Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 2054 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
286 sider. Orig.hardback. While the book focuses on women teachers from the beginning of state education in 1870 up to 1930, it is also an examination of how gender, class and professional identities were shaped and perceived. While offering a significant original contrib. to the social history(HRN)
216 sider. Heftet. Illustr. s/h.: Tidsskrift. XXX
Indhold: Hanne Rimmen Nielsen: Køn, kultur, repræsentation : nyere tendenser i international kvindehistorisk forskning. Birgitte Possing: Køn og kvindelighed - hvilke historiske kategorier?. Tinne Vammen: Køn og klasse på spil : en borgerskabshistorisk illustration: Ilia Fibiger (1817-1867). Wilhelm von Rosen: Den pæderastiske subkulturs opståen i København i 1860'erne. Hans Bonde: Kønnet i kroppen : om historisk køns- og kropssemiotik. Vibeke Kold: " - under samme Betingelser lige Adgang -"? : kønsideologi og affeminisering i den københavnske kommuneskole 1930-1943. Eva Maria Lassen: Faderskab og ægteskab i det antikke Rom. John Gillis: Bringing up father : britiske faderidentiteter fra 1750 til i dag. Mary-Ann Kromann-Andersen: Køn i islam : om kaotiske kvinder og deres mænd / Mary-Ann Kromann-Andersen, Eva Lindhardt og Jeppe Sinding Jensen. Ole Marquardt: Kulturbegreb og kulturhistorie i den nye jyske kulturhistoirie
XXXXX Nyt eksemplar.
Saml. (HRN)
235 s. Orig. heftet. REDIGERET af: Vibeke Aarestrup Gerda Bonderup, Hilda Rømer Christensen, Elisabeth Flensted-Larsen, Hanne Tang Grödal, Lis Haugaard, Birgitte Rasmussen Hornbek, Berit Hütscher, Merete Ipsen, Lis Jensen, Birthe Knizek, Britta Timm Knudsen, Anette Nørregaard Larsen, Kirsten Busck Mellor, Hanne Rimmen Nielsen. Med BIDRAG af: Vibeke Aarestrup, Gerda Bonderup, Hilda Rømer Christensen, Elisabeth Flensted-Larsen, Hanne Tang Grödal, Lis Haugaard, Birgitte Rasmussen Hornbek, Berit Hütscher, Merete Ipsen, Lis Jensen, Birthe Knizek, Britta Timm Knudsen, Anette Nørregaard Larsen, Kirsten Busck Mellor, Hanne Rimmen Nielsen, Gitte Palsnov, Karen Klitgaard Povlsen, Jette Sandahl, Kirsten Søholm og Bodil Marie Thomsen.
INDHOLD: Forord. 1. Kommunikation, 2. Psykoanalyse og videnskabsteori. 3. Æstetik og litteratur. 4. Historie. 5. Om forfatterne.
Bogen er udgivet af "Håndbibliotekets Veninder", forskningsbiblioteket for CEKVINA ( Center for Kvindeforskning i Aarhus), oprettet 1980 ved Aarhus Universitet. ## Kvindeforskningen har haft stor gennemslagskraft, og centrale dele af dens teoriudvikling er indgået i kønsforskningen. Således er forståelse af kvindelighed og mandlighed som sociale konstruktioner, der ændrer sig over tid, blevet almen viden, og der er meget længere mellem videnskabelige afhandlinger, der ikke tager køn i betragtning. For de seneste årtiers omfattende ligestillingsarbejde har kvindeforskningen været en uvurderlig ressource - f.eks. har det fællesnordiske Bryt-projekt 1985-89 skabt vidensgrundlaget for praktiske forsøg på ændringer af kønsarbejdsdelingen. Som mål for de opnåede resultater står oversigtsværkerne: Nordisk Kvindelitteraturhistorie 1-5, 1993-98, og Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1-4, 2000-2001. ## Meget pænt eksemplar. Nyt.
