Søg efter bog


Din søgning gav: 1 resultater
  1. Billede af bogen Dronning Margrethe og hendes Samtid. Et Mindeskrift.  (Historisk biografi - 1912)

    Senest opdateret 15. september

    Dronning Margrethe og hendes Samtid. Et Mindeskrift. (Historisk biografi - 1912)

    Af Skovgaard, Johanne

    1. udgave fra 1912 på forlaget Udvalget for Folkeoplysnings Fremme i Kommission hos G.E.C.GAD

    Oplag: 1

    Kategorier: Biografier, Historie:Danmark

    pris: 110 kr – stand: ★★★★★

    Vægt: 200 gram

    98 sider. Orig. Helshirting. Illustr. s/h. Om Johanne Skovgaard : "JS blev cand.mag. i 1908 i historie, græsk og engelsk. To år senere udkom hendes første værk Danmarks Dronninger, som hun og Ellen Jørgensen skrev sammen. Det var en populærvidenskabelig bog og dermed udtryk for JSs ønske om ikke blot at forske, men også at formidle sin store viden. Hun fortsatte med Dronning Margrete og hendes Samtid, 1912, udgivet af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, og Den hellige Birgitta, 1921, udgivet af Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse. Alle tre bøger er oplysning på højt niveau og også værdifulde bidrag til historieforskningen. Hendes sidste skriftlige arbejde var en kronik i Flensborg Avis i 1965 om ◊•Margrete 1. I 1911 var JS fire måneder i Italien for at studere. En sygdom, der plagede hende gennem hele livet, hindrede hende desværre i at fuldføre studieplanerne, men hun udnyttede tiden til at besøge museer og seværdigheder og lære sproget. I 1913 var hun i Wien for at samle stof til en afhandling om ◊Henrik Rantzaus kulturelle betydning, som udkom i Festskrift til Johs. C.H.R. Steenstrup, 1915, og i udvidet form på tysk i 1939. For flere af den første generations kvindelige historikere var ◊Joh. Steenstrup den afholdte lærer, der årligt samlede sine elever, og JS var en af kredsen. Hun anmeldte også hans bog om danske kvinders historie til Højskolebladet, hovedsageligt velvilligt. JSs ønske om at blive arkivar blev i første omgang afvist, da rigsarkivaren ◊V.A. Secher ikke mente, at arkivets magasinforhold var forenelige med kvindelige arkivarer. Hun arbejdede på Universitetsbiblioteket 1915-17, men blev så, efter at ◊Kr. Erslev var blevet rigsarkivar, i 1917 ansat ved Rigsarkivet, hvor hun forblev indtil sin afsked i 1949. Hun kom primært til at beskæftige sig med arkivalier vedrørende hertugdømmerne, bl.a. i forbindelse med de omfattende forberedelser til den betydningsfulde arkivoverenskomst med Tyskland i 1933. Det stimulerede hendes interesse for Sønderjyllands historie, som kom til udtryk i hendes arbejde med registraturer til arkivalierne, men først og fremmest i hovedværket, hendes store afsnit om perioden 1544-1660 i Sønderjyllands Historie, fremstillet for det danske Folk, II-III, 1937-43, der er en klar og alsidig skildring af såvel politiske og administrative som sproglige, kulturelle og økonomiske forhold..." (Grethe Jacobsen, Kvindebiografisk Leksikon). Pænt eksemplar - alder taget i betragtning (1912). (Samling HRN).


    Se flere bøger kun fra denne bogsælger.

    Se mere om bogenKøb bog



betalings kort