Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1895 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Europas Kulturhistorie 1-4. 4 bind. 1961-62. Redaktion og Billedudvalg P.H.Traustedt. Ny-illustreret med s/h og farvefotografier. 520;528;480;572 sider. Orig. halvfablea med smudsomslag.
283 sider. Heftet. Orig. omslag m. sideflaps. Illustr. s/h. Oversat af Merete Klenow With. Forfatteren skildrer livet i det gamle Rom fra ca. 500 f.Kr. til år 27 e.Kr. og beskriver romernes liv og færden, deres livsopfattelse, slavernes liv, romernes dagligdag m.m. Forlagstempel på friblad.
Antologi om de dansk-franske relationer under Napoleon. Forord Per Stig Møller. Orig. katonbind m. illustr. smudsomslag. Rigt illustreret m. farveplancher. 314 s. . Bogen fremtræder i meget pæn stand. Med velholdt smudsomslag.
510 sider. Pbk. Illustr. s/h. The contacts between European women and those outside European frontiers, sexuality and its importance for the construction of gender over the centuries, and the role of women in the great events and movements in European history and the impact of such events Navn på friblad. (HRN)
I anden halvdel af det 20. århundrede har vi i Danmark på det nærmeste oplevet en renæssance inden for kirkeudsmykningen. En lang række både ældre og yngre kunstnere har påtaget sig opgaver for kirken og løst dem på original vis.
Netop den moderne kirkekunst er udgangspunktet for kunsthistorikeren og dr. phil. Mikael Wivels nye bog ‘Kunsten i Kirken’.
Fra Joakim Skovgaard og Niels Larsen Stevns i begyndelsen af det 20. århundrede til Per Kirkeby og Maja Lisa Engelhardt i slutningen af århundredet kaster Wivel nyt lys over den moderne, danske kirkeudsmykning. Kirke for kirke og kunstner for kunstner gennemgår forfatteren i 31 dybdegående og inciterende analyser, hvad han anser for de vigtigste kunstværker inden for nyere dansk kirkeudsmykning. Udover de allerede nævnte kunstnere tæller bogen hermed også navne som Sigurd Swane, Astrid Noack, Sven Wiig Hansen og Carl-Henning Pedersen.
‘Kunsten i Kirken’ udfylder udover sit kunsthistoriske sigte også en funktion som kunstnerisk vejviser. Bogen kan hermed navigere den kunst- og kirkeinteresserede læser ud på en uforglemmelig rejse rundt om i det danske land. - .Bogen er velholdt - uden nævneværdig spor af brug - og foreligger i hardback udgave med smudsomslag.
2-bindsværk 371 + 509 sider. fornemt indbundet med skønvirke i guldprægning på ryg og bindets forside. Mange klassiske tryk i sort-hvid gennem begge bind
hardcover med smudsbind stortformat coffeatblebook 240 sider illustreret flyvningens hisorie fra de tidligste drømme til rummets udforskning. på engelsk
,
Hardcover stort format 80 sider.Skildrer Tordenskjolds liv og levned samt dagligdagen og skibsfarten på tiden for den store nordiske krig. Rigt illustreret med flotte tegninger i farve. Biblioteksbog
Hard cover. - Bøgerne fremtræder fejlfrie, ubrugte, hovedparten i kassette - dog ses tidl. ejers navn på indersiden af de enkelte bind.
Illustreret med sort/hvide og farve fotos.
179 sider. Orig. heftet. Pænt eksemplar med brugsspor på omslag.
Omslagstegningen af Grete Rasmussen. (Genudgivet i 1987 med titlen ,,Hendes Ansigt i ethvert Pigeansigt,, på Odense Universitetsforlag med efterskrift af Povl Schmidt.) Skolehistoriesamling. (HRN)
Kirkekunst i Danmark- 358 sider - Halvlæderbind med guldtryk på ryg - Smudsbind med brugsspor - Sprog: Dansk. Rigt illustreret i s/h og farver.
