Kategorien: Historie:KulturDenne kategori indeholder 1893 bøger.
Kulturhistorie er meget forskelligartede videnskabelige discipliner og forskningsområder, der har til formål at beskrive civilisationsprocessen og dermed bevidstheds- udviklingen gennem arbejder , der definerer sig selv som kulturhistoriske. Der kan indgå elementer af antropologisk, arkæologisk, etnografisk, etnologisk, kunsthistorisk, sproghistorisk, mentalitetshistorisk og socialhistorisk elementer. Tit bliver kulturhistorie stillet i modsætning til politisk historie. Den moderne kulturhistorie har sine rødder i 1700-tallet. hvor bl.a. Voltaire og Montesquieus forsøg på at udvikle en samfundshistorie, der bedre kunne beskrive og forklare menneskehedens åndelige og materielle udvikling. Voltaire og Montesquieus anlagde et universelt syn på denne udviklingshistorie, og i årene omkring 1800 blev den kulturelle forskel mellem de forskellige folkeslag understreget af romantikkens filosoffer og historikere, der arbejdede i forlængelse af Herder. Det enkelte lands befolkningers kulturelle særpræg, folkeånden, afspejles i deres materielle og åndelige frembringelser. Denne ændring betød, at hovedformålet deres hovedformål i deres studier blev en beskrivelse af byggeskik, redskaber, hvorledes de afholdt fester, folkeskikke, sprog, litteratur. Dette resulterede i en bekræftelse af den nationale identitet. Dette medførte at mange steder i Europa studiet af fortidens materielle og åndelige levn en slagmark for nationale konflikter, der dog samtidig grundlage en række videnskabelige discipliner, der i dag indgår i det kulturhistoriske område, medens andre anfægter dem som sådanne. Folkloristik, etnologi, arkæologi.
Jacob Burckhardts værk "Die Kultur der Renaissance in Italien fra 1860 blev grundstenen for kulturhistorien som en selvstændig disciplin. Jacob Buckhards satte sig som mål at undersøge de æstetiske og moralske ideér, der lå til grund for den italienske renæssance, Jacob Buckhards tese var, at ud fra en analyse af litteratur, billedkunst, social organisation osv. kan man beskrive et samfunds kulturelle stade, I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kommer en ny vinkel til, ved at begynde at beskrive og kombinere kulturhistorie med de sociale udviklingsmodeller ud fra marxistisk opfattelse. Forskellen ligger i at Burchardts og de nationale folkemindeforskere, der tolkede genstandene som udtryk ånd eller mentalitet, fremførte Karl Marx de materielle vilkår som bestemmende for menneskers bevidsthed. I forlængelse heraf
forsøgte Karl Lamprecht i "Die kulturhistorische Methode 1900" at opstille generelle love for kulturudviklingen. Han antog at et bestemt socialt og kulturelt udviklingstrin
ville give sig udslag i helt bestemte forestillinger og ideér.
Socialdarwinististiske ideér og forestillinger kom til at farve forsøgene på at skrive generel kulturhistorie, der undertiden kunne få karakter af en menneskehedens
udviklingshistorie. Der var ofte tale om håndfast og ukritisk brug af biologiske begreber. Et af de mere grelle eksempler er forestillingen og kulturel "degeneration", der var
særlig fremherskende omkring 1900. Især senantikken blev fremdraget som eksempel på kulturel degeneration. Degenerationsforestillingerne førte til spekulationer over den europæiske kulturs fremtid. Et eksempel er Oswald Spengler værk "Der Untergang des Abendlandes". (1918-22). Andre tog skridtet fuldt ud og brugte biologisk degeneration som forklaring på politiske og kulturelle fænomener. Et eksempel herpå er danskeren Gustav Bangs disputats om årsagerne til den danske adels tilbagegang i 1600-tallet "Den Adels Forfald". (1897).
