Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1813 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Hardback.
Med "Postkort fra Grækenland" fortæller Victoria Hislop den eventyrlige og romantiske historie om Ellie. Hver uge modtager hun postkort fra Grækenland.
Ellie lever et helt normalt liv. Det eneste der skiller sig ud, er at hun hver eneste uge modtager postkort. Ellie kender ikke modtagerens navn, og der står ingen afsender. Postkortene er fyldt med smukke billeder fra Grækenland, og pludselig en dag gider Ellie ikke længere se Grækenland gennem postkort. Hun beslutter sig for at tage afsted.
Morgenen på afrejsedagen modtager hun ikke et postkort, men en notesbog, og den fortæller en fantastisk historie.
366 sider
Hardback. 200 sider. Sprog: Svensk. En årsbok till medlemmarna av Kulturhistorisk föreningen för södra Sverige. Illustreret i sort-hvid og farver. (1909-0225).
Hæftet. 71 sider. Sprog: Dansk. Viden om. En række gamle traditioner og festligheder med tilknytning til tidligere tiders tro samt vor tids religioner. Opdelt månedsvis. Illustreret i sort-hvid. (2212-0058).
121 sider. Første udgave, Kunstforlaget Danmark, 1911, Indbundet original blindtrykt karton. Ryggen med mindre fejl. Tilskrift / fra på friblad 1924. Alderspræget omslag. Modens mangfoldighed af evigt skiftende former gennem tiderne... charmerende modetegninger, s/h billeder og vignetter (HRN)
239 sider. Orig. karton m. smudsomslag. Illustr. s/h. Den sønderjyske lærerinde Christine Plovs (1871-1944) erindringer, dels fra barndommen, dels fra hendes liv som lærerinde. Meget fint eks. Navn på friblad. Samling (HRN)
Amerika på oldefars og oldemors tid - 250 illustrationer fra forrige århundrede – 160 sider – Hardback- Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
LET KÆLDERLUGT.
- Pris ex forsendelse - B1717 - 01 – 10355
Hardback med smudsomslag. 413 sider. Sprog: Tysk. Region Ost-Makedoniens. Large format. Translated by Alexandra Doumas. Illustrated in colour. (2003-0258).
Hardback med smudsomslag. 413 sider. Sprog: Tysk. Region Ost-Makedoniens. Large format. Translated by Alexandra Doumas. Illustrated in colour. (2003-0258).
Hardback. 280 sider. Sprog: Dansk. Et panorama over livet i det andet årtusinde f.Kr. Oversat af Knud Søgaard efter "Four thousand years ago (1962)". Illustreret i sort-hvid. (2308-0292).
256 sider. Helshirting med smudsomslag. Illustr. s/h. Gennem en hjemsendt syrisk soldats oplevelser beskrives hverdagslivet i Romerriget i 200-tallet, som det formede sig på forum, i templerne, i teatret, i badene og hos en familie. Navn på forsatsblad. Lette brugsspor på omslag, øvre
301 sider. Paperback. Skolehistorie. Historical and historiographic essays organized in three sections: women teaching in the private sphere, teachers in public schools, and women who taught in institutions of higher educ.The focus is on four largely English-speaking countries. Understr.Navn. (HRN)
238 sider. Orig. heftet, kv. format. Illustr. s/h (65)og farver (17). H.C. opdagede og udforskede Tutankhamens grav i 1922. 1.udg. af denne publ. udk. i 3 vol, 1923, 1927 og 1933. Navn på friblad. (HRN). Lidt skævt eks.
224 sider. Paperback. Skolehistorie. A study of education and growing up, both inside and outside the school, considering the various ways in which girls and women received their education in the late 19th and early 20th centuries. Indstregninger. Lidt solbleget på omslag. Navn på friblad. (HRN)
Hardback. 30 sider. Sprog: Dansk. Om Kinas oprindelse og udviklingen af det kulturelle livsmønster. Illustreret i farver af Angus McBride & Terry Dalley. På dansk ved Poul Steenstrup efter "A closer look at early China (1977)". (2008-0045).
Hardback. 48 sider. Sprog: Dansk. På den indonesiske ø Lombok bor Yusup. Hans søster er syg, men familien har ikke penge til medicin. Til sidst får Yusup gratis hjælp fra UNICEF's lokale sundhedsklinik. Illustreret i farver. Fotografier af Finn Brasen. (2105-0166).
Klassisk kunst - Hellas.
134 sider + noter og tillæg. Foto-illustreret hardback med plastikfolie. Reparation i ryggen - der har vendt bogens indhold. B2111-98 - Pris ex forsendelse.
Hardback med lærredsryg. 488 sider. Sprog: Dansk. Oversat efter "The last two million years" af Leo Hjortsø & J. Boisen Schmidt. Illustreret i sort-hvid og farver. Stor format. (2205-0188).
Hæftet. 142 sider. Sprog: Dansk. En græker i oldtidens Ægypten. Herodots Historie. Anden bog. Euterpe. Oversat af F. Falkenstjerne og gennemgået af M. Cl. Gertz. Anden udgave på ny gennemgået af P. J. Svendsen. (2308-0145).
