Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1892 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Lærredsbind med smudsomslag. 157 sider. Sprog: Engelsk. Illustrated with 71 plates in full colour. Some sunning to spine of dust cover. Translated from "Il Tessuto nell'Arte Antica" by Yuri Gabriel. (1901-0356).
Hæftet med flapper. 128 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i farver. Denne bog præsenterer nogle af de værdier, som Holstebro er stolte af. Værdier som tidligere og nuværende generationer har skabt og værnet om. (1807-0006).
225 sider. Specialeopgave til magisterkonferens i teatervidenskab ved Københavns Universitet. (navn på tidl. ejer ses på indersiden af forsiden. Pænt eksemplar uden indstregninger).
155 sider, hft. – brugsspor. - Om dovne og arbejdssomme vestjyske husmænd i alvor og skæmt. - Indhold: Ener-sind ; Tre danemænd mødes ; Vildmose Jørgen ; Ride, ride, ranke - ! ; Hertugen fra Skavehuset ; Hellere ti præster - ! ; Baronens barselsgilde ; Still Sørens bejlerfærd ; Jes Rytters krønike ; Fædrenes synder. - . ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Af Grønvald-Fynbog og Salomon J. Frifelt. 1938. 46 sider, hft. – brugsspor – Dramatiseret efter Frifelts novelle: Blanke-Maren eller Knokkel-Kjæsten. - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Af Salomon J. Frifelt og T. Tobiassen Kragelund. Vignetter Willy Schrøder. 1942. 125 sider, ill, hft. – brugsspor - ”Som forfatter tilhører Frifelt hjemstavnsdigterne. Slægt, arv og hjemstavn var grundpillerne i det forfatterskab han indledte 1918 … Det historiske og folkloristiske kom naturligt nok til at spille en vigtig rolle i F.s forfatterskab, fx i Gennem de jydske Udmarker, 1929, og Ad jydske Veje sønderud, 1934, om hhv. hedens opdyrkere og studehandelens historie. Sammen med T. Tobiassen Kragelund (1879-1957) udgav F. en række folkelivsstudier, og interessen for egnens historie førte også til et par biografier og nogle erhvervshistoriske skildringer af andels- og bankinstitutionernes fremvækst i Vestjylland.”
Lidt ydre brugsspor. Udgivet af KFUM-spejderne i Danmark. 208 sider.Få tilsendt bogliste. Har mange bøger. Kan afhentes i Randers eller sendes på købers regning. Alle bøger kan beses efter aftale.
Bogen (hardback) er på 255 sider glittet papir og med fotos i s/h og farver. Bogen er let falmet på ryggen og med navn på friblad. Ellers intet at bemærke. - Dette udvalg af breve dækker årene 1872-1890, det sidste skrevet få dage før hans død, og de er opstillet i kronologisk rækkefølge. - For mig står Van Goghs breve som et af de største dokumenter i menneskets historie. De er meget velskrevne, og Van Goghs idealisme og kærlighed til mennesker og passionerede hengivenhed for kunsten, griber én og går lige til hjertet. Man kommer vidt omkring i hans breve, både topografisk set og i emner. Der er megen tale om maleriet, dets teknik, malere han beundrer, hans egen maleriske optagethed, materialer, farver, omtale af skitser og malerier han er i gang med osv; der er overvejelser om alt muligt: kærlighed, religiøse overvejelser, overvejelser af filosofisk karakter; der skrives om natur, familie og venner, finansielle forhold osv osv. Man får en kæmpe sympati og kærlighed til mennesket Vincent, der her lægger sin sjæl blot for os, og hvor vi følger ham på klods hold i hele hans maleriske karriere.
Tidligere biblioteksbog der er udgået fra et forskningsbibliotek. Eneste synlige spor efter tidligere tilhørsforhold er stempler på titelbladet. Hæftet udgave.
Lærredbind med smudsomslag. 127 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid og farver. Beskrivelse af en lang række folkeslag i de forskellige verdensdele. Mange farvefotografier. (1704-0914).
Lærredbind med smudsomslag. 104 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid og farver. Under medvirken af: Ejner Johansson & Gregers Dirckinck-Holmfeld. Fra serien: Verden igår - idag - imorgen. Hovedredaktør: Piet van Deurs. (1704-0915).
