and economic, social, and demographic changes on the patterns of crime.
Table of Contents
Frontmatter (page N/A)
1. Introduction (page 1)
2. The Social and Judicial Context of Fourteenth-Century Crime (page 19)
3. The Crimes: Definitions, Patterns, and Techniques (page 64)
4. The Suspects (page 114)
5. The Relationship Between the Victim and the Accused (page 151)
6. Criminal Associations and Professional Crime (page 184)
7. External Influences on the Pattern of Crime (page 222)
8. The Impact of Crime on Fourteent
295 sider. Hæftet (softcover) udgave. Velholdt (virker ulæst) - men solfalmet på ryggen. Se foto. --- Om bogens indhold: Om sammenhængen mellem samfundets naturgrundlag og den teknologiske og historiske udvikling, vor energikulturs miljøkrise og mulighederne i fremtidens data- og bioteknikker.
Hæftet med flapper. 120 sider. Sprog: Dansk. Oversættelse og dansk billedredaktion ved Niels Brunse efter "Das Paradies, der Geschmack und die Vernunft (1980)". Illustreret i sort-hvid. Forlagsstempel på friblad. (2301-0006).
Hæftet. 207 sider. Sprog: Dansk. Om de to kulturkredses, Vesten og islams, forhold til hinanden samt om hvorledes vi i Vesten (og Danmark) kan håndtere dette kulturmøde ved at stå fast på de vestlige samfundsværdier som bygger på oplysningstidens ideer om menneskerettigheder, tolerance og ytringsfrihed. Navn på friblad. (2310-0022).
2 små bøge samme udstyr - hft& ca 100s - mange ill og 5 hhv 18 farvepl
a) J Caraballo: Altamira, and other caves with paintings in the prov of Santander. Patronato de lascuevas pehistoicas della provincia de Sanrander
b) J. Taralon: Lascaux, The grotto of . Chaise Nationale des monuments Historiques
guldnet, ellers ubrugt
En utraditionel bog om den berømte forlovelseshistorie mellem Søren Kierkegaard og Regine Olsen, der viser hvor galt det kan gå når en overrefelkteret, fortidsbundet ig følelsesblokeret manderolle tørner sammen med en anderledes ukompliceret og selvstændig kvinderolle, Men også en bog om den kierkegaardske kønsrolle og kærlighedskonflikt om manderollens typiske bindinger og blokeringer og om de forviklinger og nederlag, der ofte følger heraf. Om kvindeundertrykkelse, kvindehad og kristendom, om Kierkegaards om kristen kvindehader og om det pseudonyme forfatterskabs politiske ideer.
Med udgangspunkt i det amerikanske samfund og den amerikanske universitetsverden argumenterer forfatteren for, at det intellektuelle niveau blandt den unge, akademiske generation er dalet mærkbart, samt at demokratiet er truet, fordi den almene dannelse er i færd med at smuldre.
3 bind 1956. Stormflod og flammehav, Sølv fra Atlantis - Guld fra Ofir, Gådeskrifter og orakelsprog. Indbundet i eet halvlæderbind.
Om oldtidens navnkundige kulturbyer. 031020
Hæftet med flapper. 191 sider. Sprog: Dansk. Moderne takt og tone. Oversat fra "I try to behave myself (1963)" af Kika Mølgaard. Illustreret i sort/hvid. Omslag og vignetter af Flemming Qvist Møller. (1701-0482).
[570] 3 bind.
Helshirting med smudsomslag. Pænt sæt. Illustreret. Smudsomslag med brugsspor.
Bind 1: En nations fødsel.
Bind 2. Samfund i vækst.
Bind 3. Amerika midt i verden.
Lærredsbind uden smudsomslag. 559 sider. Sprog: Dansk. Udvikling - Redskaber - Levevis - Kunst. Illustreret i sort-hvid. Oversat efter "Das grosse Bilderlexikon des Menschen in der Vorzeit (1972)" af Jens Juhl Jensen. Skrift på friblad. (1811-0745).
