Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1813 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
First American Edition. Cloth. 8vo, blue buckram with silvered title on spine, dust jacket (unclipped), illustrated with 12 plates & 9 line drawings, xii + 300 pages. Near Fine / Near Fine. Item #308 (Tidl. ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden - bogen er ikke læst, uden knæk i ryggen osv.)
In exceptional condition, "The present book is the first comprehensive study in English of this important and fascinating study."
The author surveys important aspects of post-mortem judgments that occurred in throughout the world in ancient Egypt, Mesopotamia, the Torah, Graeco-Roman culture, Christianity, Islam, Iran, Hinduism, and Buddhism, China and Japan.
(The author, who was Prof. of Comparative Religion at Manchester University, is also well known for The Fall of Jerusalem and the Christian Church & Jesus and the Zealots and History.).
Lorteland: De tog gas på danskerne - fra Holberg til Gintberg - 215 sider - Papbind med flapper- Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h og enkelte farver.
Gennemgang af satire i Danmark, set fra et kulturhistorisk perspektiv. Med eksempler fra en række danske kunstnere, forfattere, tegnere, scenekunstnere, musikere, standup'ere og andre, som har gjort grin med Danmark eller danskerne
Gavededikation på for-titelblad.
- Pris ex forsendelse -B1712 – 12 - 10303
278 sider. Orig. illustr. indb. Illustrationer af Povl Abrahamsen - illustreret - En skildring af kvindernes daglige arbejde med at holde hus og skaffe familien føde og klæder. Især i tiden inden industrialismen - Bag bogen står landbo-, husmands- og husholdningsforeningerne med mangesidig støtte. Mag. Ole Højrup, Nationalmuseets hjemlige etnologiske undersøgelser, skildrer landbokvindernes omfattende og mangesidige arbejde for føde og klæder til familien for 70-100 år siden, særlig i den middelstore gård. Et æreminde rejst, samtidig righoldig oplysning om fortidig materiel folkekultur, ligetil og medlevende fortalt med godt lune. Stor og statelig bog, ca. 300 tegninger skal hovedsagelig belyse »tingene«. (Lektørudt.AFang). Pænt eksemplar.
236 sider. Orig. illustr. kartonbind med smudsomslag. Illustr. s/h og farverfotos. I bogen fortælles Aarhus Symfoniorkesters historie fra 1935 til 2010 og om personlighederne på scenen og bag ved orkestret. ( MANGLER CD'en). Meget pænt eksemplar
viii+ 365 sider. Pb.
Documents and interprets the historical process of Maya resistance on the southeastern frontiers of colonial Yucatan. Jones balances native thought and practice against Spanish action, thus providing a wider perspective by means of which behavior on both sides is reconstructed and interpreted
254 sider. Heftet m. sideflaps. Illustr. s/h. Indhold: Middelalderen ; Moderniteten ; Skærmen, der forener de adskilte rum ; Religion og kirke i den elektroniske fremtid. Fejlfrit eks. Som ny.
540 sider. Orig. illustreret kartonbind Velholdt eksemplar. Rigt illustreret i sort/hvid og farver. Om museumsdannelsen i Danmark gennem de sidste hundrede år, belyst gennem historien om museumsstifterne og de idealistiske kunstmæcener, som har doneret 90% af alt der hænger på de danske museer
368 sider. Orig. heftet m. tråd. Oversat af Henning Vangsgaard efter Strukturvandel der Öffentlichkeit, Suhrkamp 1962, 1990. Hvad vil offentlighed sige? Og er den offentlige debat truet? Det forsøger filosoffen Jürgen Habermas at give svar på i sit første hovedværk, der nu kan fås på dansk. Indhold: Indledning : indledende afgrænsning af typen borgerlig offentlighed ; Offentlighedens sociale strukturer ; Offentlighedens politiske funktioner ; Borgerlig offentlighed : idé og ideologi ; Den sociale strukturændring af offentligheden ; Den politiske funktionsændring af offentligheden ; Om begrebet offentlig mening.
Rejse i Faraonernes rige. (uden år).
