Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1885 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Tempeljægeren: På ekspedition blandt indianere, kokainsmuglere og gravrøvere i Guatemala er en uhøjtidelig og til tider barsk fortælling om en opdagelsesrejsendes kærlighed til Mayarigets ruiner og grotter i Guatemala. Det er en rejse ind i et land af blod, sved og tårer, hvor den lykkelige slutning ikke er givet på forhånd. Christian Lygum Christensen skriver med den opdagelsesrejsendes ild og glød, og vi er med som blinde passagerer i lyst og nød, når han beskriver sine ekspeditioner og de meget ofte farefulde oplevelser.
Bogen er inddelt i beretningerne om 10 ekspeditioner til Guatamala i perioden 1990-2013. 1990-ekspeditionen har også tilbageblik til forfatterens to første ekspeditioner i 1986 og 1988. Bogen afrundes med et kapitel om mayaernes historie.
Billedsiden oser af fugtig jungle, skræmmende, bevæbnede militser, hyggelige møder med junglens befolkning, efterkommerne af mayaindianerne og klaustrofobiske hulenedstigninger med fundene fra mayakulturen, som også er en del af drivkraften bag forfatterens eventyrlyst.
Tempeljægeren er en tour-de-force fra eventyrernes frontlinje og derfor aldrig kedelig.
Antal sider: 444. - Indbinding: Hardback
Tørvene triller - mystik, mennesker og maskiner i jyske moser. - Del 3 af Det brune guld.
Lektør Knud Weile: Man har næsten været i nærkontakt med mosens folk. Lene Tranberg, Historie-online: En udmærket, helstøbt, omhyggelig og flot illustreret fremstilling. Især skildringerne om, hvordan mennesket gennem tiderne har levet på mosen, er gode og velskrevne.
Bogen er et stykke Danmarkshistorie fra hverdagen. Jan Svendsen skildrer i ”Tørvene triller” for første gang den tusindårige historie om mosens mystik, mennesker og maskiner. Moserne gav milliarder af tørv til brændselshungrende danskere. I dag opfatter vi varme og lys som noget naturligt, men en gang betød det en daglig kamp, hvor fattige bønder og daglejere hentede råstoffer i mosen eller på heden. Arbejdet sikrede livsnødvendigt brændsel - og indkomst.
I 1940'erne bød dagliglivet i tørvemosen på slid og smadder, kultur og KFUM, politi og fester, børnehave og skole, mens firmaer og landsbyer blomstrede. Mange danskere husker stadig det barske liv i mosen, tørveos og løbesod fra Besættelsen, da tørv medvirkede til den danske overlevelsespolitik.
Antal sider: 272 - Indbinding: Illustreret hardback
Niels Barfoeds politiske engagement og interesse for det tidligere Østeuropa udmøntede sig i 1988 i Hotel Donau. Heri beskrev han forholdene i DDR, Tjekkoslovakiet, Polen, Ungarn og Rumænien og fortalte som sine møder med protestsangeren Wolf Biermann, dramatikeren Václav Havel, forfatteren Herta Müller m.fl. Ved at beskrive kunstnernes og de intellektuelles vilkår fik Barfoed stater og systemer til at træde frem og gjorde frihedens grænser tydelige.
Nu godt 25 år efter går Barfoed tilbage til sin beskrivelse af forholdene. Han supplerer og korrigerer ud fra såvel de artikler, han skrevet i forbindelse med Murens fald, som de iagttagelser, han i årenes løb har gjort under rejser og i mødet med både de nævnte og andre forfattere og intellektuelle.
Den nye og reviderede udgave af Hotel Donau er med forord af Uffe Ellemann-Jensen.
Antal sider: 286 - Indbinding: Hæftet
Italien - Fra Mazzini til Boss –280 sider – Papbind med flapper -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i farver.
Om den moderne italienske stats udvikling fra krigene og oprørene i midten af 1800-tallet, forsøget på at skabe en demokratisk nationalstat i tiden op til 1. verdenskrig, den fascistiske epoke og 2. verdenskrig, det økonomiske mirakel efter krigen samt udviklingen frem til i dag. Med særlige kapitler om italienernes forhold til centralstaten, kirken og mafiaen.
- Pris ex forsendelse -B1740 - 09 –10355
Det malede værelse – En fortælling fra Mantua – 138 sider – Papbind med flapper - Sprog: Dansk.
Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 - 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien. Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner. En underholdende, gådefuld og filosofisk roman om kunsten som et middel til at udsætte døden.
