Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1893 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Dukken Margrete blev købt i Paris 1860 af pigen Maggies far, og givet til hende i fødselsdagsgave. Til dukken hører ca. 160 ting, dels beklædning, dels skole og legesager, og hvad en pige i øvrigt kunne tænke sig på den tid. Alle tingene er velbevarede og det meste af tøjet ser helt nyt ud. Hæftet - 46 sider. - let slidt udenpå - som ny indeni.
Madam Mangor’s Kogebog – 493 sider –Helshirting - Smudsbind - Sprog: Dansk.
Er et stykke dansk kulturhistorie, men det er samtidig en kogebog, der er fuldt anvendelig den dag i dag. Bogen er uundværlig for den, der vil studere det danske køkkens rødder og dykke ned i den store skat af originale opskrifter, som var grundstammen i vor tip-oldeforældres madlavning.
- Pris ex forsendelse - B1720 -13– 10778
Arvefjenden - Dansk -svenske landskampe på slagmarker og fodboldbaner fra sagntid til nutid -304 sider – Hardback - Smudsbind - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h og farver.
I denne bog fortæller Lars Lindeberg veloplagt og levende den blodige og farverige historie om de dansk -- svenske landskampe.
– Pris ex forsendelse - B1708 -01 -10052.1
viii+322+register sider. Rigt illustreret i fantastiske s/h fotos, originalt på ryg præget lærredsbind, og i originalt smudsomslag. Smudsomslag med revner og udfald (chipped som det hedder på engelsk), hardcover i rigtig flot stand.
Årbog for Arbejderbevægelsens historie 1-24. (24 bind) Komplet 1971 - 1994. Forlagene Fremad/ GMT/ SFAH. Forskningsartikler fra Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Flere tusinde sider.
443 sider.Heftet m.tråd og sideflaps. Illustr, s/h. Ursula Dahlerup fortæller om sit opgør med 1800-tallets pigeopdragelse i det bedre borgerskab og giver samtidig et billede af datidens København, kulturelt og socialt. Pænt eks. Navn på friblad (HRN)
105 sider. Orig. helshirting. illustr. s/h. Første bind af en skriftserie med bidrag om Statsbibliotekets virksomhed. Dette bind omhandler SB´s forhistorie og opstart. på Vester Allé. Blev udsendt samtidig med indvielsen af SB's nybygning i Universitetsparken. Med dedikation fra Emanuel Sejr. .
151 sider. Orig. heftet med sideflaps. Illustr. s/h.
Om konfirmationen, der i 1736 blev indført som en tvungen foranstaltning.Om konfirmationsforberedelsen. Om tøjet. Om gaverne og den verdslige fest. Om foreningen Borgerlig Konfirmation. Bogen er et stykke kulturhistorie om en af livets højtider. Navn. Samling (HRN)
246 sider, Orig. heftet m. sideflaps og transparent folio smudsomslag. Anmeldelse:: Roar Skovmand::
### Askovs mangearige forstander, J. Th. Arnfred, har i forordet til sin bog skrevet, at kun de forste 50 ars begivenheder pa Askov er historie i sasdvanlig forstand. Nar skolens ledelse har bedt ham gore rede for Askovs senere historie, har han begrasnset opgaven til at fortaelle hovedtraek om livet og arbejdet pa skolen, suppleret af indhentede beretninger fra elever fra de forskellige argange og samfundsgrupper.
Af disse levende og faengslende beretninger, der nu opbevares i skolens arkiv, er der givet uddrag, oftest uden navns naevnelse. Her har Arnfred Iost redaktfirens opgave. Men beretningerne har mattet indfojes i en kronologisk ramme. Derved har Arnfred ikke kunnet slippe for at virke som historiker. Det har han forstaeligt nok kviet sig ved. Som fremtrasdende laerer ved skolen gennem de 50 ar, bogen omfatter, og som forstander gennem halvdelen af perioden (1928-53), ma Arnfred naturligvis vasre tilbageholdende i sin vurdering. Deter et sporgsmal, om det ikke ville have vaeret bedre, om han slet og ret havde skrevet sine erindringer. Sa kunne vaerket vasre blevet mere helstobt og bedre have genspejlet sin forfatters sans for sammenhasng og syntese.