413 sider. Originalt karton. Illustreret af Gustave Doré. Genfortælling af et fyldigt udvalg af Dantes historier fra helvede, skærsilden og paradiset. Handlingsreferatet er vævet sammen med kommentarer, forsynet med citater fra prosaudgaven og indrammet i en Dante-biografi. Forlagets beskrivelse af: Fortællinger fra Dante Den guddommelige komedie af Ebbe Kløvedal "Den guddommelige komedie" er et af verdenslitteraturens hovedværker. Her beskriver Dante en rejse i sjælens verden, og hans beretning vrimler med personer og begivenheder fra det 13. århundrede. Det kan virke kaotisk og utilgængeligt, men i Ebbe Kløvedal Reichs mesterlige genfortælling bliver Dantes poetiske storværk tilgængeligt for nutidslæseren. Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var en dansk forfatter, der skrev og udgav værker inden for mange forskellige genrer. Han studerede historie ved Københavns Universitet og udgav blandt andet et stort biografisk værk om N.F.S. Grundtvig i 1979 og påbegyndte udgivelsen af en Danmarkshistorie i tre bind imellem årene 1981-1983. Ebbe Kløvedal Reich modtog blandt andet Boghandlernes gyldne laurbær i 1978, Dansk forfatterforenings jubilæumslegat i 1998 og Holberg-medaillen i 2003. Meget pænt eksemplar.
326+334 Sider. Helshirting med illustr. smudsomslag. Stor 8vo. Rigt illustreret i s/h og farver. Billedredaktion: Bo Dahl Hermansen. Antologi. Ægyptologi. Pragtværk om Nillandet og dets kulturs gennemslagskraft i tiden siden faraonerne. I: Beundring og frygt. Kristendom og visdom. II: Genopdagelse. Mystik og videnskab. . Bogen fremtræder i meget pæn stand.
334 sider. Orig. heftet. Illustr. forside: B&W arbejdere 1979. Indhold: Arbejderkulturen i landbrugssamfundet 1945-1958 (På vej mod velfærdssamfundet , Arbejderbevægelsens kultur , Arbejdets kultur , Familie- og boligkulturen , Socialisation, uddannelse og livsforløb , Fritidskulturen) , Arbejderkulturen i industrisamfundet 1958-1973/81 (Velfærdssamfundet , Statsliggørelsen af arbejderbevægelsens kultur , Arbejdspladsens kulturer , Arbejderklassens familiekultur , Opbrud fra de fastlåste livsforløb , Større velstand, mere fritid, øget forbrug) , Arbejderkulturen i det postindustrielle samfund 1974/82-1990 (Det truede velfærdssamfund , Arbejderbevægelsens krise , Forandringer i arbejdskulturen , Det ændrede familiemønster , De individualiserede livsveje og den sociale arv , På vej ind i fritidssamfundet?).
152 sider. Orig Heftet Illustreret. Tidsskrift. Artikler. Essays. Kommentarer. Anmeldelser. INDHOLD:
Forord
Artikler:
Bertel Nygaard: Socialismens Verdenssprog? Esperanto og arbejderbevægelse i Danmark før første verdenskrig
Rasmus Ravnholt Johnsen: SF’s faglige politik og organisering 1959-80
Essays:
Niels Dyrholm Jensen: Lejerkampen i Danmark. Et overblik over lejerbevægelsens historie 1877-2019
Peter T. Christensen: DSU 1960-90 – den periode hvor ungdomsorganisationen havde flest særstandpunkter i forhold til socialdemokratiet
Kommentar:
Claus Bryld: Curt Sørensen: Den europæiske deltagelseskrise. Stormagtspolitik, massedeltagelse og ideologi i det 20. århundrede. En skriftlig opposition. Curt Sørensens svar på Claus Brylds opposition til hans doktorafhandling: Den Europæiske Deltagelseskrise.
Anmeldelser:
Nyt: Jesper Jørgensen (red.): Udenlandsk forskningslitteratur i Arbejdermuseet og ABA 2019
62 sider. Heftet med originalt omslag. Auktionskatalog fra 1856 over filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) indbo. Forfatteren supplerer med kommentarer og andre oplysninger om filosoffens dagligdag og boligindretning. Som ny.
173 sider. Orig. illustr. karton med smudsbind. Kulturhistorisk bog med hotelportrætter med tilknytning til afholdsbevægelsen. Meget pænt eksemplar. Henning Sørensen var (og er) selv aktiv i såvel afholdsbevægelsen, fredsbevægelsen, militærnægter og byrådsmedl. for SF i Grenå gennem mange år.
Bogen tager dig med til Papua Ny Guinea. Her kan du læse om naturfolket og om deres traditioner og myter. Du kan lære at male masker og lave udsmykning som er nødvendig for en kriger. Her er også anvisning på hvordan du lavr skjolde, buer og pile.