- Pris ex forsendelse -B1737 –04 – 11937
Dette er jubilæumsbogen som fremstiller bladtegningens betydning for dagbladet Politikens fremtræden og for bladets historie. Pressehistorisk står Politiken som den avis, der tidligst, smukkest og mest vedholdende har forenet håndtegningen med journalistikken og avispapiret, og herunder også haft banebrydende danske og udenlandske tegneserier på siderne.
Historien om stregerne og striberne i Politiken er for en stor del bladtegningens historie i Danmark.
Søren Vinterberg (f. 1944), mag.art. i litteraturvidenskab, kulturjournalist og kritiker. Efter atten år i Informations spalter kom han til Politiken som litteraturredaktør 1990-1994 og har siden anmeldt bl.a. bøger, film, tv, teater og tegneserier.
Antal sider: 260 - Indbinding: Hæftet
Velbevaret illustreret papbind. Tilsvarende let slidt smudsomslag. Ubeskårede snitte. 216 sider. 20x25cm. Rigt illustreret. JEG HAR I ALT 12 OPSLAG UNDER EMNET BROBY-JOGANSEN
Velbevaret blankt illustreret papbind med mange sorthvide og farveillustrationer. 79 sider, 22x30cm. 100 billeder af arbejdsliv fra oldtid til nutid udvalgt og kommenteret af R. Broby-Johansen. JEG HAR I ALT 12 OPSLAG UNDER EMNET BROBY-JOHANSEN.
Helbind i grønt fablea med rygetiketter i sort, rødt og guld. De bevarede omslag formgivet af Austin Grandjean indeholder mange noter om værket og forfatteren. Sideantal: 568+529+486+523+517+615+611. Bogformat: 17x24cm, i alt 0,28 hyldemeter. De 7 store bind fremstår som nye.
Heftet bind med illustreret kartonomslag, kun oversnittet beskåret, som nyt, 95 sider, 20x26cm, med fotosider af høj kvalitet, illustreret smudsomslag bevaret, men noget laset.
En lækkerbidsken for Louis Moe-fans. Illustreret heftet papbind med grøn shirtingryg. Meget velbevaret med lidt brune pletter på forsatsblade for og bag. 50 kartonblade som nye med Louis Moe's tegninger i sorthvid og farver og tekster i mange forskellige typografier. Forord af biblioteksinspektør Aase Bredsdorff og indledning af Rolf Schütze.
SAMLER-OBJEKT for Louis Moe venner. Illustreret papbind med grøn shirtingryg (21x27cm). Klammeheftet. Som nyt med små pletter på første og sidste side. 8 blade med tegninger i sorthvid og farve. Ingen tekst udover i selve tegningerne.
JAZZ. En fotobog om Riverboat Jazz Festival. Som ny. Smukt indbunden bog med kraftigt illustreret papbind. 158 sider med farvefotos og lidt tekst. 30x21 sider (tværformat). Et must for alle elskere af traditionel jazz!
En kortlægning af Peterskirkens og pladsens historie med afdækning af de mange betydningslag, der er bygget ind i arkitekturen og nedlagt i den kunstneriske udsmykning. Og om kirkens sammenhæng med byen Rom.
Antal sider: 368 - Indbinding: Indbundet
"Inspirerende og veloplagt... Afsindigt morsomt og nærværende sat på plads... i et levende, sprudlende sprog med overraskende metaforer, der indgiver fortiden livsånde… en herlig bog.."
fra bogens fordie og citat fra George Metz, Information.
Hardback.
Fremtræder ubrugt.
Flot bog. Inspirerende - også hvis man skal besøge et land eller by hvor en af "oaserne" findes.
Kan anbefales.
Har selv brugt et andet eksemplar i mange år.
Forord ved Poul Erik Tøjner.
Med udgangspunkt i rosens poesi og mangetydige symbolske kraft giver bogen et kulturhistorisk overblik over renæssancen i Danmark med focus på datidens havekunst, Christian lV og de øvrige personer, som omgav kongen og i øvrigt befattede sig med at dyrke roser, tegne slotte og indrette parker.
310 sider - Halvlæderbind med smudsbind (med brugsspor) -
Rigt illustreret med sort/hvid fotografier og enkelte farvefotografier. Et referanceværk for porcelainssamlere.
Ex forsendelse/1706
I denne bog skildrer forf. den tibetanske kultur og historie. I mere end 60 år har Kina udsat Tibet for en skånselsløs kolonisering og dets folk for store lidelser med det resultat, at tibetanernes unikke kultur er truet.
Efterord af Erik Meier Carlsen.
- fra bogens bagside.