Men nu har Arnfred villet saette Askov i centrum og derfor valgt den foreliggende form, og dens indhold vil utvivlsomt blive paskonnet af skolens gamle elever og venner. Nar de ser Lunds og Arnfreds boger ligge side om side pa deres bord, vil de uvilkarligt gribe forst efter Arnfreds. Ogsa udenforstaende vil ivrigt kaste sig over elevberetningerne og nyde Arnfreds knappe kommentarer og korte karakteristikker. De skarpe disharmonier, der opstod pa skolen i besaettelsestiden, er der ikke lagt skjul pa i elevberetningerne, og dermed kastes der indirekte det lys over forstanderen selv, som man ellers ma savne. Han har i ovrigt gjort sit til, at Askov har faet en storhedstid ogsa i sit andet halve arhundrede. Men det far vi ikke at vide i denne bog. Det ma vente, til en dristig historiker en dag vover at give sig i kast med den endnu uloste, men ikke uloselige opgave: at forvandle de sidste 50 ar til - historie! ## Navne og Ex Libris på friblad. Indhold i meget pæn stand.
425 sider (med illustrationer). Hæftet udgave. Velholdt eksemplar. ---- Den hidtil fyldigste redegørelse for H.C. Andersens liv fra fødsel til død og for hele forfatterskabet, bygget på forskningens nyeste resultater og især digterens egne breve og dagbøger.
347 sider. Orig. heftet. Tidsskrift. Svensk sprog. Illustreret s/h. Et Temahæfte i Serien Res Publica med indlæg fra en række forfattere, der belyser tekst og virkelighed hos den franske filosof Paul Ricoeur, XXX
Blandt forfatterne er Peter Kemp, Georges Duby, Jacques LeGoff, Paul Veyne, Lucien Febvre, SalvatoreSettis, Ulrich Raulf, Navn på spejl. Historie samling. (HRN)
266 sider. Heftet. Indhold: 3 større essays som udfra forskellige indfaldsvinkler søger at yde et bidrag til en kritik rettet mod den radikalistiske reformpæd. i efterkr.tidens borgerlige samfund og har et videre kritisk sigte på det borgerlige samf. som så. Efter 45 år på hylden søges ny samler...
Ruins of Ostia – guide to the excavations – 63 sider. Papbind.
Guide til udgravningerne I Ostia i Italien. 94 farvebilleder. 16 kort over de enkelte bygninger og meget mere. Lidt solbleget ryg. Engelsk udgave.
B2115-67 - Pris ex forsendelse.
Pæn hel stand, kun lidt slid på omslaget efter godt 30 år i reolen. - hæftet - 433 sider -
TEKSTEN PÅ BOGENS BAGSIDE:
Denne bog er noget ganske usædvanligt.
Den handler ganske rigtigt som titlen siger om ARTILLERI, men også om andet og mere
For den blot lidt opmærksomme læser viser den sig at være et interessant indblik i det militære livs udfoldelse her i landet i de sidste 100 år, når dette ses i forhold til det civile den militære afdelings forhold i sin garnisonsby - idet den både viser, hvor man mødes, og hvor man netop ikke mødes - hvorledes den lovgivende og den administrerende verden behandler den militære del af borgerskabet, og hvorledes denne søger at klare dagen og vejen. 1
Den er et billede af dansk statsstyres forsvarsvæsen, set fra den militære hver dag, og der er et ikke interessant billede, som rulles op.
Man kan ikke komme udenom, at det militære liv virker som en lukket verden, set fra borgerskabet, og mange gange har man derfor set misforståelser og undren, og set debatterende parter tale forbi hinanden. Her vil den blot lidt opmærksomme læser forstå eller i det mindste fornemme hvorfor.
Hertil kommer, at mærkværdigt mange danske skatteborgere ved forbavsende lidt om deres ARTILLERI, men det vil bogen kunne råde bod på og på en let tilgængelig måde- nemlig ved at læseren lever med.
Bogen kunne stemples som en afdelingshistorie, men den falder ganske udenfor den slags bøgers normale former Den er en dagbogsagtig beskrivelse, fortalt i en rolig, nogtern tone - jydsk i sin mangel på ophidselse, jydsk i sin stilfærdige lune, og jydsk i sin stræben efter realiteter. Den vil derfor også komme til at stå som hovedkildeskrift for mangfoldige ting, som emnet berører.
Kort sagt denne bog bør kunne læses med interesse og fornøjelse af civile og militære i skøn forening,
FEB 1981
Niels Lunn
Brevveksling mellem George Sand og Alfred de Museet - Første fuldstændige udgave af de originale breve ved Felix Decori - 118 sider – Halvpluviusin - Sprog: Dansk- Oversat af Jenny Heyman.
Navn på titelblad.