246 sider. Helfablea (Bordeaux) med smudsomslag. Illustreret med farvefotografier.
B2018-18-18 - Pris ex forsendelse.
.Bogen er på 194 sider, Illustreret s/h., hæftet udgave, forlagsfrisk. --- Originaltitel: The Aquarian dictionary of festivals - oversat og bearbejdet af Aase Koefoed og Morten Warmind - illustreret
Skjulte magter - Hemmelige selskaber gennem 1000 år - 178 sider - Hardback.
Kalis Kvælere - Den Gamle Mand i Bjerget - Tempelridderne - Sions priorat - Thuleselskabet - Hitler og nazismen - Kongehuset og Den Hornede Gud? Udgået biblioteksbog uden synlige brugsspor.
B2119-347 - Pris ex forsendelse.
95 sider. - Indbinding: Illustreret kartonbind. Stort format - Tilstand: Nyt eksemplar.-----Beskrivelse af 206 nordamerikanske indianerstammer inden for 10 miljøbestemte områder. Fællestræk, sprog, oprindelse, levested, levevis og historie op til nutiden. Med farvetegninger af bl.a. tøj, redskaber og byttedyr.
158 sider. Orig. kartonbind. Tvær-8°. Rigt illustreret med fotografier i s/h. En billedbog om arbejdervægelsens historie i Danmark. Meget pænt eksemplar. Som nyt.
210 sider. Orig. heftet. Er kærligheden et almenmenneskeligt tilværelsestræk der altid har eksisteret men blot ikke har fået det tilstrækkelige råderum i andre historiske perioder – eller er den et historisk produkt, et specifikt resultat af den vestlige historie, hvor ikke mindst den høviske kærlighed..
238 s. Heftet. Illustr. s/h. Antologi.
Bidrag af Palle O. Christiansen og Uffe Østergård , Ole Feldbæk, Bernd Henningsen, Steen Bo Frandsen, Inge Adriansen, Erik Hansen, Carsten Thau, Anne Knudsen, Steven Sampson. Nyt eks. (HRN)
57 sider. Orig Heftet. Arbejdslivet og arbejdspladsens kultur. Arbejdspapir udfærdiget i forbindelse med forskningsprojektet "Arbejderkultur efter 1945" Om sammenhængen mellem arbejde og identitet.
Hæftet. Som ny.
Man må huske ikke at glemme er et dansk-jødisk kronologisk opslagsværk om troende og ikke-troende jøder, om venner og fjender, om synagogen, kirken og statsmagten, om litteratur og begivenheder i ind- og udland.
- etniske grupper eller kerneamerikanere?
Hæftet. Aldrig brugt, stadig pakket ind i plastik.
Baseret på statistisk materiale analyseres de skandinaviske efterkommeres situation i USA.
Reprint 1989. Om danskfødte H. T. Winthers opfindelse af den fotografiske proces, Christiania 1845. En konkurrent til Daguerre! 52 sider. Heftet. Planche med tegning af hans kamera.
Ukendt land – Rejse i Mongoliet – 186 sider – Papbind - Smudsbind - Hæftet, opskåret - Sprog: Dansk.
Er en kærlighedserklæring til det hemmelighedsfulde steppeland Mongoliet, der ligger klemt inde mellem de to gigantiske naboer Kina og Sovjetunionen.
B2219 – 21 -10034 – Pris ex forsendelse
Romerske guder og helte – 240 sider – Hardback - Sprog: Dansk - Udgået biblioteksbog uden nævneværdige.
Fortæller Romerrigets historie på en ny og fascinerende måde. Hvad betød guderne og det religiøse liv for romerne, hvem var de forskellige guder egentlig, hvorfra stammede de?
B2031 – 18 – 10076 - Pris ex forsendelse
Hardback. Fejlfrit eksemplar. Illustreret - Faksimilegengivelse af hele den tyske førsteudgave og en komplet dansk oversættelse. Desuden er der kommentarer til enkeltteksterne samt et efterskrift og et bidrag, der placerer værket i dets kulturhistoriske sammenhæng
