Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1885 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Kinas historie fortalt gennem tre generationer.
Jung Changs bedstemor blev født i 1909. Hendes far solgte hende som konkubine til en 52-årig general. Hendes datter voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse. Jung Shang blev født i 1952 og voksede op i den privilegerede kommunistiske elite. Jung Chang bor nu i London.
"En grum, men meget smuk fortælling" - Information
Statsbiblioteket 1983. 96s. Heftet. Knud Sørensen: I virkeligheden drejer det sig ikke om "provins", Knud Erik Pedersen: Historien om en dreng - Esben fra Skarring, Per Gammelgaard: I bakspejlet, Peter Mouritzen: Når Vendsyssel skræmmer og virkeligheden flimrer, Kristen Bjørnkjær: Biografiske fragmenter af "Min landbrug. 200921 KUlturhistorie
40 krydderurter - deres historie og anvendelse. Softback / 96 sider. Fin stand med ubetydelige opbevaringsspor. Bogen er ulæst.
Omslag og illustrationer af Alex Secher. Forord af Conrad Bjerre-Christensen.
De så det ske - Begivenheder gennem 2.500 år fortalt af øjenvidner - Bind 1: 430 f.Kr. -1860 - 382 sider - Paperback - Sprog: Dansk-
- Pris ex forsendelse -B1740 -04 – 12263
Bd II er romanen O.T. udgivet af Ole Jacobsen. Bd IV er "Billedbog uden billeder" og "De to baronesser" udgivet af Morten Borup. Bd VI er "En digters bazar" udgivet af Knud Bøgh. Bøgerne er udgivet af Det Danske sprog- og Litteraturselskab under redaktion af H Topsøe-Jensen på Gyldendal 1943-44. De 3 bind i fablea halvbind med rygetiketter i guldtryk. Lette brugsspor. JEG HAR I ALT 5 OPSLAG UNDER EMNET H C ANDERSEN
Velbevaret lille bog. Heftet med illustreret kartonomslag. 212 sider, 14x21cm, label over ejerstempel på titelblad. Mange tegninger af Ejler Krag, hvoraf flere i farver. JEG HAR I ALT 12 OPSLAG UNDER ENMET BROBY-JOHANSEN.
Halvbind i sort læder med bjælker og guldtryk på ryg og oversnit i guld. Blå-rødt boblemønstret forsatspapir. samme overtrækspapir, falmet på forperm. Bindet slidt i det ydre på ryg og hjørner (derfor kun 4 stjerner), men i det indvendige som nyt (6stjernet). 488 sider, stort format, 26x33cm. Mange sorthvide illustrationer, heraf mange fotos.
Rødt shirtinghelbind med gulddekorationer og 3 røde snitte, velholdt, 454 sider, 16x24cm. Indlagt: diverse memorabilia i form af avisudklip, biblioteksfortegnelser m m. JEG HAR I ALT 7 OPSLAG MED STEEN EILER RASMUSSEN
Omslaget har diverse tegn på slid, men det gælder ikke selve indholdet, som fremtræder som nyt
reelt er det essay om fransk historie, kunst, litteratur og filosofi
næsten som ny lille afbøjning i ryggen.
32 kapitler af lige så mange specialister som skriver om tidens - før og nu- fejder og konkurrencer inden for det kulturelle liv.
Skrevet i anledning af professor Peter Madsens 60. års dag.
I fædres spor. 214 sider. Illustreret papbind. Hæftet. Indlagt seddel: "Til Danmarks Rigsdagsmænd"! Jubilæumsbog for Dansk Skoleforening, Flensborg 1920 - 5. maj - 1945.
Rigt illustreret med samtidig billeder og portrætter.
B2109-35 - Pris ex forsendelse.
114 sider - Dansk indbinding - Sprog: Dansk - På dansk ved Ivan Salto.
Fra bagsiden af bogen:
Vi mennesker er blevet som guder. Og man må derfor spørge, om det ikke er på tide, at vi forstår
vor guddommelighed. Videnskaben giver os en mulighed for at herske uindskrænket over vore
omgivelser og vor egen skæbne. Men i stedet for at glæde os over det, nærer vi den dybeste angst.
