Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1884 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Til hver mands nytte -Historien om det Kongelige teater 1722-1995 – Bind 1-2 –575 + 573 sider – Hardback – I kassette - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og enkelte er farver belagte.
Med Ex -libris.
Pris ex forsendelse - B1731 -20 - 10626
En nat sprang alle træer ud. 79 sider. Storformat. Foto-illustreret lærredsbind. Rigt illustreret med farvefotografier. B2105-49.1 - Pris ex forsendelse
History, Culture, People from its Seventh-Century Origins to the present Day. Xiii+241 sider (inkl. s/h kortsider), illustreret i s/h, hardback (originalt lærredsbind med guldprint ryg) i originalt smudsomslag, super flot stand.
Index:Bibliography, How old was Srong-brtsan-sgam-po?, A Fragment from Tun Huang, Names and Titles in Early Tibetean Records, A Tibetan Antiquarian in the XVIIIth Century, Further Fragments from Tunhuang, Ming-si-lie and the Fish-Bag, Phallic Symbols in Tibet, General Huang Mu-Sung at Lhasa 1934, A Scandal at Tashilhunpo, Kim Sheng Kong Co : Fact and Fiction (Aspects of Buddhism, SRITOBS 1981, Memories of Tshurpu, Tibetean Lamas in Western Eyes, Chos-dbyings-rdo-rje the tenth Black Hat Karmapa, Early Tibetean Inscriptions: Some recent discoveries, More Early Inscribtions from Tibet, The Origion of the Tibetean Kingdom, Early Tibetean Law Concerning Dog-Bite, Mention of Tibetean Kings in some Documents from Tunhuang.
xiii+169 sider, paperback i rigtig fin stand.
371 sider. Bogen foreligger i softback. Bogen er uden spor af brug / ny! - Om bogens indhold: Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret.
Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland.
For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet.
Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former.
hæftet eksemplar, 96 sider, prisen er ex. forsendelse, Arkivkode: UH-638
Titlen på bogen er ikke hentet fra Grundloven, men fra indledningen til Jyske Lov fra 1241. Og alligevel har denne sætning været i danskernes bevidsthed og retsopfattelse i mange år. Hvis ikke der var lov til i landet, ville den stærkeste altid fåret. Det er begrundelsen i Jyske Lov for det lovkompleks, som Valdemar Sejr udgav, og det er grundlaget for demokratiets retsopfattelse, som blev knæsat fra 1849 og frem med Grundloven. Den markerer overgangen til demokrati i Danmark uden, at det gav anledning til blodsudgydelse eller større konflikter. Forudsætningerne for de store samfundsmæssige forandringer, der skete i Danmark 1848-1849 skal man søge i de store vækkelser, der gik hen over Danmark i første halvdel af 1800-tallet. Deisse vækkelser var folkelige med både et politisk og et religiøst indhold. Med nogen ret kan man sige, at Grundloven stikker sine rødder ned i de store landboreformer, der fra 1788 skabte strukturænding i samfundet, der betød, at fæstebønderne fik lejlighed til at erhverve sig egen ejendom. Alt dette og meget mere var resultattet af de liberale tanker, der var på mode ude i den store verden, og som tidligt nåede til Danmark.
Reprint 1989. Om danskfødte H. T. Winthers opfindelse af den fotografiske proces, Christiania 1845. En konkurrent til Daguerre! 52 sider. Heftet. Planche med tegning af hans kamera.
.S. 1 - En hilsen til Peter Seeberg -323 sider – Lærredsbind - Kvadratformat - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h.
Udgivet for Viborg Stiftsmuseum. Artikler, der især belyser Viborgegnens mangesidede kulturhistorie, herunder museumsarbejdet.
- Pris ex forsendelse -
B17106 – 16 – 10707
Traditioner Jorden rundt – Smykker og tilbehør – 48 sider – Illustreret hardback.
Smykker og tilbehør fra hele verden.
Bog 2120-158 kr 60 ex forsendelse.
Hardback, 320 sider.
Takes a journey back through time to discover and re-discover the changing lives of the British during the 20th century. Personal anecdotes, eyewitness accounts and intimate stories create a "family history" of the British people, accompanied by over 600 illustrations and photographs.
Hardback med perfekt smudsomslag. A photorecord of Great Britain between 1856 and 1956. With 250 black & white photographs. . 224 pages. Størrelse: 22.3 x 29.2 x 2.4 cm.
Store forandringer - 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne -527 sider - Hardback - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver.
- Pris ex forsendelse -
B1712 –19 - 10861
Art and History of EGYPT - 191s- Kartonbind.
Guide til rejsen I Egypten med en gennemgang af 5000 års historie I billeder, tekst (engelsk) tegninger, kort mv. God at have læst og studeret inden ferien går til Egypten. Lidt større end A4 format.
B2026-01-180 - Pris ex forsendelse.
Kvindens Aarhundrede - Hun med Ham i Verdens Fremtid - Bind 1 & 2 - 348 + 343 sider - Halvlæderbind med guldtryk på ryg - Sprog: Dansk - Tegninger af Børge Hamberg - Værket er kun trykt i nummererede eksemplarer, hvoraf dette er nr. 722.
- Pris ex forsendelse -B1716 -11 –10622
Nye sprog, nye verdener - udvalgte artikler om kunst og kultur - 528 sider - Papbind med flapper - Sprog: Dansk -
Et udvalg af artikler, essays og anmeldelser af kulturskribenten, debattøren og kritikeren Hans-Jørgen Nielsen (1941-1991)
- Pris ex forsendelse -B1763 - 14 –10411
Hugo Matthiessens kulturhistorie – Belysninger og baggrund -156 sider – Hardback - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h .
I skriftrækken Hugo Matthiessens Danmark.
- Pris ex forsendelse -B17106 – 08 – 10827
Bryllup før og nu - En festlig udviklingshistorie fortalt i billeder - 176 sider - Hardback - Sprog: Dansk.
Brylluppet er fuldbyrdelsen af drømmen om have fundet den eneste ene. Så en bog om "Bryllup før og nu" er først og fremmest en festlig og glad sag. Fotografiet brød igennem for godt 150 år siden, og fotografiet af brudepar blev snart et af de mest yndede motiver.
- Pris ex forsendelse -B1763 - 02 –10869
