Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 2055 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Hardback. 108 sider + tavler. Sprog: Dansk. Opdaget af den afdøde Jarl af Carnavon og Howard Carter. Illustreret i sort-hvid. Med 125 fotografier ved Harry Burton. Paa dansk ved Peter de Hemmer Gudme efter "The tomb of Tut-Ankh-Amon". Marmoreret snit. Navn på titelblad. (2208-0127)
Paperback. 288 sider. Sprog: Italiensk. Con due scritti sulla cultura classica di oggi. Politica e cultura in Roma antica e nella tradizione classica moderna. Serie seconda. Stamp on blank page. (1804-0322).
Hæftet. 51 sider. Sprog: Dansk. Kildemateriale fra samtidige kalkmalerier, billedskærerarbejder m. m., suppleret af en indføring i samfundsopbygningen i sen-middelalderen. Illustreret i sort-hvid. Forlagsstempel i bog. (2208-0115).
Hæftet. 128 sider. Sprog: Dansk. En historisk beskrivelse af oldtidens Ægypten, hvor indholdet veksler mellem faktaafsnit, anekdoter, gåder, tegneserier, madopskrifter samt gyserhistorier. Illustreret i sort-hvid af Martin Brown. Oversat efter "The awesome Egyptians (1993)" af Julie Anker & Jens Blauenfeldt. (2405-0030).
Rom omkring år 1800. Stemningen i gaderne er præget af uro. Bonapartes styrker har vendt det italienske samfund på den anden ende. Nu hersker kriminalitet, fattigdom og fupmageri i den gamle oldtidsby. Midt i dette virvar ankommer den danske maler, Mikkel, og der går ikke lang tid, før han er spundet ind i den politiske hvepserede ...
Jørgen Sonne (1925-2015) dansk forfatter, digter, anmelder, oversætter og cand.mag. i historie og engelsk.
Bogen har lidt patina, hæftet og er uopsprættet.
Hæftet. 208 sider. Sprog: Dansk. Om renæssancens opståen og udbredelse i Norditalien fra 1300-tallet til 1500-tallet. Bl.a. om bystyre, levevilkår, kunst og naturvidenskab samt introduktion til Italiens tre store forfattere: Dante, Petrarca og Boccaccio. Med en række centrale kildetekster. Illustreret i farver. Forlagsstempel på titelblad. Indbundet i plastik. (2202-0096).
Hæftet. 52 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid. Til brug ved undervisning i historie og oldtidskundskab. Forlagsstempel på forside. (1708-0367).
Lærredsbind med smudsomslag. 128 sider. Sprog: Dansk. Fortidige kultursamfunds højdepunkter i Europa, Afrika, Asien og Amerika. Oversat fra tysk af Jens Eisenhardt og bearbejdet af Erik Broue Jensen. Illustreret i farver. Stor format. Navn på friblad. (2102-0078).
Politikeren Viggo Hørup var i anden halvdel af 1800-tallet en af de ledende skikkelser i oppositionen mod ministeriet Estrup. Bogen er et opgør med radikalismen, som blev skabt af Hørup. Præsten, forfatteren og politikeren Søren Krarup forstår på samme måde at skabe debat i bogen, der er efter devisen: "Løgn er mangel på selverkendelse". Paperfback.
Erotikkens kulturhistorie - En kavalkade af seksuallivets historie - 409 sider - Paperback - Sprog: Dansk.
Forord af J. Fabricius-Møller. Med 16 plancher.
Stempel på for-titelblad. Bogen er skævlæst.
- Pris ex forsendelse - #1703
Hæftet eksemplar på 223 sider. Omslag med hyldeslid, men ellers velholdt, - uden streger, lugt, fugtpletter osv. Indhold: Romersk optakt ; Strukturen og dens modsætninger ; Vækkelserne og modsigelsens grundsætning ; Eros og agape ; Den danske højskole ; Bjørnson og Danmark ; Lyset fra Vonheim ; Norden og universaliteten ; Olavssynet og Norden.
En beretning om jernbaner med vægt på at fortælle om hverdagslivet fra dengang man endnu kørte med damptog, men forfatteren har ikke glemt de festlige dage fyrstemodtagelser i de store Freriksborg-dage.140 sider illustreret med billeder. Indbinding: Hæftet
"Håndskriftsagen" kom den til at hedde, da der i 1960'erne kørte en stærkt følelsesladet debat for og imod udleveringen af de islandske håndskrifter til Island. Der var demonstrationer imod udleveringen, ja der var ligefrem forslag om en folkeafstemning indtil Højesteret i 1966 besluttede, at håndskrifterne tilhørte den islandske stat. Det var Kong Frederik den 3., der i midten af 1600-tallet fik de historiske håndskrifter fra Island til Danmark. Den tidligere finansminister og konservative leder, Poul Møller, var en central politisk aktør i udleveringssagen, og han har skrevet bogen sammen med sin søn, den senere udenrigsminister Per Stig Møller. Hæftet, 136 sider.
Hardback med smudsomslag.
Sprog: Dansk, tysk og engelsk.
Billedkavalkade om sømandens tøj fra vikingetid til nutid, skildret i 44 tegninger i gouache.
101 sider: ill. (nogle i farver) ; 29 cm
Hardback med smudsomslag.
En grundig gennemgang af marinens symbolverden fra en tid hvor figurer af tapre helte og fagre gudinder tjente som galionsfigurer på danske orlogsskibe. Forfatteren beskriver de enkelte skibe fra stabelafløbning og videre færd. For interesserede i skibsudsmykning og dansk flådehistorie.
111 sider: ill. (nogle i farver) ; 29 cm
331 sider. Heftet. Sideflapper. Illustr. s/h. L.N. Lise Nørgaard (f. 1917) fortæller om sin opvækst som ældste barn i en borgerlig familie i Roskilde i de tider, da det første barn skulle være en dreng . (HRN)