Til hver mands nytte -Historien om det Kongelige teater 1722-1995 – Bind 1-2 –575 + 573 sider – Hardback – I kassette - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h og enkelte er farver belagte.
Med Ex -libris.
Pris ex forsendelse - B1731 -20 - 10626
426 sider. Orig. heftet med sideflaps - Illustreret s/h. - Nørrestrands geologi, topografi, historie og natur m.m..
Holger Jørgensen: Natur og kulturhistorie - Kim Biledgaard: Fuglelivet ved Nørrestrand - Erik Strandbæk:
Sommerfugle ved Nørrestrand.
Meget fint eksemplar.
En nat sprang alle træer ud. 79 sider. Storformat. Foto-illustreret lærredsbind. Rigt illustreret med farvefotografier. B2105-49.1 - Pris ex forsendelse
213 sider. Orig. illustr. kartonbind. Kvadratisk format. Illustr. s/h. Portræt af forfatteren til bl.a. bogen ""Takt og tone"", dramatikeren, foreningskvinden, Danmarks første kvindelige journalist og radikale kvindesagsforkæmper Emma Gad (1852-1921).
Historien om Emma Gad er også historien om det bedre borgerskab fra slutningen af 1800-tallet til langt op i første del af 1900-tallet og om datidens København. Emma Gad blev hurtigt en anerkendt forfatter, hun skrev skuespil og gav temmelig frisindede råd til sine medmennesker om, hvordan man kunne - ikke skulle - leve. Hendes mest kendte værk er Takt og Tone. Om omgang mellem mennesker fra 1918. Her viser hun sig som en tolerant, fremsynet og generøs personlighed. Og Emma Gad gad om nogen. Bogen giver et levende kulturhistorisk indblik i den ihærdige kvindes liv som hustru, dramatiker, foreningskvinde, journalist og forfatter.
History, Culture, People from its Seventh-Century Origins to the present Day. Xiii+241 sider (inkl. s/h kortsider), illustreret i s/h, hardback (originalt lærredsbind med guldprint ryg) i originalt smudsomslag, super flot stand.
Index:Bibliography, How old was Srong-brtsan-sgam-po?, A Fragment from Tun Huang, Names and Titles in Early Tibetean Records, A Tibetan Antiquarian in the XVIIIth Century, Further Fragments from Tunhuang, Ming-si-lie and the Fish-Bag, Phallic Symbols in Tibet, General Huang Mu-Sung at Lhasa 1934, A Scandal at Tashilhunpo, Kim Sheng Kong Co : Fact and Fiction (Aspects of Buddhism, SRITOBS 1981, Memories of Tshurpu, Tibetean Lamas in Western Eyes, Chos-dbyings-rdo-rje the tenth Black Hat Karmapa, Early Tibetean Inscriptions: Some recent discoveries, More Early Inscribtions from Tibet, The Origion of the Tibetean Kingdom, Early Tibetean Law Concerning Dog-Bite, Mention of Tibetean Kings in some Documents from Tunhuang.
xiii+169 sider, paperback i rigtig fin stand.
371 sider. Bogen foreligger i softback. Bogen er uden spor af brug / ny! - Om bogens indhold: Med et skarpt blik for hverdagslivets detaljer tegner den nordirske antropolog og sociolog Richard Jenkins et øjenåbnende portræt af dansk identitet. At være dansk er fuld af interessante historier om danskerne og Danmark set udefra. Høflighed, humor og danske skikke, f.eks. hele tiden at sige ”tak” og bruge Dannebrog ved enhver given lejlighed, sættes under lup. Blandt de mange emner, Jenkins undersøger, er også danskernes holdning til indvandring, EU og kongehuset, kristendommens rolle i Danmark, og hvordan den danske stat bidrager til den enkeltes identitet – bl.a. via skolesystemet og CPR-registeret.
Richard Jenkins analyserer ’danskhed’ som en praksis – som noget almindelige mennesker gør i hverdagslivet, og som derfor er i stadig udvikling. Han ser på, hvordan vi danskere forstår os selv og ikke mindst ”de Andre”, f.eks. forholdet mellem Jylland og København og mellem Danmark og Tyskland.
