Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1886 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
4 bind - på dansk ved Kay Nielsen. Illustreret i sort/hvid. Bind 1: 1900-1910, Opmarchens Årti; Bind 2: 1911-1920, Den store katastrofes årti; Bind 3: 1921-1930, Illusionernes årti; Bind 4: 1931-1940, Diktatorernes årti.4 bind: - Antal sider: 182+182+183+183 ------ Indbinding: indbundet (hardback) med smudsomslag. - Bøgerne er uden nævneværdige spor af brug - herunder intakte smudsomslag - bortset fra smudsomslaget på bind 2, som er beskadiget (ryggen).
Døde indianere sladrer ikke - 306 sider – Hardback - Smudsbind med brugsspor- Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
Rejseskildring fra Sydamerika.
-Pris ex forsendelse -B1708 -04-11100
50 tættrykte sider med illustrationer. Som ny - bortset fra navn på indersiden af forsiden. - Lay-out og tegninger af Povl Abrahamsen. En pjece, som kaster strejflys over flådens organisation og opgaver, skibsbyggeriet og forholdene ombord ved indledningen og afslutningen af det sejlførende skibs æra. Nr. 3 i serien af kulturhistoriske træpjecer, udgivet af Træbranchens Oplysningsråd.
296 sider. Illustreret med s/h fotos. Heftet. - Et pænt og rent ex. Med en registrant over iscenesættelser, person- og titelregister samt litteratur og kildehenvisninger. - Forlagets beskrivelse: Ud fra analyser af tre teaterforestillinger: François Sagans "Slottet i Sverige", Jean Giraudoux' "Ondine" og Jean Genets "Balkonen", alle fra 1960'erne, vises noget essentielt i sceneinstruktøren Erling Schroeders (1904-1989) arbejdsprocesser.
187 sider. Paperback (uglebog fra Gyldendal). Bogen er uden spor af brug, / frisk / uden læseriller i ryggen - men tidl. ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden. - Om bogen: Vilhelm Grønbech er en stor autoritet inden for studiet af det gamle Grækenland. Han har udgivet flere værker om de gamle grækeres kultur og samfund, men ''Lyset fra Akropolis'' adskiller sig ved, at Vilhelm Grønbech ikke bare redegør for historien og filosofien, men også uforbeholdent fortæller, hvad han selv tænkte om store filosoffer som Sokrates, Platon og Aristophanes. Bogen giver en helt særlig vinkel på et uudtømmeligt og spændende emne, den vestlige civilisations vugge.
Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.
190 sider (med noter, leksikalske stikord, litteraturhenvisninger, person- og sagreigster. Hæftet udgave. Navn på indersiden af forsiden, men ulæst (fast bogblok - uden læseriller i ryggen)
2-bindsværk 371 + 509 sider. hardcover fornemt indbundet med skønvirke i guldprægning på ryg og bindets forside. Mange klassiske tryk i sort-hvid gennem begge bind
Om metoder, problemstillinger og emner, der belyser betydningsfulde forhold inden for natur, kultur og samfund. Diskussion af de fundamentale idemæsige og videnskabelige spørgsmål, der indgår i faget almen studieforberedelse i gymnasiet
Indhold: Hans Fink: Fag og fagsamarbejde i gymnasiet. Niels Hartling: Naturvidenskab. Torben Stener Nielsen: Samfundsvidenskab. Frans Gregersen: Humaniora. Mogens Hansen: Individ og samfund. Svend Erik Larsen: Menneske og natur. Henry Nielsen: Teknologi og samfund. Videnskab og tro / Niels Hartling, Ole Hartling. Niels Martinov: Mennesket og kunsten. Peter Thielst: Utopier og civilisationskritik. Dan Zahavi: Sjæl og legeme. Ressourcer og bæredygtighed / Pernille Ehlers, Ole Erik Hansen
Danmarks kultur ved Aar 1940 - Bind 1-8 - Halvlæderbind med guldtryk på ryg - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
Med aldersrelateret brugsspor.
- Pris ex forsendelse - B1700-S -04 - 11096
Til guden på et helligt bjerg - 38 s - Foto-illustreret kartonbind.
Til guden på et helligt bjerg. Helleristninger på Monte Bego. Illustreret med bl.a. luftfotografier af helleristningerne.
B2120-104.1 - Pris ex forsendelse.