Det mest ambitiøse danske bidrag på at skrive generel kulturhistorie er Hartvig Frischs "Europas Kulturhistorie i 12 bind". Hartvig Frisch er især kendt for sin definition: "Kultur er vaner", mens fremskridt defineres som brud med herskende vaner. Kulturer kan stivne og blive udlevede. Derfor kunne betingelsen for udvikling i nogle tilfælde
være, at træde flere skridt tilbage i kulturudviklingen for at finde grundlaget for ny fremdrift. Hartvig Frisch var præget af den tyske historiker og sociolog Max Weber, hos hvem han hentede inspiration. Hartvig Frisch beskriver de enkelte epoker med udgangspunkt i sociale idealtyper, der antages at besidde en række egenskaber og bevidsthedsmæssige træk der er karakteristiske for det pågældende samfunds kulturelle og sociale udviklingstrin.
Den stærke orientering mod økonomisk og social historie der opstod i tiden mellem de to Verdenskrige satte også sit præg på kulturhistorien, hvor de materielle fænomener trådte i forgrunden. Kulturhistorie blev derved i stadig højere grad forbundet med etnografi, etnologi, folkloristik og arkæologi. Den materielle kulturhistorie var især knyttet til museerne. I Danmark udgjorde sammenhængen mellem landskab, bebyggelse og kultur et centralt tema i flere generationer, repræsenteret i flere generationer af to meget forskellige repræsentanter i kulturhistorien som Hugo Matthiessen og Axel Steensbjerg.
Med J. Toynbees "A Study in History (1934-54) kom der en reaktion mod den dominerende materielle kulturhistorie. Han forkastede den økonomiske determinisme og fremhævede psykiske og mentale kræfter som afgørende for kulturens udvikling. Hans sammenligninger mellem forskellige kulturkredse satte han ind i et omfattende og kompliceret kulturfilosofisk system. Toynbee vakte diskussion, men fik ikke den store betydning på længere sigt. Vigtigere var det, at det traditionelle skel mellem begivenhedshistorie og kulturhistorie i nogen grad blev nedbrudt, ikke mindst gennem forskerne Marc Block, Fernand Braudel, Jacques Le Goff og Georges Duby forsøg på at etablere en form for totalhistorie, der kunne sætte politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fænomener i et sammenhængende mønster. Indtil 1950'erne var kulturhistorien i udtalt grad eurocentrisk. dvs. det givne givne udgangspunkt for alle sammenligninger var europæiske forhold. Under indflydelse af den moderne socialantropologis problematisering af traditionelle rationalitetsforestillinger.er eurocentrismen blevet afløst af et relativistisk syn på kulturelle og mentale fænomener og udtryk. Medvirkende hertil var også værdikrisen som følge af Anden Verdenskrig og Auschwitz, men også vækstsamfundets miljømæssige omkostninger har også haft betydning.
Relativismen har uden tvivl virket blokerende for mulighederne for at skrive general kulturhistorie. En global historie, der tog lige hensyn til alle kulturer, forekom at være en umulighed. I slutningen af 1900-tallet har der imidlertid vist sig en tegn på , at den traditionelle, generaliserende , eurocentrerede kulturhistorie kan få en renæssance. Flere forhold spillede ind: den igangværende europæiske identitetsdannelse i sammenhæng med EU og en stærkere bevidsthed om kulturelle og mentale forskelle mellem de enkelte kulturkredse.
Statsbiblioteket 1983. 96s. Heftet. Knud Sørensen: I virkeligheden drejer det sig ikke om "provins", Knud Erik Pedersen: Historien om en dreng - Esben fra Skarring, Per Gammelgaard: I bakspejlet, Peter Mouritzen: Når Vendsyssel skræmmer og virkeligheden flimrer, Kristen Bjørnkjær: Biografiske fragmenter af "Min landbrug. 200921 KUlturhistorie
Selskabet til historiske Kildeskrifters Oversættelse Tiende Række nr. 29-31- i Kommission hos Det Schønbergske Forlag. 250 sider. Udfoldeligt kort bagerst. Overs. Karl Hude. Hft, opsprættet og pænt, exemplar (+90 år -->naturligvis gulnet)
Forlaget Documentas, 2004.Helshirting med smudsomslag, guldtryk på ryg, meget pænt eksemplar.Rigt illustreret i sort/hvid og farver.
