Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1887 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
hft. 106s & 10 fotografiske plancher
Den antikke romerske villa rustica var en gård eller et hus på landet, der var indrettet til både bolig og landbrug. Bogen giver indblik i den romerske gårds indretning og udbredelse samt i hvilken type landbrug, der var knyttet til en villa rustica - fra undertiden ret beskedne anlæg til mere monumentale landgårde endda kejserlige, der virkede som retræte fort romerske stormænd
2 små bøge samme udstyr - hft& ca 100s - mange ill og 5 hhv 18 farvepl
a) J Caraballo: Altamira, and other caves with paintings in the prov of Santander. Patronato de lascuevas pehistoicas della provincia de Sanrander
b) J. Taralon: Lascaux, The grotto of . Chaise Nationale des monuments Historiques
[570] 3 bind.
Helshirting med smudsomslag. Pænt sæt. Illustreret. Smudsomslag med brugsspor.
Bind 1: En nations fødsel.
Bind 2. Samfund i vækst.
Bind 3. Amerika midt i verden.
Hæftet med flapper. 191 sider. Sprog: Dansk. Moderne takt og tone. Oversat fra "I try to behave myself (1963)" af Kika Mølgaard. Illustreret i sort/hvid. Omslag og vignetter af Flemming Qvist Møller. (1701-0482).
Lærredsbind uden smudsomslag. 559 sider. Sprog: Dansk. Udvikling - Redskaber - Levevis - Kunst. Illustreret i sort-hvid. Oversat efter "Das grosse Bilderlexikon des Menschen in der Vorzeit (1972)" af Jens Juhl Jensen. Skrift på friblad. (1811-0745).
Hæftet udgave på 336 sider. (Heraf ses 5 sider med markeringer). Hør her: "Dér har De nøglen til menneskegåden i hvert folk og hver tidslader, i den hele slægt som i enkeltmanden: et åndfuldt, levende, mundtligt ord på modersmålet, det er den gennem verdenshistorien åbenbarede hemmelighed, hvorpå enhver mand må tro, som skal blive klog på menneskelivet, hvorpå hvert et folk må tro, som skal blive kraftigt og lykkeligt, og hvorpå slægten må blive ved at tro, hvis den nogen sinde skal nå sit mål og se sit levnedsløb forklaret." Grundtvigs ord er ligetil, og dog dækker de over en dyb og gennemgribende sandhed. Det er denne sandhed, "Det levende ord" handler om. Grundtvigs beskæftigelse med det folkelige er i dag afløst af snak om politik, økonomi og sociale forhold, ligesom hans tanker om religion i dag diskuteres med psykologisk og psykoanalytisk sprog. Af denne grund forklarer Ejvind Larsen her Grundtvigs tanker blandt andet ud fra Marx og marxismen og ud fra Freud, Jung og psykoanalysen. Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.
paperback er hel, men med brugsspor.
På baggrund af rejser i flere afrikanske lande giver forfatteren, selv sort, en beskrivelse af slaveriets historie og gennemgår de områder, hvor afrikanerne satte deres præg på den amerikanske kultur
paperback, bogen er hel men paperback nusset + æselører.
Forlaget skriver: Denne samling er med rette en af de mest berømte af Wodehouses bøger. I den møder vi nogle af de mest utrolige - og utroligt morsomme - begivenheder i sagaen om den naive adelsmand Bertie Wooster og den opfindsomme butler Jeeves. Ikke mindst tante Agathas næsten overmenneskelige anstrengelser for at få Bertie gift.
I januar 1951 holdt baronesse Blixen 2 foredrag i den danske radio; hun kaldte sine foredrag ’Daguerreotypier’, og siddende ved kaminen på Rungstedlund fortalte hun om svundne tiders mennesker, deres ideer og virkelighedsopfattelser.
Med hendes skarpe vid og skarpe blik for samfundets sammenhæng stod de lysende klart for lytterne.
Og heldigvis for eftertiden udkom foredragene senere på året som en lille bog. - Hæftet eksemplar på 77 sider og i 1. udgave. Med let hyldeslid. -
223 sider. Små brugsspor. ------
Indhold: Sportshistorie og sportsteori (Niels Kayser Nielsen: "De (H)vide mål og det grønne græs" : træk af sportens historiografi. Elias Norbert: Sportens oprindelse som et sociologisk problem) ; Idræt, politik og bevægelser (Ole Jørgensen Daneved: "En sund sjæl i et sundt legeme" : gymnastik- og skyttesagen i Danmark 1884-1905. Ebbe Hansen: Arbejderidrætten i Danmark 1929-1943. Jan Kahr Sørensen: Firmaidrætten i Danmark)
481 sider (lette spor af pletter, som det nu hører sig til med denne alder). Bogen er indbundet - kartonbind med skinhjørner og skindryg med guldtryk. Indbinding er med patina (let hyldeslid).
