Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1887 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
vii + 471 pp. & vii + 479 pp. This fine unmarked set is bound in red cloth covered boards with bright gilt titling to the spine and a gilt device of James Loeb to the centre of the upper board, tight, white, bright and square. The dustwrappers are in fine condition.
Udgivet af Vestjydsk Eksportforening. 1959. 300 sider, ill, hft. - Træk af den jyske studehandels vilkår gennem tiderne, til dels baseret på mundtlige overleveringer. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
96 sider, ill, hft. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Med tegninger af Marie Hjuler. 2. udg. 1967. 155 sider, hft. - Indhold: For slægtens skyld. Den Dejbjerg rakker. Godtfolk og kæltringepak. Hr. Parkovs prækestol. I nattens fritime. Klinksmeden. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Planter som ændrede verden. Jagten på nogle af de planter, der fik kulturhistorisk betydning for vor tilværelse. . 180 S. Orig.bd. Illustr. - lidt plettet på øvre snit ellers som ny.
Hft., 80 s. indledning af Christian Elling og 42 helsides plancher med T.B.s fine tegninger af motiver af det klassiske Rom fra beg. af 1900 tallet - hvor af det meste står endnu. Portræt af kunstneren på frontispice. Nydeligt heftet exemplar omhyggeligt opsprættet.
259 s. 105 illustr. s/h gengivelser. Indb halvdr. med orig omsl. Som helhed meget velholdt , ydre som indre dog priv thilsen på fribl. og signat. på titelbl og nogle indstregninger med let blyant
96 s. Forlags flotte røde shirt.bd. Lille skade på smudsbd. ellers som ny. - 16 s. indledning og 80 s. "lexikon" over flere hundrede af middalderens "uhyrer" virkelige og fantastiske - illustreret med rigtigt mange billeder i farver fra datidige håndskrifter.
Saxo viser den til 285kr MEN anfører at den ikke kan skaffes - amazon har den til 30 UKP
Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse Tiende Række nr. 29-31- i Kommission hos Det Schønbergske Forlag. 250 sider. Udfoldeligt kort bagerst. Overs. Karl Hude. Hft, opsprættet og pænt, exemplar (+90 år -->naturligvis gulnet)
255 s. Hft.
Breve til Sophie Volland. Et udvalg, oversat og kommenteret af Leif Nedergaard. Samtidig med at Diderot redigerede "Den store franske Encyklopædi" skildrede han i fortrolige epistler til veninden Sophie Volland sit daglige liv så livfuldt, at læseren her kan leve sig helt ind i en svunden tids almene og litterære liv - 1700-årene, som ved sine frihedsideer lægger op til vor tid
Antal sider : 666
Indb. : Trådhft, illustreret omslag med flapper.
Træhesten følger den bevidsthed, der dannedes i oldtidens Grækenland, og som ligger til grund for den vestlige verdens samfundstænkning, filosofi og digtning.
Oversat fra "La vie quotidienne en Palestine au temps de Jesus" (1961) af Mogens Boisen. Bogen giver en baggrund som kan hjælpe alle til en bedre forståelse af Bibelen som religiøst og historisk dokument.
Som ny, bortset fra at tidl. ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden.
2. udgave af et fotografisk genoptryk af Gyldendals Bibliotek. 367 sider. Orig. kartonbind. Let gulnede sider p.g.a. papirkvaliteten (navn på friblad) - Ellers pænt eksemplar uden læsespor (uden streger og uden læseriller i ryggen osv.)
På grundlag af 12 rejser i 1970'erne blandt undertrykte indianske folk i Latinamerika skildres deres truede eksistens i de ekspansive samfund. - Bogen er på 245 sider. Illustreret med fotos i s/h. Heftet. - Friske eksemplarer, dog ses navn på tidl. ejer på indersiden af forsiden.
Hardback. 304 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i farver. Oversat fra engelsk af Lars Thomas efter "70 great cities in history (2009)". En historisk-kulturhistorisk beskrivelse af verdens civilisationer, fortalt gennem byerne. (1702-0150).
Hardback. 157 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid og farver. I en blanding af biografi, kunsthistorie og kulturhistorie fortælles om de kendte og ukendte kvinder med tilknytning til skagensmalerne. (1701-0500).
130 sider i A-4 format. Med bidrag af bl.a. Poul Henningsen, Halfdan Rasmussen m.fl.
- (Tidl. ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden, - ellers ingen spor af brug)
Originaltitel: L'ingénu - på dansk ved Henry Madsen - Satirisk roman om en franskmand, opdraget af indianere i Amerika, som kommer til Frankrig i 1689 og oplever civilisationens tåbeligheder bl.a. inden for kirken, stats- og kongemagten. Foreligger i en velholdt hæftet udgave på 107 sider. Navn på tidl. ejer ses.
