Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1879 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
161 sider. Heftet m. sideflaps. Ill. s/h. Bidragydere: Karin Garde, Anne Køster og Birgit Petersson, Christina Kiaer, Margrethe Andreassen, Anne Jerslev, Hilda Rømer, Lene Koch, Karen Klitgaard m.fl. Som nyt. Samling (HRN)
388 s. Orig. helshirting m. illustr. smudsomsllag. Rigt illustr. s/h og farver. Indh.: Grethe Jensen: Danmarks dronninger. Vivi Jensen: Danmarks brud. Nils G. Bartholdy: Danske dronningers våbener. Nanna Damsholt: Middelalderens dronninger og andre fyrstelige damer i europæisk perspektiv.... o.m.a.
334 sider. Orig. helshirting m. illustr. smudsomslag. Illustr. s/h foto og tabeller, grafer m.m. Om kultur, klasse og køn i det svenske uddannelsessystem. Titlen refererer til en studentersang fra 1851. Eksemplar som nyt. Totalt udsolgt. Sjældent eksemplar.
Tekst og akkorder
Studentsang med tekst og akkorder.
Titel: Studentesang (originaltitel Studentesang)
Tekst: Herman Sätherberg
Musik: Prins Gustav
-Vers 1-
CFC G7 C
Omkring den studerendes glade dag,
FCFC G7
lad os glæde os over foråret!
I Dm E7 Am
Slår stadig hjertet med sunde slag,
G / B Am / CG / D D7 G G7
og den lyse fremtid er vores.
G7 C G7 C
Ingen storme end i vores sind dvæler,
G7 C D7 G
håb er vores ven, og vi tror på dets løfter,
Ab7 Dm7 G7
når vi indgår pagter i den lunde,
CFG Am
hvor de dejlige lejer vokser!
FC D7 G7 C
Hvor de dejlige lejer spirer!
Hurra!
Sir john Marshall director of general archaeology in India. With stamp on title page. Wtih four unfoldable maps over the sites in b/w. Original published 1918 this is the 1986 reprint. 124 sider +29 plates. and maps. Sunwear to back of dustjacket. Dustjacket is glueed with the transperant wrapper to the inside of the book covers. The book is in very good condition. Original wraps.
Hvorfor det? – traditioner & talemåder, skikke & symboler –247 sider – Hardback - Sprog: Dansk – Bogen er illustreret med over 150 billeder.
Indhold:Alfabetisk opslagsdel - fra A til Ø ; Temaer året rundt - mærkedage og højtider ; Livsafsnit - fra vugge til grav ; Person- og stednavne ; Kirken - hvad sker der i kirken? ; Farver
-Pris ex forsendelse -B1733 -08-10770
194 sider. Orig. heftet m. tråd. Illustr.s/h. fotos. Portræt af Evald Tang Kristensen (1843-1929), landsbylærer og folkemindesamler - og folkemindeforsker på verdensplan. Meget pænt eks. Samling (HRN)
418 sider. Pbk. Illustr. s/h. Explore the roots of the provincial public school system, set up to instill a work ethic and moral discipline appropriate to the new society, as well as the beginnings of separate schools. Today the Ontario school system again a subject for debate. Meget fint eks. (HRN)
286 sider. Orig.hardback. While the book focuses on women teachers from the beginning of state education in 1870 up to 1930, it is also an examination of how gender, class and professional identities were shaped and perceived. While offering a significant original contrib. to the social history(HRN)
216 sider. Heftet. Illustr. s/h.: Tidsskrift. XXX
Indhold: Hanne Rimmen Nielsen: Køn, kultur, repræsentation : nyere tendenser i international kvindehistorisk forskning. Birgitte Possing: Køn og kvindelighed - hvilke historiske kategorier?. Tinne Vammen: Køn og klasse på spil : en borgerskabshistorisk illustration: Ilia Fibiger (1817-1867). Wilhelm von Rosen: Den pæderastiske subkulturs opståen i København i 1860'erne. Hans Bonde: Kønnet i kroppen : om historisk køns- og kropssemiotik. Vibeke Kold: " - under samme Betingelser lige Adgang -"? : kønsideologi og affeminisering i den københavnske kommuneskole 1930-1943. Eva Maria Lassen: Faderskab og ægteskab i det antikke Rom. John Gillis: Bringing up father : britiske faderidentiteter fra 1750 til i dag. Mary-Ann Kromann-Andersen: Køn i islam : om kaotiske kvinder og deres mænd / Mary-Ann Kromann-Andersen, Eva Lindhardt og Jeppe Sinding Jensen. Ole Marquardt: Kulturbegreb og kulturhistorie i den nye jyske kulturhistoirie
XXXXX Nyt eksemplar.
