Kategorien: Håndarbejde/hobby/håndværkDenne kategori indeholder 2339 bøger.
Oprindelige var håndarbejde eller håndens arbejde, alt der kunne udføres hånden uanset materialet, og det uanset om det var i træ, jern, strå, pil, børster, tekstiler mv. Alle beskæftiger sig med håndens arbejde, piger, drenge, mænd og kvinder. Selv i dag. Først i 1800-tallet blev materialet afgørende for benævnelse af arbejdets art. F.eks. blev arbejdet med tekstilstof (fibre), garn kaldt kvindeligt håndarbejde. Senere blot håndarbejde, der igen er blevet opdelt i broderi, strikning, knipling, vævning, syning, strikning.
Hobby har senere bredt sig til andre bløde sysler.
Mænds og drenge har mere arbejdet med træ og jern.
Men håbbyområdet har efterhånden bredt sig til mange områder, der ikke mere behøver være kønsopdelt, et eksempel er rye-tæppevævning, glaspustning, lertøjsfremstilling mv.
Hellerup Tilskærerskole og Kjoleseminarium
BLOT DET AT SE MODELTEGNINGERNE AF 1950'-PIGERNE GIVER ET KULTURHISTORISK TIDSBILLEDE - OG SÅ ER BOGEN SOM NY MED ALLE MØNSTRE (i fuld størrelse) - OG MÅLEARK INTAKTE - STORT FORMAT - SPIRALINDBUNDET - FREMSTÅR SOM NÆRMEST NY!
Bogen er 1.udgave 1.oplag
Bogen er rigt illustreret og med opskrifter til dig og dit hjem.
I bogen er der både design for begyndere og øvede med masser af gode teknikker og tip
Bemærk stand: Bogen er et meget flot og velholdt eksemplar.
Margrethe Petersen Design 47Sider. Hæftet. - kvindetøj i væv, tryk, strik og broderi udført af Hanne Vedel, Johanne Heide, Kirsten Toftegaard og Anne Abildtrup - ill. i s/h og farver. Udgivet i forbindelse med udstilling på Kunstindustrimuseet. Rigtig flot stand.
Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle ende med at gøre sig bemærket i danmarkshistorien. Hun blev født ind i en børnerig adelig familie i København. Henriettes far var en oplysningens mand, så ganske usædvanligt – efter tidens forhold – modtog hans mange døtre en grundig uddannelse af huslæreren Peder Deichmann, der skulle komme til at stå den voksne Henriette ganske nær.
Vi er på den tid, hvor Kamma Rahbek og andre førende salonværtinder inviterer til dyrkelse af filosofi, litteratur og musik i deres oplyste stuer. Henriette forelsker sig i den unge greve på Gisselfeld, og de to indgår noget så usædvanligt som et kærlighedsbaseret ægteskab. Henriette holder af det enkle landliv, men bliver i kraft af sit milde, men begavede og indsigtsfulde væsen en skattet værtinde for tidens førende digtere som bl.a. H.C. Andersen og Grundtvig.
I 1823 har hun den store sorg at miste sin elskede mand – den virksomme greve. Tilbage står hun med seks børn og må hente yderligere støtte i sin husven Deichmann – den fremsynede lærer, som tidligt indprentede hende, at man er forpligtet til at bruge sin gode forstand. Nabogodset Holmegaard havde hendes mand tidligere erhvervet, men han havde aldrig fundet den rette måde at udnytte dets moser på. Det gør hans snarrådige kone derimod! Moserne kan udnyttes til tørv, som kan brænde – ideen om at opbygge et glasværk var opstået.
I 1825 grundlægger Henriette Holmegaard Glasværk på fremsynet vis: et helt lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi omkring de store bygninger, hvor man begyndte at fremstille flasker og husholdningsglas og fine krystalglas. Henriette bliver intet mindre end en af Danmarks første kvindelige erhvervsledere!
Det gisselfeldske kløverblad henviser til Henriette og hendes nærmeste to søstre, men antyder også treenigheden mellem ægteparret og huslæreren. Lisbeth Smedegaard Andersen bygger bogen på en omfangsrig brevveksling mellem Henriette og Deichmann. Med sans for et følsomt, men handlekraftigt kvindesind og udblik til de store begivenheder og strømninger i tiden tegner forfatteren et indlevet portræt af en usædvanlig kvinde.