John Lindskog: Med høj cigarføring: Vagn Hansens fotos og fortællinger gennem 70 år.En skildring af dansk historie og dansk kulturliv i det 20. århundrede, fortalt gennem pressefotografen Vagn Hansens billeder.-ISBN: 87-91345-28-6, 8791345286. 310822 foto samfund kultur
Historien om seks mænd, som i 1947 rejste over Stillehavet på en flåde af balsatræ. Flåden hed Kon-Tiki. Rejsen varede 101 dage. Thor Heyerdahl og hans mænd viste, at man vha. strøm og vind kunne sejle fra Peru til Polynesien - næsten 8.000 kilometer.
Kasseret biblioteksbog - læs-let-udgave.
smudsomslag med rifter, men selve bogen meget fin.
Bogen følger det danske historiemaleri fra det første toner frem, og til det dør hen. Bogens linje er maleriernes rækkefølge op gennem tiderne. bogen har mange dejlige fotos . Under hvert billede er nævnt, hvor det hænger. nogle er privat ejet.
omslag lidt slidt.
en væsentlig del af danmarks historien tildrog sig bag Herregårdenes mure. Herregårdene ligger nu tilbage som monumenter over en svunden epoke. Bogen belyser herregårds kulturens forudsætninger, beskriver 53 herregårde, samt en alfabetisk liste over begreber til herregårdskultur
smuds omslag er slidt, ellers meget fin.
En lang periode i Københavns udvikling er genskabt i billeder og tekst . Århundredskiftet, arbejderbevægelsen, systemkampen, byens vækst, hjemmet og dets traditioner,Livet uden for hjemmet, promenade på Langelinje og strøget. Københavnske miljøer gennem 70 år
bind 1-2, er ikke sprættet op, derfor fin stand, dog er bøgerne let bøjet, efter opbevaring i kasse.
Barnaby Rudge omhandler den fattigdom og terror som findes i London
Dks Folkeminder nr. 46
Primitive mennesker har ment og mener den dag idag, at der i naturen findes levende væsener, som kan ses og høres. Kun i størrelse skifter de kæmpestore jætter, til små bitte bjærgfolk. Deres liv og færden er tro kopi af menneskes. Det er sagnet om disse der nu fortælles
hardback , slid efter reol.
251 sider med Oldtidens underværker. dejlig tekst og foto
pyramiderne ved Nilen, Antikkens Rom, Peterskirken, Vesuv bjerget som dræbte Pompeji. Akropolis, Eiffeltårnet, Postojnas huler, Domkirken i Köln, jerusalem, Dagon Pagoden , Alhambra den kinesiske mur, og m.mn
bogen er som ny , smudsbind slidt i bunden.Bogen er en rigt illustreret beretning om en række af de mest markante skikkelser blandt de lovløse-pirater og kapere-. Bogen præsenterer gamle kort og samtidige kunstners malerier og stik- Bogen giver dejlig mange timers spændende læsning
paperback.
Med affæren på Sydfyn som romantisk-tragisk udgangspunkt får vi en skildring af åndslivet 1880-1900. Om store og små fra Drachmann til Branders, fra Ibsen til Strindberg og Bjørnson, fra skagensmalerne til Herman Bang og det er bestemt ikke kedeligt læsning.
indbundet med rødt kunstlæder. bind 6 i Gyldendals biblioteks serie..
