Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1860 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
198 sider. Orig. heftet m. tråd. Illustr. s/h fotos og tegninger. Jubilæums skrift. 50 År. Redigeret og med historiske afsnit af Ferdinand Nielsen og Adolph Hansen. Med bidrag, fortællinger og digte af Jeppe Aakjær, Harald Bergsted, Anton Berntsen, Berthel Dahlgaard, Richard Gandrup, Thomas Olesen Løkken o.m.a. #### Lex.dk om afholdsbevægelsen i Danmark: ""Afholdsbevægelsens egentlige gennembrud i Danmark kom i 1879 med oprettelsen af flere selvstændige afholdsorganisationer, igen med tydelig inspiration fra Norge, Sverige og England. Afholdsloger opstod i tilslutning til I.O.G.T. (Independent Order of Good Templars), og fra 1892 dannedes en særlig dansk variant N.I.O.G.T. (Nordisk Independent Orden af Good Templars), der modsat I.O.G.T. tillod nydelse af svagere ølsorter. Den største afholdsorganisation i Danmark blev imidlertid Danmarks Afholdsforening, der under navnet Danmarks Totalafholdsforening blev grundlagt i 1879 og i højere grad passede ind i dansk folkelig foreningstradition. Selvom der stadig var en klar tilknytning til de anglo-amerikanske frikirkesamfund i Danmark, forsvandt bevægelsens religiøse tilhørsforhold efterhånden. I første omgang rekrutterede foreningerne i hovedsagen medlemmer blandt alkoholikere og deres pårørende, der gensidigt støttede hinanden i at undgå indtagelse af alkohol. Siden sluttede flere og flere sig til, og foreninger og loger kom i nogen grad til at fungere i lokalsamfundene som (fanatisk) afholdende miljøer, fortrinsvis med medlemmer hentet blandt småborgerskabet og i socialt sårbare befolkningsgrupper.. Pga. foreningernes tidligere pseudoreligiøse fremtræden opstod der i Danmark et dybtgående modsætningsforhold til de kirkelige retninger Indre Mission og grundtvigianismen. Disse var enige om, at mennesket kun kan forbedres gennem troen på Gud, og at afholdsbevægelsens systematiske forbedringsarbejde let kunne lede til selvretfærdighed. Dette modsætningsforhold kan i nogen grad forklare, at bevægelsen trods sit store medlemstal aldrig formåede at vinde afgørende indpas i Danmark. Først efter århundredskiftet blev efter schweizisk forbillede afholdsselskabet Blå Kors dannet som en særlig kristelig form for afholdsforening, der i Danmark især blev knyttet til Indre Mission.""
(Sidsel Eriksen i LEX.dk). ##### Interessant for kulturhistorisk forskning. Let nusset omslag. Indhold i fin stand. Navn på friblad. (HRN).
405 sider. Orig paperback. illustr. s/h. Mary Cadogan, who has died aged 86, was a literary historian, chronicling the history of children's books, romantic and detective fiction and many other aspects of the popular culture of the last two centuries. A writer, critic and broadcaster, she was a passionate advocate for the pleasures of times past, who delighted in passing on her love of writers and their work, as if sitting beside the reader and sharing some much-thumbed book or comic that had amused her, thrilled her or caught and excited her imagination.