Fyns stift - Lolland Falsters stift.
–Pris ex forsendelse
Mary Thomas’ STRIKKEBOG – Den klassiske bog om strikningen og dens historie –265 sider – Paperback - Sprog: Dansk – Rigt illustreret i s/h.
Har været det faste holdepunkt for alle engelsksprogede strikkere i snart et halvt århundrede.
Med Ex-libris.
Pris ex forsendelse -B1731 -13 - 10878
62 sider. Orig. Ilustr. karton. Kvadr. format. Udg. i anledning af Museets 50 års jubilæum. Illustr. s/h. Pænt eksemplar - en smule alderspræg på omslag. ¤¤¤¤¤ Ligger i sin helhed som pdf-fil på Nationalmuseets hjemmeside. Se også anmeldelse af bogen "Bjarne Stoklund: Arbejde og kønsroller på Læsø o. 1200-1900. (Læsø Museum, 1988). 63 s." /
af Hanne Rimmen Nielsen i Tidsskrift: "Historie/Jyske Samlinger, Ny række, 18 (1989 - 1991) - 1"
Vor tids kulturhistorie -Bind 1-3 – 380 + 366 + 390 sider – Helshirting – Smudsbind - Sprog: Dansk -Rigt illustreret i s/h.
Bind 1: Den tabte tid – Bind 2: De onde år – Bind 3: Vore dage ------
- Pris ex forsendelse -B1704 -22 - 10381.1
Bøgerne foreligger i revideret udgave (1966-67), indbundet og med smudsomslag. Bøgerne er som nye / friske! - bortset fra, at ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden. Antal sider: 408 + 352 + 412 (Rigt ill. i s/h og farver) ------------- Kaj Birket-Smith (1893-1977) var dansk magister i etnografi og dr. phil., deltager på adskillige Grønlands-ekspeditioner. I dette monumentale værk tegner han et bredtfavnende, historisk billede af menneskeslægtens kultur.
Erotikens historie i tekst og billeder - Bind II : Middelalderen og de galante orgiers tidsalder – 136 sider – Paperback -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
- Pris ex forsendelse
Erotikens historie i tekst og billeder - Bind III : Fra Marquis de Sade til Fanny Hill – 122 sider – Paperback -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
- Pris ex forsendelse
Erotikens historie i tekst og billeder - Bind IV: Da erotik var uartig og mørkelagt – 134 sider – Paperback -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
- Pris ex forsendelse
Erotikens historie i tekst og billeder - Bind V: Skøgetidens blomstring – 132 sider – Paperback -Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
- Pris ex forsendelse
Bøgerne foreligger i hæftet udgave og uden nævneværdige spor af brug. - Menneskevidenskaberne bind 1+2 er en studiebog. Disse to spændende og lærerige bøger giver et indblik i menneskevidenskaberne. Den 1. lægger vægt på humanioras historie og grundproblemer, den 2. fortæller om humanistiske forskningstraditioner.
I Menneskevidenskaberne bind 1 gennemgår Søren Kjørup humanioras historie og en række grundlæggende teoretiske spørgsmål i tilknytning til de humanistiske fag:
Hvad er eksempelvis forholdet mellem humanistisk forskning og humanistisk dannelse?
Gør humaniora nogen form for nytte i samfundet?
Burde de humanistiske fag efterligne naturvidenskaberne for at leve op til basale videnskabelige krav?
Spiller forskernes køn nogen rolle i forskning?
Er det muligt at vide noget med sikkerhed om fortiden?
Kan man lave objektiv videnskab om noget så subjektivt som kunst?
I Menneske videnskaberne bind 2 fremstilles syv af de væsentligste videnskabsteoretiske traditioner:
Retorikken
Semiotikken
Hermeneutikken
Historismen
Positivismen
Strukturalismen
Konstruktivismen
