Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1885 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Bøgerne (paperback udgave) fremstår forlagsfriske, nye (f.eks. uden læseriller i ryggen). Navn på ejer ses på indersiden af forsiden. Derfor "stand 5". (Norsk tekst)
Opera – Dengang, nu, altid - 254 sider – Papbind med flapper.
Er på én gang en guide til 10 af historiens mest populære operaer og en historisk rejse tilbage til virkelighedens europæiske storbyer, da blækket på nodepapiret ikke var tørt endnu.
B2206 -15-10016 –Pris ex forsendelse
Opera – Dengang, nu, altid - 254 sider – Papbind med flapper -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h og farver.
Er på én gang en guide til 10 af historiens mest populære operaer og en historisk rejse tilbage til virkelighedens europæiske storbyer, da blækket på nodepapiret ikke var tørt endnu.
–Pris ex forsendelse - B1717 -15-10016.1
Narrenes karneval - Narreskikkelsens udvikling fra kult til karneval – 111 sider – Paperback, hæftet - Sprog: Dansk.
Med enkelte blækunderstregninger. Navn på indersiden af bindet.
– Pris ex forsendelse -B1725 -14 -10267
Fra skitse til færdigt arbejde – en keramisk proces -91 sider Paperback - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og farver.
- Pris ex forsendelse - B17106 – 06 – 10893.1
Livet på øerne - Vestpå i Det sydfynske Øhav – 394 sider – Lyseblå helpluviusinbind med lette brugsspor – Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
–Pris ex forsendelse - B1713 -12-10320
Fotografiens historie - 163 sider – Paperback - Sprog: Dansk ved Bjørn Ochsner ; oversat af Knud Søgaard. - Rigt illustreret i s/h fotografier.
Er en levende og informativ beretning om fotografiens opståen og udvikling. Bogen består af to dele. Den første del handler om de tekniske nyskabelser, der fik indflydelse på fotografiens udvikling… Den anden del beskæftiger sig med de forskellige stilarter og billedtyper, der udviklede sig efterhånden som teknologien blev benyttet af kunstner, journalister,…
- Pris ex forsendelse - B1713 –06 - 10577
184 sider. Indbinding: Indbundet. Glaseret kartonbind. Stor 8vo. - Tilstand: Uden spor af brug. (DVD mangler). Størsteparten af Danmarks busser har været fremstillet på danske virksomheder. En efter en er de imidlertid lukket. Karrosserifabrikken i Aabenraa var den sidste, som måtte opgive ævret, og i dag importeres alle busser. Bogen giver i tekst, billeder og film et enestående indblik i både teknikhistorie, branchehistorie, arbejdets historie samt den nære og store historie ift. lokalsamfundet og de internationale koncerners ageren. Rigt illustreret med fotos i s/h og farver, konstruktionstegninger.
"the Book of the Chow Chow" er den ultimative bog om den gamle kinesiske hunderace, der i århundreder har været omgærdet af en vis mystik. Chow chow'en blev oprindeligt anvendt som vagt-, jagt- og trækhund, - ligesom den blev brugt til at vogte de gamle kinesiske templer,
Bogen kommer ind på stort set alt, der er værd at vide. Hvad skal man se på, når man vælger hund? Der er gode råd om opdræt, pasning og pleje. Der er en historisk omtale af chow chow'en gennem tiderne, - og gennem verden i dag.
Bl.a. et afsnit om chow'en i Danmark. Før 2. verdenskrig var der kun nogle få, der nærmest blev holdt som eksotiske hunde fra Kina. Men op gennem 1950'erne og 60'erne tog pionererne fat, så der i dag er et ganske pænt antal Chow Chower i Danmark.
Der er ganske mange billeder i bogen, der - også bogstaveligt - en stor bog.
Indbundet - 576 sider.
Sprog: Engelsk.
Hardback. 191 sider. Sprog: Svensk. En årsbok till medlemmarna av Kulturhistoriska föreningen för södra Sverige. Illustreret i sort/hvid og farver. (1709-0708).
