Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1894 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Titel: Efterretninger om mindesmærkerne ved Jelling og de derved i aarene 1820 og 1821 foretagne undersøgelser m. m. - Faksimile af originalen fra 1823. 78 sider. Orig. kartonbind. Som ny!
indbundet
En gotisk spændingsroman om en excentrisk rigmand på et slot ud for Bretagnes kyst.
Susanne Carlsen har brug for penge. Hun er blevet skilt, hun har kun små freelance-opgaver som journalist - og hun er ikke længere helt ung. Da den danske rigmand Erling Skjold inviterer hende til sit slot i Frankrig for at skrive hans biografi, siger Susanne ja, selvom tilbuddet næsten er for godt til at være sandt.
Kort efter sin ankomst til Frankrig bliver Susanne kontaktet af en mand, der efter sigende arbejder for den franske sikkerhedstjeneste, og som har foruroligende oplysninger om Erling Skjold. Uhyggen stiger i takt med at Susanne i hemmelighed begynder at udforske det mystiske slot - Ravnens Rede - på egen hånd.
indbundet
Uge efter uge ankommer postkortene, adresseret til et navn Ellie ikke kender, uden afsenderadresse men altid underskrevet A.
Med postkortenes lokkende billeder af Grækenland med den lyse himmel og det dybblå hav, er de et lyspunkt i Ellies liv, men efter et halvt år og til Ellies store skuffelse ophører postkortene med at komme.
Ellie har lavet en hel collage af postkortene på sin væg i køkkenet i sin lejlighed, og det inspirerer hende til at tage sydpå og se det skønne land med egne øjne. Om morgenen, inden Ellie tager af sted til Athen, ankommer en notesbog. Dens sider fortæller historien om en mands odyssé gennem Grækenland.
indbundet
Vi er i Aalborg i slutningen af 1700-tallet. I det hæderkronede Elefantapoteket går livet sin vante gang. Den midaldrende apoteker Sebastian Troelsen arbejder ihærdigt på at hæve apotekets ry, men får også tid til at skrive på sin afhandling om vidundermidlet Theriak, der består af mere end tres ingredienser.
Hans hustru, Louise Frederiksdatter, er køn uden at være påfaldende smuk. Hun er i det hele taget, som en god hustru bør være. Beundrer sin mand og er lydhør over for den viden, han kan bibringe hende. Har sans for at klimpre på spinettet og også begreb om hjemmets sysler. Og hun er tæt knyttet til sin blinde svigermor, Therese Ulrikke Vilhelmsdatter, som er seende på sin helt egen måde. Kun én ting mangler for at gøre lykken fuldkommen: Efter tolv års ægteskab har Louise ikke formået at skænke sin mand en søn, endsige en datter. Men man skal aldrig sige aldrig. Et stykke hen i marts i det herrens år 1783 er et og andet under opsejling i det fine borgerhus.
Vi er midt i en brydningstid mellem enevælden og de nye oplysningsideer. I en tid, hvor man blandt andet alvorligt diskuterer moderne opdragelsesmetoder. Gamle værdier, normer og traditioner anfægtes og nedbrydes af videnskabelige og fornuftsbaserede standpunkter, og de borgerlige dyder fejrer triumfer. Og det er en tid, hvor rammerne for kvindens forpligtelser og forventninger til tilværelsen rystes.
paperback
De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav.
Puk Damsgård bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlanske journalist sin faste gang i den røde moské, som er centrum for en islamistisk revolution.
Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Massood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede, om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.
Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle ende med at gøre sig bemærket i danmarkshistorien. Hun blev født ind i en børnerig adelig familie i København. Henriettes far var en oplysningens mand, så ganske usædvanligt – efter tidens forhold – modtog hans mange døtre en grundig uddannelse af huslæreren Peder Deichmann, der skulle komme til at stå den voksne Henriette ganske nær.
Vi er på den tid, hvor Kamma Rahbek og andre førende salonværtinder inviterer til dyrkelse af filosofi, litteratur og musik i deres oplyste stuer. Henriette forelsker sig i den unge greve på Gisselfeld, og de to indgår noget så usædvanligt som et kærlighedsbaseret ægteskab. Henriette holder af det enkle landliv, men bliver i kraft af sit milde, men begavede og indsigtsfulde væsen en skattet værtinde for tidens førende digtere som bl.a. H.C. Andersen og Grundtvig.
I 1823 har hun den store sorg at miste sin elskede mand – den virksomme greve. Tilbage står hun med seks børn og må hente yderligere støtte i sin husven Deichmann – den fremsynede lærer, som tidligt indprentede hende, at man er forpligtet til at bruge sin gode forstand. Nabogodset Holmegaard havde hendes mand tidligere erhvervet, men han havde aldrig fundet den rette måde at udnytte dets moser på. Det gør hans snarrådige kone derimod! Moserne kan udnyttes til tørv, som kan brænde – ideen om at opbygge et glasværk var opstået.
I 1825 grundlægger Henriette Holmegaard Glasværk på fremsynet vis: et helt lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi omkring de store bygninger, hvor man begyndte at fremstille flasker og husholdningsglas og fine krystalglas. Henriette bliver intet mindre end en af Danmarks første kvindelige erhvervsledere!
Det gisselfeldske kløverblad henviser til Henriette og hendes nærmeste to søstre, men antyder også treenigheden mellem ægteparret og huslæreren. Lisbeth Smedegaard Andersen bygger bogen på en omfangsrig brevveksling mellem Henriette og Deichmann. Med sans for et følsomt, men handlekraftigt kvindesind og udblik til de store begivenheder og strømninger i tiden tegner forfatteren et indlevet portræt af en usædvanlig kvinde.
Ved det Danske Shakespeare Selskabs jubilæumsfest i det Kongelige Hofteater 20 april 1964. 73 sider. Illustreret i sort/hvid. Heftet med orig. omslag. Pænt eksemplar.
(frit efter bagsidetexten):
Greta Garbo skyede offentlighedens lys og lod sig kun fotografere når hendes filmkontrakter krævede det. Efter hendes død viste det sig at hun havde en større samling af billeder af sig selv, som nu for første gang offentliggøres.
Bogen er signeret af forfatteren og den har indlagt et frimærkeark med Garbomotiv, som også er signeret.
BRØNDSTED, JOHANNES & BERNT HJEJLE & PETER SKAUTRUP: Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder fra vikingetid til reformationstid. Rosenkilde og Bagger, 1956-78. Illustreret i s/h og farver. Grøn shirting med omslag og i kassette (dog mgl. 3 stk. kassette). 22 bind incl. supplement og registe