Kamp for Klarhed Gennembruddet En folkelig Højskole Et nordisk Universitet historien . . Samfundssyn kirkepolitik . Menneskelighed, Folkelighed og Kristendom . Kirken . . Kirkehistorien Selvbiografi Tekstoplysninger Ordforklaring
paperback.
Islam i har i den senere tid fået fornyet liv, dybt rodfæstet i historien og den islamiske fortids ånd og ide'. Hvis vi vil forstå Islam er det en kulturel udfordring, som vi bliver nød til at påtge os hvis vi vil forstå Islam. den skal opfattes i historisk og ideologisk og kulturelt .
An illustrated history in colour. Painting, Sculpture, Architecture and Ornament from Prehistoric Times to the Twentieth Century. With short biographie the book goes on too tell of he rice of civilisation in Egypt and the Near East, follow by the emergence of the greek city, Roman Empire, famous
indbundet med smudsomslag.
Litteraturen er den sprogligt overleverede kultur. Et folks litteratur er dets skrift og tale, myter og eventyr, sagn og sange i det omfang de er tilgængelige. Derfor er det naturligt at søge tilbage til Danmarks oprindelse og dets første beboelse og spørge, hvor tidligt sproget har efterladt sig spor, som litteraturhistorien kan tage fat på. Det er fra dette udgangspunkt, at dansk litteraturhistorie gennemgås i 6 bind, der slutter med 1970ernes danske forfattere og deres bøger.
paperback.
Anna Jensen Sterky (1856-1939) var en betydningsfuld skikkelse i den tidlige fagbevægelse, først som formand for de underbetalte syersker i 1880'ernes København, siden som socialdemokratisk agitator i Sverige
paperback
Interesserer du dig for kunsthistorie? Så er denne bog et absolut must-have. "Kunstens historie" er en klassiker på sit felt, og den kan fortælle dig alt, hvad du kunne tænke dig at vide om kunstens historie.
E H Gombrich står bag bogen, der første gang udkom i Danmark i 1953 og som siden har stået i mange danskeres hjem. Bogen er nu nyudgivet og opdateret med mere end 100 sider og nye smukke fotos. "Kunstens historie" er altså både for dig, der bare gerne vil lære om kunst, som vil have en ny version af den gamle klassiker eller den studerende.
hæftet,
bogen er udgivet i anledning af malerens 100 års fødsel . Billeder fra udstillingen. bogen samt udstillingen er arrangeret af hanne Finsen. Ligeledes er der henvisning til katalognr.
indbu
Det handler om din, om min historie tilsat en god portion fiktion. Om vores konge Christian d. 4 og hans kælling Kirsten Munk. Om intrigante spil ved hoffet og om passion mellem mennesker.
Men Musik og stilhed er også historien om Christian den 4.s orkester, der sidder i kælderen på Rosenborg Slot og spiller musik, som når de kongelige saloner gennem luftkanaler; og en historie om spirende kærlighed mellem én af kongens musikere og én af Kirsten Munks hofdamer.
I Musik og stilhed går store historiske begivenheder hånd i hånd med små personlige oplevelser. Alt sammen fortalt af fire stemmer: kongens, kællingens, hofdamens og musikerens.
Forfatteren Rose Tremain fik lagt kimen til historien, da hun besøgte Danmark i efteråret 1990. Her fik hun fortalt historien om kongen og hans musikere. Kontrasten mellem de usynlige musikere nede i mørket og den magtfulde mand ovenpå fascinerede hende. Hun modtog den fornemme Whitbread-pris i 2000 for Musik og stilhed.
paperback, er som ny, men let, i kanten, gulnede blade, derfor sat som en 5 stand
Forfatteren gør status over den mærkelige tid vi lever i. Han skriver om det politiske klima efter kommunismens fald og højrefløjens fremmarch, om kulturradikalismen som et nødvendigt korrektiv, om anmelderstandens magt, kunstens væsen, døden, humoren og den omsiggribende pessimisme.
