Kategorien: FilosofiDenne kategori indeholder 1718 bøger.
Filosofi kommer fra græsk philosophia (kærlighed til visdom) og er herfra alle videnskaber udspringer. I den græske oldtid var filosofi oprindelig betegnelse for idenskab i al almindelighed. Men efter Aristoles blev matematik, astronomi, fysik, biologi og andre områder inden for videnskaben selvstændige områder. Løbende er flere videnskaber blevet udskilt fra filosofi, således det i dag som universitetsfag er erkendelsesteori, , der defineres som læren om den menneskelige erkendelses begrundelse, dens oprindelse, herunder dens grænser. Under Filosofi hører også etik.
Filosofi kan så igen opsplittes i flere specielgrene til eksempel retsfilosofi og religionsfilosofi.
Filosofi er en kritisk videnskab, der kan have alt som sit virkeområde, også filosofien selv, og her bevæger filosofien sig så ind på det etiske område. Det vil sige at filosofien tillader sig, at sætte sig selv over alle andre videnskaber og analysere hvad disse videnskaber foretager sig, fysisk og etik og udtale sig herom.
Gyldendal 1976, 12. oplag 396.Sider. Heftet. Eksemplar med ydre brugsspor. Illustreret i sort/hvid. Om de tanker og forestillinger, som mennesker i Europa har gjort sig siden Israel og Hellas om verden og dens beskaffenhed, om menneskets væsen og dets forhold til sig selv og til andre mennesker. 270721 filosofi 0625 filosofi
Den moderne kulturs historie fra 1700-tallet og frem til i dag opdelt i temaer. Hvert tema belyses gennem en række uddrag af centrale tekster fra hele den omhandlende periode. Blandt forfatterne er Durkheim, Loos, Corbusier, Benjamin, Adorno,Habermas, Woolf, Sontag og Hitler
650 sider
ingen noter/overstregninger
Exlibris på inderperm.Friblad og titelblad er gulplettet,brugsspor på ryggen,ellers et rent og pænt eksemplar af denne klassiker.Halvlæderbind,364 sider.
enkelte sider med understregninger
Et bidrag til en materialistisk teori om de menneskelige erkendelsesformer, som i flg. forfatteren selv fører ind i marxistisk nyland. Bogen har skabt voldsom debat især i Vesttyskland, og Bibliotek Rhodos forbereder et udvalg af de vægtigste indlæg i debatten. Sohn-Rethels bog kan bl. a. ses som en analyse af Sovjet-marxismens teknokratiske positivisme, som fastholder klassesamfundets skarpe opdeling mim. intellektuelt og manuelt arbejde. Overvindelsen af privatejendomsretten og den kapitalistiske vareproduktion er ikke nok. Arbejderklassen må, refererer Carsten Thau i sit efterskrift, have indseende med og kontrollere udviklingen af naturvidenskaberne og teknologien. Den må kunne afsløre den hemmelige identitet mim. vareform og tankeform. Problemet om de naturvidenskabelige erkendelsesformers tilblivelse og gyldighed, som Sohn-Rethel forsøger at tackle, formulerer han selv således: »Er en marxist materialist for såvidt angår historiesandheder, men idealist m.h.t.natursandheder?« At det brænder på her, turde være indlysende også for »ikke-marxologer«. En svær, men væsentlig bog.