Dukken Margrete blev købt i Paris 1860 af pigen Maggies far, og givet til hende i fødselsdagsgave. Til dukken hører ca. 160 ting, dels beklædning, dels skole og legesager, og hvad en pige i øvrigt kunne tænke sig på den tid. Alle tingene er velbevarede og det meste af tøjet ser helt nyt ud. Hæftet - 46 sider. - let slidt udenpå - som ny indeni.
Hæftet. 262 sider. Sprog: Dansk/Engelsk/Fransk. Winnipeg, May 21.-24. 1998. Forbundet af Danske Foreninger i Canada / Federation of Danish Associations in Canada / Fédération des Associations Danoises du Canada. Illustrated in black-white. (2005-0073).
Monografi på 435 sider (uden nævneværdige brugsspor) om Tage Skou-Hansens forfatterskab, der samtidig tegner et billede af perioden fra 1940'erne til i dag ? politisk, historisk og samfundsmæssigt. Tage Skou-Hansen er en af vor tids mest fremtrædende danske prosaforfattere, og gennem sin romankunst og essayistik har han forholdt sig til årtiernes vekslende temaer: velfærdssamfund, politisering, kriser, Murens fald m.m.
Samlet ca. 1340 sider.
Samling af 667 breve fra og til Karen Blixen (1885-1962), som fortæller om hendes liv i Danmark, præget af uforklarlige sygdomssymptomer, slidsomt arbejde på bøgerne og et rigt menneskeligt samspil med andre. - Bøgerne foreligger i indbundet (hardcover) udgave. Ejer har efterladt navn på friblad. Men ellers er bøgerne uden nævneværdige brugsspor. - Illustreret sort/hvid.
Breve fra Afrika 1914 – 31 – 283 + 307 sider - Paperback– Sprog: Dansk – Udgivet for Rungstedlundfonden af Frans Lasson.
Breve til familie og venner i Danmark om forfatterens dagligliv i Afrika 1914-1931.
– Pris ex forsendelse -B1723 – 02 -10106.1
Pæn hel stand, kun lidt slid på omslaget efter godt 30 år i reolen. - hæftet - 433 sider -
TEKSTEN PÅ BOGENS BAGSIDE:
Denne bog er noget ganske usædvanligt.
Den handler ganske rigtigt som titlen siger om ARTILLERI, men også om andet og mere
For den blot lidt opmærksomme læser viser den sig at være et interessant indblik i det militære livs udfoldelse her i landet i de sidste 100 år, når dette ses i forhold til det civile den militære afdelings forhold i sin garnisonsby - idet den både viser, hvor man mødes, og hvor man netop ikke mødes - hvorledes den lovgivende og den administrerende verden behandler den militære del af borgerskabet, og hvorledes denne søger at klare dagen og vejen. 1
Den er et billede af dansk statsstyres forsvarsvæsen, set fra den militære hver dag, og der er et ikke interessant billede, som rulles op.
Man kan ikke komme udenom, at det militære liv virker som en lukket verden, set fra borgerskabet, og mange gange har man derfor set misforståelser og undren, og set debatterende parter tale forbi hinanden. Her vil den blot lidt opmærksomme læser forstå eller i det mindste fornemme hvorfor.
Hertil kommer, at mærkværdigt mange danske skatteborgere ved forbavsende lidt om deres ARTILLERI, men det vil bogen kunne råde bod på og på en let tilgængelig måde- nemlig ved at læseren lever med.
Bogen kunne stemples som en afdelingshistorie, men den falder ganske udenfor den slags bøgers normale former Den er en dagbogsagtig beskrivelse, fortalt i en rolig, nogtern tone - jydsk i sin mangel på ophidselse, jydsk i sin stilfærdige lune, og jydsk i sin stræben efter realiteter. Den vil derfor også komme til at stå som hovedkildeskrift for mangfoldige ting, som emnet berører.
Kort sagt denne bog bør kunne læses med interesse og fornøjelse af civile og militære i skøn forening,
FEB 1981
Niels Lunn
Den græske kulturs historie – Bind II – 319 sider - Papbind - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h - Heros.
Overstreget navn på for-titelblad.
– Pris ex forsendelse -1 - #2220
Historiens store epoker: Det Romerske Imperium fra borgestyre til herskervælde - 188 sider – Helshirting (gulnet) - Smudsbind med brugsspor - Storformat - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h og farver.
- Pris ex forsendelse -B1720 -08– 10604
