Jødeforfølgelserne i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig er indgående beskrevet i litteraturen, men alligevel forekommer Mirjam Bolles beretning at være et væsentligt bidrag. Den fortæller i detaljer, hvordan en velintegreret befolkningsgruppe gennem besættelsesmagtens forordninger og et påtvunget samarbejde fra egne rækker, Berøvet alle rettigheder og uden muligheder for protest, men med en stædig trang til at opretholde et skin af normalitet, bliver Amsterdams jøder efterhånden transporteret til opsamlingslejren Westerbork. Den var i 1939 blevet anlagt til modtagelse af jødiske flygtninge fra Tyskland. Fra juli 1942 blev den gennemgangslejr før den videre deportation af hollandske jøder til Tyskland eller Polen.I 1943 er hun med en af transporterne til Westerborklejren. ”Jeg vil ikke tænke, jeg lader bare mig selv leve”, bliver en måde at komme gennem lejrlivets meningsløshed, men efter nogle måneder afløses de trods alt tålelige forhold i Westerbork af et ophold i koncentrationslejren Bergen–Belsen. I sommeren 1944 er trængslerne imidlertid pludseligt forbi. De hollandske jøders skæbne er kendt verden over gennem Anne Franks Dagbog, men Miriam Bolles dagbogsbreve fortjener også mange læsere. Det er en nøgtern beretning, der fortæller om forfølgelse, elendighed og sorg, men også om en kvinde, der nægter at give op. Softback med sideflapper. 286 sider. 2006 - 1. Udg. Flot eksemplar. 472,gram. ( 22 x 14,5 cm ) Røgfrit/ dyrefrit hjem.

Læg bogen i kurven

Spar penge på fragten! Denne bogsælger tilbyder fri fragt ved køb for over 500 kr.

Find flere bøger fra samme bogsælger og spar penge i fragt!. Klik her og find flere bøger fra samme bogsælger