Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 2055 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
indbundet og med smudsomslag
Under Ramses II kommer en ung dommer - Pazir - til Memfis. Da han vikles ind i mord, sammensværgelser og løgne, søger han hjælp hos vennen Suti i en kamp for fred og retfærdighed
indbundet
Laia er slave. Elias er soldat. Ingen af dem er frie. Under imperiets herredømme straffes al modstand med døden. Da Laias bror arresteres, ser hun sig tvunget til at opsøge modstandsbevægelsen. For at redde ham går hun med til at spionere i det farligste sted i riget: militærakademiet. Her lever Elias, skolens dygtigste aspirant. Men i sit indre drømmer han kun om at undslippe den undertrykkelse, han hele sit liv er blevet trænet i at udøve.
Laia og Elias finder hurtigt ud af, at deres skæbner er forbundne, og at deres fælles valg har vidtrækkende konsekvenser. For nye vinde blæser over imperiet – vinde, der kan lægge konger i graven og gøre soldater til kejsere.
kraftig paperbackLudvig Holberg - en kanonforfatter præsenterer i tekst og billeder den ældste af de kanoniserede forfattere, Ludvig Holberg.
Bogen giver en introduktion til personen Ludvig Holberg, hans tid, omgangskreds og inspirationskilder. Den indeholder prøver på hans essays, romaner, komedier og eksempler på Holbergs aktualitet i dag.
Arbejdet med bogen kan ske fortløbende, men den kan også læses i uddrag. Den er opbygget, så man kan springe mellem kapitlerne og arbejde med et emne på det tidspunkt og i den rækkefølge, man har lyst til.
Bogen er forsynet med ordforklaringer til de citerede Holbergtekster, og bagest i bogen findes en række henvisninger til yderligere læsning.
1. udgave mørk ryg/gulig titelskrift med fotos, tegninger, oversigt over helgener m. m. Rigt illustreret, 127 sider med register bagerst i bogen
Friske eksemplaer
Forlagsfrisk eksemplar. - Illustreret. - Indhold: Skriftudlægning og billedtolkning ; Messemysterium og Gralssøgen. Skibet kirke ; Messeunder. Perceval og Mordrain. Hornslet kirke ; Gralsfortælling og riddereventyr ; Vision og korsvej. Majestasbillede og Krucifix ; Kirkegang og korstog.
Originaltitel: The dragons of Eden - på dansk ved Finn og Grete Andersen - illustreret. Bogen er indbundet (hardback) med smudsomslag og som ny! (220 sider)
483 sider, hæftet udgave, Ny! - Historikeren Henrik Jensens Det faderløse samfund bygger på den formodning, at man i den vestlige kulturhistorie kan identificere to normative komplekser, som vi alle i forskelligt omfang er bærere af - en pligtkultur, som har sine dybeste rødder i kristendommen og i den gamle agrare verden, og en rettighedskultur, som er en celebrering af individet og begynder sin langstrakte udspaltning af det kristne verdensbillede i tiden omkring renæssancen, for siden at vokse sig til modkultur gennem oplysningstiden, den franske revolution, romantikken og det 20. århundredes katastrofer.
Uanset hvor og hvornår man slår ned i de sidste århundreders vestlige kulturhistorie, står disse to kulturer over for hinanden som normative komplekser med hver sine værdier, normer, dogmer, ansporinger og forbud.
En verden af pligter er en verden af autoritet og en verden af skyld. Igennem mange århundreder bandt de tre, autoriteten, pligten og skylden, individerne sammen til et samfund. De var pengene i den gamle verden. I vores verden er rettighederne det dominerende princip i forholdet mellem individ og samfund. Pligten og skylden er der ikke rigtig længere, bortset fra som fortrængning. Det føles som frihed, men en sådan verden kan ende som en manipuleret, atomiseret masseverden af individer i evig konkurrence, en verden af skuffede rettighedsbærere. En verden af ofre.
Det faderløse samfund er en monumental kulturhistorisk afdækning af fader- og autoritetstabet i det 20. århundredes Europa fortalt gennem centrale skikkelser som Max Weber, Freud, Jung, Kafka og ""den uregerlige søn"" over dem alle, psykologen og anarkisten Otto Gross. Og samtidig en kras kritik og analyse af de vestlige velfærdsstaters aktuelle krise.
216 sider. A4 format. Med illustrationer i s/h og farver. Hæftet udgave. Nyt eksemplar ---- "Alle tiders kærlighed" er en stor mentalitetshistorie, som i fremstilling, tekster og billeder skildrer de skiftende tiders og kulturstrømningers kærlighedsmanifestationer i litteratur, digtning, kunst, religion og film.
403 sider. Orig, heftet m. smudsomslag. Socialdemokratiets historie 1955-71. - videreførelse af historiefremstillingen: Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen
En bygning vi rejser bd. 1-3, der dækker frem til efter 2.v.k.. Pænt eksemplar,
159 sider. Hæftet. Som ny. Uopskåret. Bogen skitserer en værdi- eller kulturfilosofi, der på et ikke-marxistisk grundlag søger at afdække de drivende kræfter i historien og desuden at nå ud over den positivistiske værdinihilisme.
163 sider. Uden spor af brug. Illustreret - Indhold: Den antikke etnografi ; Hippokrates fra Kos ; Racediskrimination i antikken ; Cæsars Germanerbillede ; Cæsars Kelterbillede ; De første Germanere ; Tacitus om germanernes levevis m.v.
Hæftet eksemplar. Som ny! - Indhold: Hvad er retfærdighed? ; Forholdsnormer og kompetencenormer ; Det 17. og 18. århundredes naturret i Danmark ; A.S. Ørsted og retskildelæren ; Er forholdets natur en retskilde? ; Den uskrevne ret ; Om begrebet "gældende ret" hos Alf Ross