Cadogan's literary career was triggered by a chance meeting in the mid-70s with the Belfast-born writer Patricia Craig, with whom she shared an interest in the school-story genre. This resulted, in 1976, in their collaborating on You're a Brick, Angela!, a review of girls' books between 1839 and 1975, spanning a wide spectrum of writings, from the moral and improving tales of the Victorians, via school adventures and comic papers, to the novels of Joan Aiken, Nina Bawden and others. Thoroughly researched, filled with sharp observations and, above all, wittily written, the book garnered wide critical praise and swiftly became (and has remained) a standard text.. Meget fint eksemplar. (Samling HRN)
Velholdt / uopskåret / eksemplar. 211 sider. - Forfatteren gennemgår den kristne dogmehistories centrale emne: bekendelsen til Kristus som den underfulde enhed af Gud og menneske, Emmanuel. Det afgørende synspunkt er her den nære sammenhæng mellem kirkens Kristusbekendelse og dens forståelse af frelsen.Bogen bringer desuden oplysninger om den gamle kirkes forhold til Gnosticisme og hellenistisk filosofi og munder ud i en skildring af de dramatiske, økumeniske kirkemøder, hvor Kristusdogmet fik sin endelige udformning. Med litteraturfortegnelse.-
552 sider. Heftet. Pbk. - Five essays address such themes as the relationship between feminist history and women's history, the use of the concept of "experience," the development of the history of gender, demographic history and women's history and the importance of post-structuralism to women's history.-
With Foreword by Ida Blom. -
Pænt eks. med lidt solblegn. Navn på titelblad, (HRN)
103 sider. Orig. heftet m. tråd. m. grønt smudsomslag. Illustr. s/h. Samling af artikler om Therodore Lang og skolerne og pædagogikken. Pænt eksemplar. Rift på smudsomslag. Samling skolehistorie. (HRN)
247 s. Heftet. Orig. omslag. Essayistiske erindringer fra forfatterens (1920-2001) årelange ophold i Italien og på Sicilien (1967-88) . Bl.a. optegnelser brugt i romanen "Den hvide enke". Ganske let slitage på omslag. Ellers meget pænt eks. ####
### Hans Lyngby Jepsen, Hans Pauli Lyngby Jepsen, 1.4.1920-31.7.2001, forfatter. Hans Lyngby Jepsen voksede op ved Ålborg fattighus hvor hans far var inspektør, og det indblik det gav ham i samfundets skyggesider havde utvivlsomt betydning for starten på hans forfatterskab der begyndte i den socialrealistiske genre. Efter at være blevet student 1939 og en kort tid at have studeret polyteknik debuterede han 1943 i Politikens Magasinet med novellen Kvindesind der blev titelnovelle i hans første bog, novellesamlingen Kvindesind, 1945. Hans Lyngby Jepsen forsøgte sig i disse år i forskellige jobs som jord- og betonarbejder, kunsthandler og korrekturlæser. 1947-53 arbejdede han som beregner på Stadsingeniørens direktorat på Kbh.s rådhus. ####
1967 bosatte Hans Lyngby Jepsen sig i Italien hvor han i størstedelen af tiden opholdt sig siden, frem til 1988 på Sicilien.
181 sider. Orig. heftet m, illustr. omsl. EHH blev student fra Marselisborg Gymn. i 1931 og stud. dansk og engelsk ved det nyoprettede Århus Univ. 1933-36 var hun sekretær for Studenterrådet, kandidat 1937. I 1936 var hun på Askov Højskole, og i 1938 arbejder-højskolen Ruskin College, Oxford UK
247 sider. Orig. kartonbind m. smudsomslag. Illustr. s/h. Dette er en bog om kvindernes kulturrevolution i Danmark. Pænt eksemplar. Omslag let guldnet m. rift. Forlagseksemplar. Samling Kvindehistorie (HRN)
288 sider. Orig, heftet. Paperback format. Mentalitetshistorie. Orig fransk: Faire de l'histoire - Redigeret af: Le Goff, Jacques - Nora, Pierre - Udvalgt af Odén, Birgitta. Oversættelser : - Mannheimer, Otto - Stolpe, Jan - Liedman, Sven-Eric. m.fl. Artikler af: Birgitta Odén, Michel de Certeau, Francois Furet, Georges Deby, Pierre Vilar, Pierre Chaunu, Andre Burguiere, Emmanuel le Roy Ladurie, Jacques Le Goff, Jacques Revel & Jean-Pierre Peter. xxx
xxxxxx Omfattende noter og bibliografier efter hver artikel. xxx
Enkelte understregninger. Navn på friblad. Ellers pænt eksemplar. Saml. (HRN)
"the Book of the Chow Chow" er den ultimative bog om den gamle kinesiske hunderace, der i århundreder har været omgærdet af en vis mystik. Chow chow'en blev oprindeligt anvendt som vagt-, jagt- og trækhund, - ligesom den blev brugt til at vogte de gamle kinesiske templer,
Bogen kommer ind på stort set alt, der er værd at vide. Hvad skal man se på, når man vælger hund? Der er gode råd om opdræt, pasning og pleje. Der er en historisk omtale af chow chow'en gennem tiderne, - og gennem verden i dag.
Bl.a. et afsnit om chow'en i Danmark. Før 2. verdenskrig var der kun nogle få, der nærmest blev holdt som eksotiske hunde fra Kina. Men op gennem 1950'erne og 60'erne tog pionererne fat, så der i dag er et ganske pænt antal Chow Chower i Danmark.
Der er ganske mange billeder i bogen, der - også bogstaveligt - en stor bog.
Indbundet - 576 sider.
Sprog: Engelsk.
8vo., 224 pp., illustrated with b&w photos. Hardcover in green cloth with gold lettering on front and spine in very good dust jacket. Survey of monasteries, churches and other cultural monuments, etc. In English.
Now you can get the inside story with Cleo's secret diary, find out what the Romans thought in The Centurion and discover what the locals scrawled on the walls about her.
