Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1887 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Meningerne om Christiania er mange og delte. Proves, drugs & illusions er en samling indtryk fra fristaden. Her kommer gamle hippier, glade kunstnere, bekymrede politikere og bestemte politifolk til orde, og alle er de med til at tegne et interessant samtidsbillede af en unik bydel. Proves, drugs & illusions skildrer livet og menneskene på Christiania, indfanger stemningen og nuancerer den aktuelle debat om Fristadens fremtid. Softcover, 108 sider.
Indbundet, 328 sider i fin stand. Storformat. The Masque was Brendan Mullens grimy basement club in late 70s Los Angeles where West Coast punk first coalesced. A haven for weirdos, nerds, borderline sociopaths and assorted misfits with attitude problems and home to bands The Germs, X, The Weirdos, The Bags, The Plugz and so many more, who managed, in the two short years the Masque was open, to make history. Filled with classic photos and ephemera by Jenny Lens, Alain Saint Croix, Michael Yamplosky, Al Flipside and many others, showcasing the influential fashion of an era with no rules.
This massive volume features large scale photographs throughout, many of which have never been seen before. The Masque Nightmare in Punk Alley is a impressive document of the most notorious punk scene ever. Text by Brendan Mullen and Kristin McKenna.
Softcover, 304 sider i fin stand. En fornemt afbalanceret og samtidig levende og bevægende skildring af færingernes lands stormfulde udvikling og dets stærke - og stærkt uenige - hovedskikkelser.
Hardback. 399 sider. Sprog: Dansk. I 1947 går 4515 jødiske flygtninge, overlevne fra nazisternes udryddelseslejre, om bord på skibet Exodus i Frankrig for at sejle til en ny tilværelse i Palæstina. Dette er historien om deres rejse, som kom til at omfatte internering, en færd tilbage til Frankrig, fangenskab i Tyskland, om trods og viljestyrke. Illustreret i sort-hvid. På initiativ af og oprindelig research af Jill Samuels. Oversat af Steen Sohn efter "Operation Exodus (2010)". (2503-0132).
Hardback. 399 sider. Sprog: Dansk. I 1947 går 4515 jødiske flygtninge, overlevne fra nazisternes udryddelseslejre, om bord på skibet Exodus i Frankrig for at sejle til en ny tilværelse i Palæstina. Dette er historien om deres rejse, som kom til at omfatte internering, en færd tilbage til Frankrig, fangenskab i Tyskland, om trods og viljestyrke. Illustreret i sort-hvid. På initiativ af og oprindelig research af Jill Samuels. Oversat af Steen Sohn efter "Operation Exodus (2010)". (2503-0131).
Indbundet 2-bindsværk.
Bind I: Facsimilieudgave 1673-udgaven. 366 sider + kort.
Bind II: Indledning og noter ved Jørgen Rischel. 180 sider + kort.
Tidligere biblioteksbog, der er kasseret fra et forskningsbibliotek. Synlige spor af tidligere tilhørsforhold ses i form af stempel på titelblad og indersiden af omslaget.
Historisk roman om livet i den forbudte By. I bogen skildrers både livet som konkubine, Eunuk og politiske konflikter/ opiumskrigene i det Kinesiske rige fra årene fra 1644.
Ud over en lille hyldekant nederst på omslaget er det pænt og velholdt. Pæne rene sider. Er som ulæst. Fra ikke ryger hjem. Paperback.
hverdagsliv oplevet gennem et varekatalog. Red af Bjørn Hernes. Med bidrag af Søren Kjørup, Lilli Friis, Lise Nørgaard, Bjarne Nielsen Brovst, Torben Weinreich og Dan Turell. Amanda, 1990. 4°. Illustreret i s/h og farver. 183 sider. Heftet med orig. omslag. 1225 kulturhistorie
4 bind. Redaktion og billedudvalg P.H. Traustedt. Politikens Forlag 1961-1962. 8°. Illustreret i s/h. 520;528;480;572 sider. Orig. halvfablea uden smudsomslag. Bind 1: Fra de ældste Kulturer til Hellas. Bind 2: Fra Rom til Renæssancens Gennembrud. Bind 3: Fra Renæssancen til Enevældens Ophør. Bind 4: Fra den Franske Revolution til i Dag. 1225 kulturhistorie
J.H.Schultz forlag , 1943 138 s. Halvlæderbind. Originalt omslag medindbundet. Sort format - Pænt eksemplar. -
Artikler om nordisk litteratur: "Norges og Islands Digtning" af Jón Helgason, og "Sagalitteraturen" af Sigurdur Nordal. Tekst på svensk og dansk
forlaget Foreningen Danmarks Folkeminder
Diverse artikler indbundet i et halvlærredsbind, 233 s, På ryggen står 14-15, på titelbladet står hefte 14-15 1969-71 artiklerne følger ikke indholdsfortegnelsen. Der er følgende artikler af forskellige forfattere:
Svigermor i bagagerummet,
En kvindelig kniplingsforlægger,
Pandekageløb i Ballerup,
Vestsjællandsk tradition,
Folkemindespørgen,
Håndværkerslang og narreærinder,
Kunstdebat 1965,
To optegnere og en meddeler,
Morten Korch,
Forvarsler i Slesvig
Den gamle majvise,
Børnetraditioner,
Historien om skrædderen,
Fortællinger fra Anholt,
D>en kommercielle fest, ved Å Skjelborg,
Børnelege i Løgeskov,
Sagn og tro på Bornholm,
Den nye majvise,
Sensationsjournalistik, sandhed eller "gas"
Ordsprog fra Herfølge
1225 kulturhistorie
,'