- Pris ex forsendelse
Bind 1. Civilisationen. Bind 2. Romerne og Germanerne. Bind 3. Den kristne middelalder. Bind 4.Stat og nation.Bind 5. Den moderne tid. Bind 6. Hjem til Europa. Gyldendal 1991-1992 365+346+314+324+353+440Sider. Orig. kartonbind med smudsomslag. Billedred. K.Rye Olsen. Illustr. s/h. Som ny/ ulæst
377 s. Orig. rød shirting m. smudomslag. Illustr. s/h og farver. Oversat af Peter Poulsen efter " The Buried Mirror " Plancher. Stor 8vo. Beretning om den spansktalende verdens kulturhistorie med en beskrivelse af den kulturelle, filosofiske og politiske udvikling på det latinamerikanske kontinent såvel som i Spanien og Europa.
# ## Indscannet version af gammel lektørudtalelse::
På dansk fik vi i 1991 Fuentes mesterværk af en roman Kristoffer Ufødt og i dette lange essay en art opfølgning tydeligvis baseret på Fuentes forstudier til romanen. Fuentes funderer i bogen over det latinamerikanske kontinents skæbne og historie - idet han trækker kontinentets grænse ved Mexicos nordgrænse - og påviser, hvorledes kontinentet århundrede efter århundrede kulturelt, filosofisk og politisk spejler den europæiske udvikling og især spejler sig i Spanien, der for mange i de spansktalende tidligere kolonier forbliver moderlandet, hvis kultur de forbinder sig med. Et meget læsværdigt og medrivende essay, hvor Fuentes gør op med mange vaneforestillinger omkring godt og ondt især i forhold til de spanske erobrere, kirken etc. Og hvor han på inspirerende vis parallelliserer tværs over havet til spansk historie og åndsliv lige op til i dag, hvor han ser en inspirationskilde i det moderne spanske demokrati, hvis blot Spanien ikke begraver sig for dybt idet europæiske fællesskabog glemmer 'de spanske løveunger', som han kalder de latinamerikanske lande. En morsom, berigende bog gennemillustreret med billeder af relevans for sammenhængen. (Lektørudtalelse Mogens Faber) ## Meget pænt eksemplar.
240 sider. Orig. heftet m. tråd. Illustr. s/h. xxx Indhold: Orvar Löfgren: Känslans förvandling : tiden, naturen och hemmet i den borgerliga kulturen. Jonas Frykman: Hel och ren : kropp och tanke hos bönder och borgare. Jonas Frykman: Den kultiverade människan / av Jonas Frykman och Orvar Löfgren. xxx
Detta är en bok om Svensken: XXX Hur blev svenskarna så välkammade, hemkära och naturälskande? Detta är en skildring av vardagslivets radikala omvandling, när människan i ett traditionellt bondesamhälle skolas om till 1900-talets nya människa. Ett helt annorlunda sätt att hantera känslor och sexualitet, skapa hem och fostra barn växer fram. Sinnligheten får andra former. Världen kommer att dofta, smaka, höras, synas och kännas på nya sätt.
I DEN KULTIVERADE MÄNNISKAN bildar ting som oftast tas för givna utgångspunkten. Arvet från den kultiverade människan kan finnas på överraskande platser och i det till synes obetydliga, i vardagliga händelser som snabbt glider förbi. Boken blir en odyssé genom människors tankevärldar och upplevelser från 1800-talets slut och fram till första världskriget.
Boken är en klassiker.
Jonas Frykman och Orvar Löfgren är professorer emeriti i etnologi vid Lunds universitet.
Navn på titelblad. Enkelte understregninger i indledningsafsnittet. Samling, (HRN)
67 sider. Orig. heftet m.tråd. Illustr. s/h. Bogudstillingen i Industriforeningen 6. til 28. September 1922. Første danske Bogmesse. Katalog med artikler og oversigt over udstillere og deltagende boghandlere. Omslag fremstår med slitage i kanter. Indhold friskt. ###
Bidragydere: Neergaard, N., (statsminister), Harald Høffding (professor), Hans Brix, (docent), H.O.Lange, Sofus Larsen og V. Grundtvig (overbibliotekarer), J. Aarsbo (Statsbibliotekar), Th.Døssing (biblioteksdirektør), I.L.Lybecker (forlagsboghandler), samt forfatterne Axel Juel, Thorkil Barfod, Hans Hartvig Seedorff Pedersen, Ellen Reumert, Axel Henriques, Otto Borchsenius, Otto Benzon, Frederik Poulsen, Henrik Cavling, Viggo Barfoed, og Carl Dumreicker (underbibliotekar). Samlerobjekt. Se også omtaler andetsteds (Politiken 21.sept. 1922, samt Martin Dyrbye: Levende biblioteksbilleder - Den første biblioteksfilm 1922 (artikel 23 sider), om de første 2 biblioteksfilm, der blev fremvist på udstillingen.
(https://tidsskrift.dk/bibliotekshistorie/article/view/35934/37292).