Saml. (HRN)
235 s. Orig. heftet. REDIGERET af: Vibeke Aarestrup Gerda Bonderup, Hilda Rømer Christensen, Elisabeth Flensted-Larsen, Hanne Tang Grödal, Lis Haugaard, Birgitte Rasmussen Hornbek, Berit Hütscher, Merete Ipsen, Lis Jensen, Birthe Knizek, Britta Timm Knudsen, Anette Nørregaard Larsen, Kirsten Busck Mellor, Hanne Rimmen Nielsen. Med BIDRAG af: Vibeke Aarestrup, Gerda Bonderup, Hilda Rømer Christensen, Elisabeth Flensted-Larsen, Hanne Tang Grödal, Lis Haugaard, Birgitte Rasmussen Hornbek, Berit Hütscher, Merete Ipsen, Lis Jensen, Birthe Knizek, Britta Timm Knudsen, Anette Nørregaard Larsen, Kirsten Busck Mellor, Hanne Rimmen Nielsen, Gitte Palsnov, Karen Klitgaard Povlsen, Jette Sandahl, Kirsten Søholm og Bodil Marie Thomsen.
INDHOLD: Forord. 1. Kommunikation, 2. Psykoanalyse og videnskabsteori. 3. Æstetik og litteratur. 4. Historie. 5. Om forfatterne.
Bogen er udgivet af "Håndbibliotekets Veninder", forskningsbiblioteket for CEKVINA ( Center for Kvindeforskning i Aarhus), oprettet 1980 ved Aarhus Universitet. ## Kvindeforskningen har haft stor gennemslagskraft, og centrale dele af dens teoriudvikling er indgået i kønsforskningen. Således er forståelse af kvindelighed og mandlighed som sociale konstruktioner, der ændrer sig over tid, blevet almen viden, og der er meget længere mellem videnskabelige afhandlinger, der ikke tager køn i betragtning. For de seneste årtiers omfattende ligestillingsarbejde har kvindeforskningen været en uvurderlig ressource - f.eks. har det fællesnordiske Bryt-projekt 1985-89 skabt vidensgrundlaget for praktiske forsøg på ændringer af kønsarbejdsdelingen. Som mål for de opnåede resultater står oversigtsværkerne: Nordisk Kvindelitteraturhistorie 1-5, 1993-98, og Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1-4, 2000-2001. ## Meget pænt eksemplar. Nyt.
122 sider, I 64 grafiske glimt lader Broby-Johansen grafikken selv fortælle sin historie fra istidens hulemalerier til i dag. Illustreet i s/h og rødt. Hardback i stort format, super flot stand.
413 sider. Originalt karton. Illustreret af Gustave Doré. Genfortælling af et fyldigt udvalg af Dantes historier fra helvede, skærsilden og paradiset. Handlingsreferatet er vævet sammen med kommentarer, forsynet med citater fra prosaudgaven og indrammet i en Dante-biografi. Forlagets beskrivelse af: Fortællinger fra Dante Den guddommelige komedie af Ebbe Kløvedal "Den guddommelige komedie" er et af verdenslitteraturens hovedværker. Her beskriver Dante en rejse i sjælens verden, og hans beretning vrimler med personer og begivenheder fra det 13. århundrede. Det kan virke kaotisk og utilgængeligt, men i Ebbe Kløvedal Reichs mesterlige genfortælling bliver Dantes poetiske storværk tilgængeligt for nutidslæseren. Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var en dansk forfatter, der skrev og udgav værker inden for mange forskellige genrer. Han studerede historie ved Københavns Universitet og udgav blandt andet et stort biografisk værk om N.F.S. Grundtvig i 1979 og påbegyndte udgivelsen af en Danmarkshistorie i tre bind imellem årene 1981-1983. Ebbe Kløvedal Reich modtog blandt andet Boghandlernes gyldne laurbær i 1978, Dansk forfatterforenings jubilæumslegat i 1998 og Holberg-medaillen i 2003. Meget pænt eksemplar.
Til hver mands nytte -Historien om det Kongelige teater 1722-1995 – Bind 1-2 –575 + 573 sider – Hardback – I kassette - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og enkelte er farver belagte.
Med Ex -libris.
Pris ex forsendelse - B1731 -20 - 10626
159 sider. Hæftet. Som ny. Uopskåret. Bogen skitserer en værdi- eller kulturfilosofi, der på et ikke-marxistisk grundlag søger at afdække de drivende kræfter i historien og desuden at nå ud over den positivistiske værdinihilisme.
163 sider. Uden spor af brug. Illustreret - Indhold: Den antikke etnografi ; Hippokrates fra Kos ; Racediskrimination i antikken ; Cæsars Germanerbillede ; Cæsars Kelterbillede ; De første Germanere ; Tacitus om germanernes levevis m.v.
Hæftet eksemplar. Som ny! - Indhold: Hvad er retfærdighed? ; Forholdsnormer og kompetencenormer ; Det 17. og 18. århundredes naturret i Danmark ; A.S. Ørsted og retskildelæren ; Er forholdets natur en retskilde? ; Den uskrevne ret ; Om begrebet "gældende ret" hos Alf Ross