For første gang foreligger Jenkins’ værk nu i dansk oversættelse. Bogen er forsynet med en ny introduktion, efterskrift og appendiks. Efterskriftet rummer Jenkins’ refleksioner over den politiske og kulturelle udvikling i Danmark siden den engelske udgave, Being Danish, udkom første gang i 2011, ligesom han forholder sig til nogle af de reaktioner, hans analyse af danskhedens fremtid affødte i den danske offentlighed. I appendikset ”Etnicitet i hverdagslivet” fremlægger forfatteren den teoretiske baggrund for undersøgelsen, bl.a. en grundmodel for etnicitet.
Bogen, der er baseret på arkivstudier og feltarbejde i Skive, er det første detaljerede etnografiske studie af moderne dansk identitet i dens mange former.
335 sider. Orig. hardback. Illustreret s/h og farver.
Historien om den moderne husførelse er historien om de elektriske vidundermaskiner, der fandt vej ind i de danske hjem i løbet af sidste halvdel af 1900-tallet. Køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere blev i løbet af få årtier naturlige hjælpemidler i husholdningsarbejdet og ændrede markant husmoderens arbejde i hjemmet. - Bykvinder såvel som landbokvinder beretter om vilkårene for den moderne husførelses indtog i 1900-tallet. Køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere blev i løbet af få år naturlige hjælpemidler og ændrede markant husmoderens arbejde i hjemmet.. - ## Beskrivelse
I denne bog publiceres en kulturhistorisk undersøgelse af teknologiens indføring i de danske husholdninger, lavet i et samarbejde mellem Kvindemuseet og Elmuseet. Jeg kunne have ønsket en mere inspirerende titel til at tiltrække læsere. En velskreven bog og spændende læsning for dem, der er kvindehistorisk interesseret. Den består dels af historiske beskrivelser med facts og tal om alt fra støvsugere til vaskemaskiner, køleskabe og frysere, dels af en række interviews med kvinder, der fortæller om husmoderens vilkår i sidste halvdel af 1900-tallet. Både bykvinder og landbokvinder fra forskellige sociale lag fortæller. Små fotografier illustrerer deres fortællinger. I et af de sidste afsnit behandles kort, hvordan kvindernes moderne husførelse er i samfundet i dag. Derudover indeholder bogen et kort afsnit om husmoderforeninger samt et resume på engelsk og litteraturhenvisninger. Der er intet register, men til opgaveskrivning kan indholdsfortegnelsen bruges. Bogen udgør med sin velfungerende dokumentation et væsentligt bidrag i den historiske kortlægning af kvindernes udvikling fra husmødre til udearbejdende - et tema som i høj grad er relevant i forhold til nutidens velfærdssamfund. ## (Kirsten Katholm, Bibliotekernes Vurdering).
Meget fint, nyt eksemplar.
hæftet eksemplar, 96 sider, prisen er ex. forsendelse, Arkivkode: UH-638
Titlen på bogen er ikke hentet fra Grundloven, men fra indledningen til Jyske Lov fra 1241. Og alligevel har denne sætning været i danskernes bevidsthed og retsopfattelse i mange år. Hvis ikke der var lov til i landet, ville den stærkeste altid fåret. Det er begrundelsen i Jyske Lov for det lovkompleks, som Valdemar Sejr udgav, og det er grundlaget for demokratiets retsopfattelse, som blev knæsat fra 1849 og frem med Grundloven. Den markerer overgangen til demokrati i Danmark uden, at det gav anledning til blodsudgydelse eller større konflikter. Forudsætningerne for de store samfundsmæssige forandringer, der skete i Danmark 1848-1849 skal man søge i de store vækkelser, der gik hen over Danmark i første halvdel af 1800-tallet. Deisse vækkelser var folkelige med både et politisk og et religiøst indhold. Med nogen ret kan man sige, at Grundloven stikker sine rødder ned i de store landboreformer, der fra 1788 skabte strukturænding i samfundet, der betød, at fæstebønderne fik lejlighed til at erhverve sig egen ejendom. Alt dette og meget mere var resultattet af de liberale tanker, der var på mode ude i den store verden, og som tidligt nåede til Danmark.
Reprint 1989. Om danskfødte H. T. Winthers opfindelse af den fotografiske proces, Christiania 1845. En konkurrent til Daguerre! 52 sider. Heftet. Planche med tegning af hans kamera.