Hvordan kan det være? Og hvordan kan vi overvinde denne angst?
Således indleder kultursociologen Edmund Leach sin opsigtsvækkende bog. Løber Verden løbsk? En
forelæsningsrække, som under stor opmærksomhed udsendtes i BBC Forelæsningerne behandler de
problemer, som den hæmningsløst og den teknologiske revolution skaber, under disse betingelser
er det nødvendigt er det nødvendigt at ændre vore moralske og sociale forudsætninger.
Edmund Leach løser opgaven på en særdeles utraditionel måde - han retter bl.a. et voldsomt
angreb på familiestrukturen, det bestående samfund og dets gamle etablerede institutioner og
på vore uddannelsessystemer, der skaber mennesker i konkurrence i stedet for samarbejde. Disse
og mange andreprovokerende synspunkter afstedkom en "succes de scandale" med indlæg fra såvel
eksperter i kommunikationsteknik som fra amatører, og i en efterskrift til
Danmarks Radio udsendte i 1968 Edmund Leach's forelæsninger med en indledning, "Samfundsrevser
vest og slips", ved dr. hil. Torben Monberg, der bl.a. sagde: basunere, provokere, og vække
til eftertanke. Han vil irritere sin tilhørere for at få dem til at tage knæsatte
moralbegreber op til ny overvejelse.
Han vil vise dem, at den verden, de lever i, slet ikke er den de tror.
Ex forsendelse. / 1704
Kosmorama. Tidsskrift for film. Udgivet af Det danske Filminstitut og Filmmuseet.
Haves komplet i perioden nr. 71 (1965) til nr. 222 (1998).
Nr. 100 mangler. + index til de nævnte årgange.
Sælges samles i de plastickassetter som ses på billedet.
Næsten som ny.
Surrealisternes undersøgelse 1928-1932.
Først publiceret i Frankrig 1960.
denne udgave med introduktion af Johann Wypijewski.
Surrealisterne havde 12 sessioner.
Surrealisterne med bidrag til denne bog er:
Anton Breton, Max Morise, Pierre Naville, Benjamin Péret, Jacques Prévert, Raymond Queneau, Yves Tanguy, Pierre Unik,
Louis Aragon, Jacques Baron, Jaques-A. Boiffard, Marcel Duhamel, Marcel Noll, Man Ray, George Sadoul,
Jean Genbach, Maxime Alexandre, Max Ernst, Antonin Artaud, Jean Baldensperger, Jean Caupenne, Nusch (Eluard), Jeanette Tanguy, André Thirion, Madame Unik, Albert Valentin, Simone Vion, m.flere
Pris og vægt er for begge bøger.
Genoptryk af klassiske Penguin bøger i 1977.
Robert Simpson er en musikjournalistisk kapacitet i mange år skrevet for tidsskriftet Grammophone.
Gog hjælp til at forstå lidt mere om komponisterne og måske blive inspireret til noget du ikke har hørt før.
Dette er 1. amerikanske udgave af bogen som kom første gang 1980 i England.
På billedet af bogen - evt ved at zoome - kan det ses hvilke engelske mestre der fortælles om i bogen. Illustreret. Fyldt med facts.
Sommeren 1923 og den 40-årige Kafka rejser til Østersøkysten sammen med søsteren og hendes familie. Et kurophold skal lindre den tuberkuloseramte forfatters tilstand.
"Forfatteren (…) beretter indfølt og rigt på genkendelse, så bogen også bliver en tidsrejse" citat Eugen Runge.
Steen Eiler Rasmussens klassiske bog om London. Udkom 1934 men allerede ½ år efter kom 2. rev. udgave også i 1934.
Det er denne udgave som det drejer sig om her.
Indbundet i halvlærred.
Bogen har et exlibris men eller i pæn stand med let aldersbetinget farveændring af papiret og lette brugstegn. Et lille hak i kanten til højre på bogens ryg (ca. 2 mm2) er tilkommet.
Hardback. Bogen "født" uden smudsomslag.
Bodil Kjer fortæller sine erindringer til Marie Tetzlaff.
Her er alt om hendes 3 ægteskaber og hele karrieren.