67 sider. Orig. heftet. Illustr. s/h. Illustreret - En række tekster om piger, bl.a. om deres opgave i livet, deres fejl, piger i romanerne fra 1800-taller samt oprørske piger. Arbejdsforslag og opgaver. Udvalgte tekster fra 1645-1900, der alle handler om, hvordan kvinder/piger burde være - set med datidens borgerskabs øjne. Titlen refererer til en Læsebog for piger, som skulle ud at tjene fra 1797. Bogen her er inddelt i fem afsnit, der alle indledes med et lille forord af Mette Winge. Det letter forståelsen af især de ældste tekster. Fra det 19. århundrede er der uddrag af romaner, der viser, hvordan romanen blev brugt som opdragelsesmiddel. Femte afsnit er to eksempler på modbilleder: Et erindringsværk fra 1700-tallet om en pige, der af sin far fik forbud med at læse, men forsøgte oprør, og et uddrag af H. C. Andersens »Snedronningen« med den handlekraftige røverdatter. Bagest ordforklaringer, arbejdsforslag og suppl. litt., der især henvender sig tillæreren. Bogen vil kunne anvendes i folkeskolens ældste klasser i dansk, men også tværfagligt da/hi/so i emner som kønsroller, opdragelse. (Lektørudtalelse). Meget fint eksemplar. (Saml.HRN).
224 sider. Hardback. Med ill. smudsomslag. Carol Dyhouse writes on the social history of women in modern Britain. Girls learn about "femininity" from childhood onwards, first through their relationships in the family, and later from their teachers and peers. Smudsomslag let gulnet. Enkelte understregninger. Navn på friblad. Samling kvindehistorie. (HRN)
Europas Kulturhistorie 1-4. 4 bind. 1961-62. Redaktion og Billedudvalg P.H.Traustedt. Ny-illustreret med s/h og farvefotografier. 520;528;480;572 sider. Orig. halvfablea med smudsomslag.
283 sider. Heftet. Orig. omslag m. sideflaps. Illustr. s/h. Oversat af Merete Klenow With. Forfatteren skildrer livet i det gamle Rom fra ca. 500 f.Kr. til år 27 e.Kr. og beskriver romernes liv og færden, deres livsopfattelse, slavernes liv, romernes dagligdag m.m. Forlagstempel på friblad.
Antologi om de dansk-franske relationer under Napoleon. Forord Per Stig Møller. Orig. katonbind m. illustr. smudsomslag. Rigt illustreret m. farveplancher. 314 s. . Bogen fremtræder i meget pæn stand. Med velholdt smudsomslag.
510 sider. Pbk. Illustr. s/h. The contacts between European women and those outside European frontiers, sexuality and its importance for the construction of gender over the centuries, and the role of women in the great events and movements in European history and the impact of such events Navn på friblad. (HRN)
I anden halvdel af det 20. århundrede har vi i Danmark på det nærmeste oplevet en renæssance inden for kirkeudsmykningen. En lang række både ældre og yngre kunstnere har påtaget sig opgaver for kirken og løst dem på original vis.
Netop den moderne kirkekunst er udgangspunktet for kunsthistorikeren og dr. phil. Mikael Wivels nye bog ‘Kunsten i Kirken’.
Fra Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns i begyndelsen af det 20. århundrede til Per Kirkeby og Maja Lisa Engelhardt i slutningen af århundredet kaster Wivel nyt lys over den moderne, danske kirkeudsmykning. Kirke for kirke og kunstner for kunstner gennemgår forfatteren i 31 dybdegående og inciterende analyser, hvad han anser for de vigtigste kunstværker inden for nyere dansk kirkeudsmykning. Udover de allerede nævnte kunstnere tæller bogen hermed også navne som Sigurd Swane, Astrid Noack, Sven Wiig Hansen og Carl-Henning Pedersen.
‘Kunsten i Kirken’ udfylder udover sit kunsthistoriske sigte også en funktion som kunstnerisk vejviser. Bogen kan hermed navigere den kunst- og kirkeinteresserede læser ud på en uforglemmelig rejse rundt om i det danske land. - .Bogen er velholdt - uden nævneværdig spor af brug - og foreligger i hardback udgave med smudsomslag.
2-bindsværk 371 + 509 sider. fornemt indbundet med skønvirke i guldprægning på ryg og bindets forside. Mange klassiske tryk i sort-hvid gennem begge bind
hardcover med smudsbind stortformat coffeatblebook 240 sider illustreret flyvningens hisorie fra de tidligste drømme til rummets udforskning. på engelsk
,
