Kategorien: FotoDenne kategori indeholder 1321 bøger.
Ordet foto udledes af ordet fotografi, der første gang anvendtes af John Herschel i februar 1839 i en brevveksling med bl.a. W. H. Fox Talbot. Forud var gået flere forskellige forsøg. Det første fotografi blev til i 1816 da det lykkedes for franskmanden J. N. Nièpce at fastholde billeder på papir ved hjælp af sølvklorid. Men det ældst kendte fotografi blev optaget i 1826 på en tinplade belagt med lysfølsom syrisk asfalt og efterbehandlet med lavendelolie. Selve eksponeringstiden varede otte timer. Niépce fortsatte sit arbejde og indgik i 1829 et videnskabeligt samarbejde ed kunst- og dioramamaleren L. J. M. Daguerre. Inden de kunne nå deres fælles mål, døde Niépce i 1833, men Daguerre fortsatte eksperimenterne som i 1837 som resulterede i det positive spejlvente billede, der blev fremkaldt med kviksølvdampe og fikseret med almindeligt salt (natriumklorid). Nyheden om det var lykkedes at fastholde et billede belv bekræftet den 7. januar 1939 af Pariser observatoriets direktør Francois Arago.
110 sider. Trådhæftet, originalt omslag med flapper. Bd. 81 i serien " Rævens Sorte Bibliotek". Bogen er et bidrag blandt en række andre i Rævens sorte bibliotek om kunstteori og fotografi. Prismærker på bagsiden. Flot eksemplar.
Upagineret. Halvlærreds indbinding. Tværformat. Gennemillustreret med fotos i s/h og farver. Fotograferne er: Søren Lassen, Gert Skærlund, Paolo Semprucci, Andreas Kavin, Erik Zppon, M. Angeretti, M. Moscadelli,
Årets Pressefoto
Årets Pressefoto har i et halvt århundrede været Danmarks mest prestigefyldte fotokonkurrrence, og har siden starten af 1970'erne stræbt efter at motivere til udviklingen af fotojournalistikken og vise fotografernes evnen til at fortælle visuelle historier.
Konkurrencen skal også udbrede kendskabet til fagets høje etiske standarder og værner om dansk fotojournalistiks troværdighed.
Siden Pressefotografforbundet lancerede Årets Pressefoto i 1974, har fotokonkurrencen udviklet sig sammen med forandringerne i faget.
Kategorier under forandring
I nutidens Årets Pressefoto-konkurrencer sender deltagerne materialet ind i forskellige kategorier. De afspejler dels de klassiske pressefotografiske discipliner, som bl.a. nyhed, sport, portræt og reportage, dels arrangørernes løbende bestræbelser på at rumme forandringer inden for fotojournalistikken med nye og reviderede kategorier.
Sådan har det ikke altid været. I de tidlige år med Årets Pressefoto, bestemte en jury, fra gang til gang, hvilke kategorier, billederne skulle premieres i ud fra det udvalg, der var sendt ind. I 1974 hed kategorierne Årets Billede, Årets Kollektion, Allround-kollektion, Årets Sportsbillede og Årets Spot. I 1977 kom Årets Farvebillede til, mens det først var i 1979, at begrebet Årets Billede blev afløst af Årets Pressefoto.
Siden 1989 har de levende billeder også haft deres faste plads i konkurrencen med kategorien Årets Tv-fotograf {link}, som efterhånden har udviklet sig til fire kategorier for tv, video og web.
Kategorierne Årets Pressefotograf og Årets Pressefoto er konkurrencens hovedpriser. Årets Pressefoto gives til fotografen bag det billede, en jury på tre eller fem personer udpeger som det bedste foto fra året.
Prisen som Årets Pressefotograf gives til fotografen med den kollektion på fem billeder, som repræsenterer årets stærkeste visuelle stemme. Traditionelt har juryen lagt vægt på, at Årets Pressefotograf har mestret mange af fagets forskellige genrer, typisk også med fotos fra nogle af årets væsentlige historier og begivenheder. Fra og med 2019-konkurrencen lægges der lige så høj grad vægt på at hædre den specialiserede fotograf, som formår at skabe en stærk visuel profil indenfor sit felt.
Også andre af kategorierne i Årets Pressefoto forandrer sig i takt med at fotojournalistikken udvikler sig. For eksempel blev kategorien 'feature' i 2008 afløst af 'reportage', som lægger op til, at en historie fortælles gennem en mere rapporterende arbejdsmetode