272 sider, Hæftet med smudsomslag, uden spor af brug (uopskåret), uden læseriller i ryggen, (dog ses navn på tidl. ejere på indersiden af forsiden). - Om bogen: der er tale om en analyse af den historiske situation efter 2. verdenskrig i Danmark og resten af verden. Bogens tese er, at vi fra omkring 1950 har bevæget os ind i en ny historisk periode, hvor verdens historie for alvor er blevet verdenshistorie. Med anvendelse af metoder fra 'social anthropology', eller 'social etnologi', til vurdering af værdinormer og meninger i de forskellige civilisationer, giver forfatteren et bud på de idéer, der kan give fremtiden mening, og som samtidig er en revision af den historiske fortid. I tilslutning hertil føres en diskussion på biologisk og humanistisk grundlag af det enkelte menneskes muligheder.
Pænt eksemplar med hyldeslid på smudsomslag. 156 s. + fotos. Heftet + orig. omslag. - Thomas Dinesen (f.1892) civilingeniør, godsejer samt dekoreret med Victoriakorset under 1.verdenskrig har skrevet en bog om slægten Dinesen og om faderen Wilhelm Dinesen- Boganis – som han dog ikke selv kan huske, da faderen i 1895 tog sit eget liv. Thomas Dinesen var bror til Karen Blixen.
Den lange middelalder - afmagtens strategier – 207 sider - Paperback - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
Tekster og billeder, der illustrerer almuens, de understes, historie og kultur i middelalderen.
- Pris ex forsendelse -B1763 -04 - 12217
Bind 1-4. Komplet samling.
Bind 1: Fra de ældste kulturer til Hellas.
Bind 2: Fra Rom til Renæssancens gennembrud.
Bind 3: Fra Renæssancen til Enevældens Ophør.
Bind 4: Fra den Franske Revolution til i Dag.
Bind 1: 281 sider, Bind 2: 312 sider (med fortegnelse over bogens illustrationer, noter og navne- og emneregister) Velholdt sæt. - Udgivet for Rungstedlundfonden af Frans Lasson. Illustreret sort/hvid.
Velholdt / uopskåret / eksemplar. 211 sider. - Forfatteren gennemgår den kristne dogmehistories centrale emne: bekendelsen til Kristus som den underfulde enhed af Gud og menneske, Emmanuel. Det afgørende synspunkt er her den nære sammenhæng mellem kirkens Kristusbekendelse og dens forståelse af frelsen.Bogen bringer desuden oplysninger om den gamle kirkes forhold til Gnosticisme og hellenistisk filosofi og munder ud i en skildring af de dramatiske, økumeniske kirkemøder, hvor Kristusdogmet fik sin endelige udformning. Med litteraturfortegnelse.-
I anden halvdel af det 20. århundrede har vi i Danmark på det nærmeste oplevet en renæssance inden for kirkeudsmykningen. En lang række både ældre og yngre kunstnere har påtaget sig opgaver for kirken og løst dem på original vis.
Netop den moderne kirkekunst er udgangspunktet for kunsthistorikeren og dr. phil. Mikael Wivels nye bog ‘Kunsten i Kirken’.
Fra Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns i begyndelsen af det 20. århundrede til Per Kirkeby og Maja Lisa Engelhardt i slutningen af århundredet kaster Wivel nyt lys over den moderne, danske kirkeudsmykning. Kirke for kirke og kunstner for kunstner gennemgår forfatteren i 31 dybdegående og inciterende analyser, hvad han anser for de vigtigste kunstværker inden for nyere dansk kirkeudsmykning. Udover de allerede nævnte kunstnere tæller bogen hermed også navne som Sigurd Swane, Astrid Noack, Sven Wiig Hansen og Carl-Henning Pedersen.
‘Kunsten i Kirken’ udfylder udover sit kunsthistoriske sigte også en funktion som kunstnerisk vejviser. Bogen kan hermed navigere den kunst- og kirkeinteresserede læser ud på en uforglemmelig rejse rundt om i det danske land. - .Bogen er velholdt - uden nævneværdig spor af brug - og foreligger i hardback udgave med smudsomslag.
