Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1899 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
242 sider. Orig. heftet m. sideflaps. Illustr. s/h og farver. > - Danske beretninger fra den tyske hovedstad Se Berlin på en ny måde. Tag på opdagelse i byen, bag byen, under byen sammen med elleve danske kulturelle personligheder, der er eksperter inden for hvert deres kulturelle område: Operasangeren, queer-performeren, skuespilleren, musikeren, kunstneren, teaterinstruktøren, galleristen, håndboldspilleren og præsten. I Berlindk bliver du ført til steder, du ikke har været før, bag scenen i operaen, i omklædningen hos Berliner Filharmonikeren, til eksklusiv fest under filmfestivalen og bag muren i DDR. Du får historier, billeder og info til, ølkneipe, spisesteder, børnevenlige steder og mørke steder, og tips til alt fra koncerter i besatte huse i Berlin mitte til spontane kælderraves i Neukölln. Berlindk er beretninger og billeder om Berlin fra eksempelvis Thure Lindhardt, Torsten Laen, Rangleklods og Peter Lohdahl og flere, danskere, der har levet og arbejdet i byen og er blevet præget af den. Berlindk går et spadestik dybere, på opdagelse i det historiske og det moderne Berlin. Fra genforening til gentrificering << INDHOLD::
Carsten Staur: De tidligere danske gesandtskabsbygninger i Berlin.
Fra århundredskiftet til Første verdenskrig::: (Georg Brandes: Byen svarer til sit ry som kedelig. Herman Bang: Udvist af Berlin. Holger Drachmann: Berlinerbreve. Lillie Hegermann-Lindencrone: Diplomatliv på solsiden. Karl Larsen: Godt nyt fra Kempinski). Mellemkrigstiden::: (Emil Bønnelycke: Rosa Luxemburg. Niels Bohr: De komplementære modsætninger. Jan Cortzen: Livets vand. Carl Nielsen. Asta Nielsen: Mener De denne bevægelse?). Anden verdenskrig ::: (Karen Blixen: Kraft og glæde. Frits Hammer Kjølsen: Krigstrusler og spejlæg. Peter Seeberg: Bipersonerne. Jacob Kronika: Andersen fra Fyn. Henrik V. Ringsted: Istedløven retur), Efterkrigstiden til Murens fald ::: (Nele Poul Sørensen: Gensyn og god vin. Villy Sørensen: Blåt mareridt. Ruth Reichel: Dansk i Berlin. Ruth Berlau: Kærlighed og kommunisme. Ebba Refshauge: Vor kirke i Berlin. Heinz Quermann: Olsen-banden og 40 dåser kaviar. Niels Barfoed: Gensyn med barndommens gade). Efter murens fald ::: (Jan Bo Hansen: Byen uden centrum. Klaus Rifbjerg: Der var engang en krig. Carsten Thau: Byen som danser på vulkaner. Jan Sonnergaard: Snapshots fra en storby. Jørgen Skov: Byggesagen. - Digte af: Tom Kristensen, Inger Christensen.) Meget fint eksemplar. Navn på titelblad (HRN)
Arvefjenden : Dansk –svensk landskampe på slagmarker og fodboldbaner fra sagntid til nutid – 304 sider – Helpluviusinbind - Sprog: Dansk.
B2211 -01 - 10052 - Pris ex forsendelse.
VENDS 1993 - Årbog for Lokal - og Kulturhistorie på Nordvestfyn- 71 sider - Paperback - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
- Pris ex forsendelse - B1714 -22 - 10317
Upagineret - Indbinding: Hæftet. stort tværformat - Tilstand: Meget velholdt/nyt med lille præg på kant af forside.
Historien om Solvognen`s Julemands-aktion. Tekst og billeder
Planter som ændrede verden. Jagten på nogle af de planter, der fik kulturhistorisk betydning for vor tilværelse. . 180 S. Orig.bd. Illustr. - lidt plettet på øvre snit ellers som ny.
Indbundet 2-bindsværk.
Bind I: Facsimilieudgave 1673-udgaven. 366 sider + kort.
Bind II: Indledning og noter ved Jørgen Rischel. 180 sider + kort.
Tidligere biblioteksbog, der er kasseret fra et forskningsbibliotek. Synlige spor af tidligere tilhørsforhold ses i form af stempel på titelblad og indersiden af omslaget.
På dansk
The renowned tale of Amor and Psyche, from Apuleius's second-century Latin novel The Golden Ass, is one of the most charming fragments of classical literature. Neumann chose it as the exemplar of an unusual study of feminine psychology. Unfolding the spiritual and mythical background of the pagan narrative, he shows how the contest between the mortal maid Psyche and the great goddess Aphrodite over the god Amor--Aphrodite's son, Psyche's husband--yields surprising and valuable insights into the psychic life of women.
guldnet
Henrich Steffens er kendt som dansk romantiks fødselshjælper i den forstand, at det var ham, der var med til at sprede de ideer fra den europæiske romantik, der satte gang i Den Danske Guldalder. Her bringes en samling af nogle af Henrich Steffens‘ vigtigste og mest skelsættende forelæsninger samlet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Henrich Steffens (1773-1845) var en dansk-tysk naturfilosof, der er kendt for sin store rolle i at få Romantikken til Danmark og dermed få gang i Den Danske Guldalder. Han afholdt en lang række forelæsninger på Elers Kollegium i 1802-1803, hvor han fortalte om historiens udvikling og menneskets psykologi. Disse ideer fik afgørende betydning for blandt andre Adam Oehlenschlägers virke som digter.
Antal sider : 666
Indb. : Trådhft, illustreret omslag med flapper.
Træhesten følger den bevidsthed, der dannedes i oldtidens Grækenland, og som ligger til grund for den vestlige verdens samfundstænkning, filosofi og digtning.
Oversat fra "La vie quotidienne en Palestine au temps de Jesus" (1961) af Mogens Boisen. Bogen giver en baggrund som kan hjælpe alle til en bedre forståelse af Bibelen som religiøst og historisk dokument.
Som ny, bortset fra at tidl. ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden.
