Se information om den valgte bog

Senest opdateret 20. april

Af Hermann, Judith

1. udgave fra 2011 på forlaget Batzer & Co

Oplag: 1

ISBN: 978-87-92439-10-9

Kategori: Noveller

pris: 240 kr – stand: ★★★★★★

Vægt: 250 gram

181 sider. Orig. heftet m. sideflaps. Oversat af Jørgen Herman Monrad og Judyta Preis. I sin tredje novellesamlingen Alice (2009), portrætterer Judith Hermann en kvinde sidst i trediverne. Den første af de fem noveller foregår i en tysk provinsby, den anden i Italien, de tre sidste i Berlin. I hver af dem oplever, genoplever eller bearbejder den gennemgående hovedfigur Alice en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død. Dødsfaldene er ikke spektakulære. Vi ser Alice på hospitalsbesøg. Vi hører hende tale. Vi følger hende på hendes vej gennem Berlins gader, mens hun på skift forsøger at huske og glemme. Vejret og årstiden skifter. Imens rydder Alice op i garderober, gennembladrer breve og sorterer gamle grammofonplader. Alt er på samme tid almindeligt og anderledes. Det er som om døden oplyser tingene indefra. ¤¤¤¤ Fem stærke og stille noveller, der stramt struktureret fortæller om tab, erindring og refleksion. En unik og usentimental læseoplevelse, hvor de små detaljer er i fokus. Novellesamlingen er et portræt af en kvinde. Alice er i slutningen af 30’erne og bor i Berlin. Handlingen er meget sparsom. I hver novelle er der en mand, som dør, og efterladte - deriblandt Alice - som står tilbage med minderne og de eksistentielle spørgsmål, man stiller sig selv, når ens liv aldrig kan blive det samme igen. Dødsfaldene er aldrig voldsomme eller makabre. I flere af novellerne er døden ventet efter et længere sygdomsforløb. Beskrivelserne af de pårørendes liv i dagene og timerne, før den syge får fred, er hjertegribende, fordi de omhandler almindelige gøremål, som at spise et stykke frugt eller ryge en cigaret, der i al deres trivialitet virker næsten grusomt ligegyldige, når der ligger et menneske i rummet ved siden af og dør. Der er ingen højlydt sorg i novellerne, og de små, diskrete, næsten indirekte tilkendegivelser af sorg virker derfor så meget stærkere.