Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1891 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Fotohistorisk tidsskrift nr. 118-122. 5 løse hefter inkl. temanumrene "Fragmenter af Fotografiens Historie – del 1" og "Stereoskopklubben 1908 – 2008".
Ukendt land – Rejse i Mongoliet – 186 sider – Papbind - Hæftet, opskåret - Sprog: Dansk - Rigt illustreret med samtidig farver fotografier.
Er en kærlighedserklæring til det hemmelighedsfulde steppeland Mongoliet, der ligger klemt inde mellem de to gigantiske naboer Kina og Sovjetunionen.
MED BRUGSSPOR.
– Pris ex forsendelse -1
viii + 399 pp. Hardcover, original cloth with near fine dust jacket. A dictionary of contemporary history, literature, arts, technology, medicine, music, cinema, theatre, controversies, fads, movements and events.
Store og små kulturproblemer –142 sider – Papbind – Hæftet, opskåret - med Tegninger af Bo Bojesen.
Indhold: Hertugdømmet Slesvig ; Tale til unge Magistre ; Skueplads, Publikum og Folk ; Tale til den franske Ballet ; Hellas ́Fald og Europa i Dag ; Til Middag hos Underhusets Speaker ; De danske Oldenborgere ; Tale ved borgerlig Konfirmation ; Eksamensproblemet ; Om Støtte til Kulturarbejdet i Sydslesvig ; Stige og Ranum ; Det Kongelige Teaters Jubilæum ; Fra Bondeforkyndelse til Arbejderoplysning ; Forskeren og Samfundet ; Årsdagen for Retskrivningsreformen ; Ungdomsopdragelsen ; Frederiksholms Kanal 21.
B2207 -19 -10070 – Pris ex forsendelse
Skolen, præsten og kommunen - 563 sider - illustreret kartonbind - Sprog: Dansk - Rigt illustreret i s/h.
Skolestyret på landet var i perioden fra de første kommuners indførelse i 1842 og frem til skoleloven af 1899 præget af er magtspil mellem det gamle gejstlige tilsyn og de nye sogneråd…
Gavededikation på for-friblad.
– Pris ex forsendelse
3 bind. Hardback. I kartonkassette. 2468 sider. Sprog: Dansk. Om teknologi, naturvidenskab, politik og ret, æstetik og kunst, menneske, sprog og samfund, religion og teologi. Bind 1: Antikken - til 1600; Bind 2: 1600-1914; Bind 3: 1914 og frem. (2310-0125).
Hardback. 527 sider. Sprog: Dansk. Illustreret i sort/hvid og farver. Om middelalderens verdensbillede med fokus på kosmologi, naturvidenskab, filosofi og religion. Navn på friblad. (2310-0126).
Hardback. 599 sider. Sprog: Dansk. Om Renæssancen som en epoke i sig selv og som mellemled mellem den religiøst dominerede middelalder og den verdslige modernitet. Illustreret i sort-hvid og farver. Stor format. (2310-0128).
146 sider. Orig. softcover. Illustr. s/h. NAVN på forblad. UNDERSTREGNINGER og enkelte noter af forsker (HRN). -
## This new book integrates material drawn from a variety of sources - feminist theory, cultural and literary analysis, sociology and art history - in an original discussion of women's relationship to modern and post-modern culture. The essays in the book challenge the continuing separation of sociological from textual analysis in cultural (and feminist) theory and enquiry. They address critically the question of women's writing, exploring the idea that women may begin to define their own lives and construct their identities in a patriarchal culture through the very process of writing. They also present a cogent defence of a feminist cultural politics, including a politics of the body. ##
INDHOLD / CONTENT:: 1. Prospects and problems for a postmodern feminism: an introduction.
2. The culture of separate spheres: the role of culture in nineteenth-century public and private life.
3. The invisible flaneuse: women and the literature of modernity.
4. Feminism and modernism.
5. Women's knowledge and women's art.
6. Postmodern theory and feminist art practice.
7. Texts and institutions: problems of feminist criticism.
8. Reinstating corporeality: feminism and body politics.
Index.
FEATURE: " * An original and accessible discussion of some of the most important issues in current debates about women and the arts. * Janet Wolff considers and challenges the invisibility of women in sociological and literary accounts of modernity. * The author explores both women's experience of modernity and women's involvement in culture, proposing a convincing and important basis for a feminist cultural politics. * This work represents a major statement of Janet Wolff's position." -
231 sider. Orig. softcover. Antologi. (Tilstand: Bleget på ryg - ellers ok stand).
## "This wonderful book does nothing less than to create the next stage of feminist thought." —Catharine R. Stimpson
"De Lauretis provides a way of thinking about feminism that accepts rather than tries to resolve differences, that refuses fixed definitional categories and insists instead on the contradictory and changing meaning of gendered identities." —The Women's Review of Books
This is not a new collection but it is still one of the best." —Exceptional Human Experience
The essays in this collection represent very recent developments in feminist research and writing in the areas of history, scientific discourse, literary criticism, and cultural theory.
The contributors are: Teresa de Lauretis, Linda Gordon, Carroll Smith-Rosenberg, Ruth Bleier, Evelyn Fox Keller, Jessica Benjamin, Nancy K. Miller, Tania Modleski, Sondra O'Neale, Sheila Radford-Hill, Cherrie Moraga, Biddy Martin, Chandra Talpade Mohanty, and Mary Russo.m ## -
CONTENTS
Preface
1. Feminist Studies/Critical Studies: Issues, Terms, and Contexts
Teresa de Lauretis
2. What's New in Women's History
Linda Gordon
3. Writing History: Language, Class, and Gender
Carroll Smith-Rosenberg
4. Lab Coat: Robe of Innocence or Klansman's Sheet?
5. Making Gender Visible in the Pursuit of Nature's Secrets
Evelyn Fox Keller
6. A Desire of One's Own: Psychoanalytic Feminism and Intersubjective Space
Jessica Benjamin
7. Changing the Subject: Authorship, Writing, and the Reader
Nancy K. Miller
8. Feminism and the Power of Interpretation: Some Critical Readings
Tania Modleski
9. Inhibiting Midwives, Usurping Creators: The Struggling Emergence of Black Women in American Fiction
10. Considering Feminism as a Model for Social Change
Sheila Radford-Hill
11.From a Long Line of Vendidas: Chicanas and Feminism
Cherrie Moraga
12. Feminsit Politics: What's Home Got to Do with It?
Biddy Martin and Chandra Talpade Mohanty
13. Female Grotesques: Carnival and Theory
Mary Russo
Notes on Contributors
Bogen er på 116 sider og fremtræder som ny, bortset fra navn på tidl. ejer. - An introduction to this area of philosophy, published in the Prentice-Hall Foundations of Philosophy Series
176 sider, Hæftet, ikke læst, dvs. i uopskåret tilstand. Indhold: Historier, viser, gåder, ordsprog, rim. Illustreret sort/hvid. Tidligere ejer har efterladt navn på indersiden af forsiden, - ellers er bogen som ny.
