Se information om den valgte bog

Senest opdateret 19. august

Af Katrine Marie Guldager

ISBN: 87-4002-239-0

pris: 120 kr – stand: ★★★

Ondskaben lurer overalt i Katrine Marie Guldagers roman 'Ulven', men der er tale om ondskab i bred forstand, forstået som alt det, der gør ondt og gør fortræd. I en blandingsform mellem eventyr, slægtsroman og realisme afdækker Guldager menneskesindets mørkeste afkroge. Ondskabens allegori De fleste læsere vil kunne erindre at have fået læst brødrene Grimms eventyr 'Rødhætte' – det indgår næsten som en del af den kollektive bevidsthed. Her fortælles historien om Rødhætte, der skal besøge sin bedstemor, men undervejs møder en listig ulv, der får lokket hende i fordærv og senere både spiser Rødhætte og hendes bedstemor. Som i mange eventyr ender det dog godt, da der kommer en jæger og redder hende og i et appendiks fortælles det, hvordan Rødhætte næste gang, hun møder en ulv, er på vagt og ikke lader sig narre mere. 'Rødhætte' er et klassisk eventyr, idet der er tale om en symbolsk fortælling, en allegori, hvor ulven bliver et billede på de farlige drifter, man skal lære at genkende og tæmme – det er naturligvis ikke tilfældigt, at ulven æder Rødhætte i sengen. Symbolikken er ikke særlig subtil! Overordnet set er det kendetegnet for eventyret, at der er tale om en allegorisk fortælling, der beretter om en psykologisk forvandling, i dette tilfælde Rødhættes udvikling fra naivt barn til reflekterende voksen. Derudover er der en klar morale: Man skal vogte sig for de farlige drifter symboliseret ved ulven. Hermed er alting godt og historien ender lykkeligt. Frygt og lede i lillebyen Køge Katrine Marie Guldager tager på sin egen underfundige måde livtag med historien om Rødhætte i sin roman 'Ulven'. Her skifter perspektivet imidlertid, som titlen antyder, fra Rødhætte til ulven. Udgangspunktet for Guldager er den erfaring, at ulven (ondskaben) ikke kan slås ihjel, men tværtimod har det med at forplante sig og antage adskillige former. Dette viser sig blandt andet det sted, historien foregår, Køge, hvor hovedpersonen, barnet Leonora, for længst har gennemskuet den råddenskab, der lurer under overfladen og kan fortælle sin lillebror, Ib, forfærdelige historier: "Når hun og Ib var lagt i seng, og lyset slukket, underholdt Leonora Ib om alle de forfærdelige ting, der skete i en by som Køge. Hun fortalte om de børn, der fik tæsk med et bælte, de børn, der måtte hente en snøvlende far eller mor på et værtshus og selv lave aftensmad. Leonora fortalte malende om det hele, og Ib, som kun var fem, fik ganske langsomt det indtryk, at Køge var en by, der var fuld af