Kategorien: FilosofiDenne kategori indeholder 1717 bøger.
Filosofi kommer fra græsk philosophia (kærlighed til visdom) og er herfra alle videnskaber udspringer. I den græske oldtid var filosofi oprindelig betegnelse for idenskab i al almindelighed. Men efter Aristoles blev matematik, astronomi, fysik, biologi og andre områder inden for videnskaben selvstændige områder. Løbende er flere videnskaber blevet udskilt fra filosofi, således det i dag som universitetsfag er erkendelsesteori, , der defineres som læren om den menneskelige erkendelses begrundelse, dens oprindelse, herunder dens grænser. Under Filosofi hører også etik.
Filosofi kan så igen opsplittes i flere specielgrene til eksempel retsfilosofi og religionsfilosofi.
Filosofi er en kritisk videnskab, der kan have alt som sit virkeområde, også filosofien selv, og her bevæger filosofien sig så ind på det etiske område. Det vil sige at filosofien tillader sig, at sætte sig selv over alle andre videnskaber og analysere hvad disse videnskaber foretager sig, fysisk og etik og udtale sig herom.
Published for the first time without alterations or omissions from the original manuscript in the possession of Columbia University with a preface by John Jacob Coss.
Et filosofisk, modernistisk-melankolsk essay om moderne kontingens. K.E. Løgstrup in memoriam. Modtryk, Århus 1990. 8°. 119 sider. Heftet med orig. omslag. 090821 filosofi
This unique selection presents the essential elements of Sartre's lifework -- organized systematically and made available in one volume for the first time in any language. - Hardback, Pænt eksemplar uden streger
Schønbergs kulturelefanter 1966 282Sider. Paperback. Pænt eksemplar. Oversat af Astrid Kjærgaard efter "Den europeiske filosofi. Fra middelalderen til vor tid 050821 filosofi
90 sider. Orig. heftet m. sideflaps. Oversat fra tysk af Hans Chr. Fink. ### Indscannet version af gammel lektørudtalelse. -
"Dette er en meget omfattende behandling af vore døds forestil linger og holdninger til døden. Meget få af os kan vist ærligt siges at have et naturligt, afklaret forhold til døden og dedøende. Som oftest afsondres den døende fra de levendes fællesskab - ingen tør tale med den døende; en følelse af pinlighed holder ordene tilbage. Vor manglende evne til at yde hjælp skyldes sandsynligvis, at den andens død er et memento om vor egen død; vi rives ud af forestillingen om vor egen udødelighed! Elias er ikke religiøs -. han betragter døden som et endeligt: "døden skjuleringen hemmelighed. Den åbner ingen dør. Den betyder et menneskes endeligt." Det, der bliver tilbage af os, er de efterlevendes minder om én. Forfatteren trækker også tidligere tidersdødsforestillinger frem - som de afspejles i litteratur og filosofi. Bogen - nej, de døende - kunne fortjene at så mange som muligt blev konfronteret med disse tanker. Bogen ville også være etvirkeligt godt udgangspunkt for en diskussion(hvis nogen tør) - det angår - nemlig - os alle!. Lektørudtalelse Marja-Liisa Bindslev. " ##
+++ LEXDK: Norbert Elias var en tysk-britisk sociolog, der med sin teoridannelse om vesteuropæisk civilisation fra 1000-t. til 1900-t. viste, hvorledes de historiske udviklingsmekanismer og statsdannelsesprocesser øver indflydelse på de enkelte individers personlighedsdannelse, opførsel og selvopfattelse. I takt med udviklingen af de komplicerede samfundsstrukturer er menneskene ifølge Elias blevet mere samvittighedsfulde, selvkontrollen er blevet større, og adfærden mere civiliseret. Denne banebrydende sociologiske forskning fremlagde Elias i sit hovedværk Über den Prozeß der Zivilisation. Soziogenetische und psychogenetische Untersuchungen, der udkom i Schweiz i 1939, mens han var i eksil i Frankrig. Han sprængte de traditionelle faggrænser, skrev ukompliceret, men med et højt synteseniveau. Det kan være en del af forklaringen på, at hans forskning først blev værdsat i slutningen af 1970'erne. Siden har han opnået anerkendelse som en af 1900-t.s største sociologer.. Elias udviklede figurationssociologien, hvori samspillet mellem indbyrdes afhængige mennesker analyseres; samspillet danner forskellige sociale afhængigheder, figurationer, der ændrer sig med vekslende magtbalancer. De dynamiske processer var centrale i Elias' teoriudvikling, og han vendte
